Alene

Ja jeg ved godt, at jeg ikke er den eneste og at der findes mange alenemødre og kvinder hvis mænd arbejder væk hjemmefra i længere perioder, men jeg er bare ikke alenetypen. Længere.

Min mand er soldat og i denne uge er de på øvelse og jeg HADER at være alene. Han har før i tiden været rigtig rigtig meget på øvelse, da vi mødte hinanden var de næsten afsted hver uge og tit i flere uger af gangen. Og han har været et halvt år i afghanistan.

I starten havde jeg det ikke på denne måde....det er kommet efter turen til afghanistan. Det er ikke fordi jeg er bange for at være alene, jeg kan bare ikke lide det. Jeg savner ham virkelig meget, Jeg ved godt, at det er sundt at savne og det gør vi da også af og til. Men det der med øvelserne er bare ikke lige det bedste jeg ved.

En ting er at vi plejer at være to om Olivia og sådan...det er ikke det der er glat, det er mere bare det at være alene. Det er så ensomt. Jeg ved ikke om det er frygten og ensomheden fra da han var i afghanistan der stadig sidder i mig eller hvad det, men rart det er det ikke. Og han ved det godt, men der er jo ligesom ikke noget at gøre ved det.

Jeg ved ikke hvad jeg ville med det her, jeg tror bare lige jeg skulle ha det ud og håber at nogen har nogle visdomsord...eller bare nogle ord...til mig.

Jannie

Kære Jannie.

Nej gu er det ej sjovt at være alene.

Jeg er hverdagsalenemor og så er familien samlet i weekenderne. Det er super hårdt men sådan er vores odds lige lidt endnu. Det går, men jeg keder mig helt vildt om aftenen når Mille er lagt i seng og tit går jeg selv meget tidligt i seng for hvad skal jeg ellers lave?

Hvor er din kæreste soldat? Og har han planer om at skulle udstationeres igen? Min kæreste er lige startet som flymekanikerlærning på flyvestation Karup og selv om han er på kontrakt er han heldigvis ikke "forpligtet" til at tage til fx afganistan.

Vise ord har jeg desværre ikke nogen af. Men sender dig et kram og et smil.

SMIL Mette

Sender også lige et kram..................kan godt følge dig i din følelse.

msax skriver:

Kære Jannie.

Nej gu er det ej sjovt at være alene.

Jeg er hverdagsalenemor og så er familien samlet i weekenderne. Det er super hårdt men sådan er vores odds lige lidt endnu. Det går, men jeg keder mig helt vildt om aftenen når Mille er lagt i seng og tit går jeg selv meget tidligt i seng for hvad skal jeg ellers lave?

Hvor er din kæreste soldat? Og har han planer om at skulle udstationeres igen? Min kæreste er lige startet som flymekanikerlærning på flyvestation Karup og selv om han er på kontrakt er han heldigvis ikke "forpligtet" til at tage til fx afganistan.

Vise ord har jeg desværre ikke nogen af. Men sender dig et kram og et smil.

SMIL Mette

Han er soldat i Holstebro og har været soldat siden værnepligten, altså siden han var mellem 18 og 19 og han er idag 25, så det er jo efterhånden mange år.

Dem han arbejder sammen med nu, har han været udsendt med to gange og de har så efterfølgende været afsteed en tur hvor han ikke var med. Da han var afsted første gang(mens jeg har haft ham)fik jeg en depression og havde det virkelig virkelig skidt..jeg var endnu ikke helt rask da de så skulle afsted anden gang og han valgte derfor at blive hjemme hos mig. I det halve år de var afsted blev han flyttet over i en anden afdeling, men er så blevet flyttet tilbage efter de kom tilbage og det er så planen, at de skal udsendes til august næste år. 

Han har hele tiden sagt, at han ikke skal med og at han skal finde noget andet, gerne en uddannelse. Men det blir bare hele tiden udsat, så jeg kan også godt gå og være lidt bange for, at han ikke får sagt fra og derfor ender med at tage med igen. 

Puha, det blev da lidt en lang omgang. Men sådan ser det ud lige p.t.

Puha - jeg kan godt forstå du er bange for at han tager med igen. Jeg har desværre indtryk af at når de først har været afsted så bliver de bidt af det og må have suset igen og igen. Ved godt det ikke lige er det man har lyst til at høre når man er alene hjemme.

Ved han nogenlunde hvad han gerne vil læse? for så er det jo lidt nemmere at hjælpe ham igang. Men samtidig skal man også passe på ikke at presse for meget, for så bliver de trodsige den kære mandflok og gør hvad der passer dem.

Jeg håber dine aftener alene hjemme er gået ok og du måske har kunne nyde dem. Husk på at du har haft fjernkontrollen til tv'et helt for dig selv

msax skriver:

Puha - jeg kan godt forstå du er bange for at han tager med igen. Jeg har desværre indtryk af at når de først har været afsted så bliver de bidt af det og må have suset igen og igen. Ved godt det ikke lige er det man har lyst til at høre når man er alene hjemme.

Ved han nogenlunde hvad han gerne vil læse? for så er det jo lidt nemmere at hjælpe ham igang. Men samtidig skal man også passe på ikke at presse for meget, for så bliver de trodsige den kære mandflok og gør hvad der passer dem.

Jeg håber dine aftener alene hjemme er gået ok og du måske har kunne nyde dem. Husk på at du har haft fjernkontrollen til tv'et helt for dig selv

 

Ja det er jo desværre det og sådan er der flere(næsten alle)af hans kammerater der har det. Jeg trøster mig med, at han sidste gang blev hjemme for min skyld og så tænker jeg på hvordan han har det når han skal afsted på øvelse. han har virkelig svært ved at komme afsted og blir ved med at kigge ned i Olivias seng. Og så tror jeg ikke han kunne finde på det. Men frygten er der stadig.

Han har mange ideer om hvad han gerne vil, men kan vist ikke blive enig med sig selv. Han har snakket om at blive mekaniker, den uddannelse kan han tage gennem forsvaret og stadig få deres løn, men have erhvervsdelen i civil hvis han vil. Det er det han hele tiden vender tilbage til. Det er bare sådan at skoleperioderne er i Ålborg og der er ret langt fra Holstebro. Så jeg ved ikke hvad det ender med. Men det kunne da være rart at ha noget at se frem mod.

Jeg har ikke rigtig nydt det, jeg synes det er svært. Især også nu hvor Olivia ikke er som hun plejer. Men der er to aftener endnnu, måske kan jeg nå at nyde det? Det vil tiden vise.