skruk

Har bare lige brug for at komme lidt af med mine frustrationer.

Lidt om min situation:

Jeg er 28 og min kæreste er  33. Vi har været kærester i 9 mdr. og bor sammen i hans hus.

Jeg går til løbende kontroller på sygehuset for celleforandringer i livmoderen (siden 2002), da jeg har skiftende har haft lette celleforandringer. Jeg har dog aldrig fået et keglesnit, da det aldrig har været oppe i det niveau.

Meeeen..... som de fleste kvinder jo drømmer om, har en af mine største drømme været at blive gravid på et tidspunkt. Jeg føler bare at jo mere jeg tænker over det, jo mere lyst får jeg til at blive det. Ved godt at mange måske vil tænke, over hvor længe jeg har været sammen med min kæreste. Men jeg er utrolig glad for ham, og føler at vi har det utrolig godt sammen.Og på en eller anden måde føler jeg mig virkelig truet af det der S.... underliv. Så jeg tror også at det har en indvirkning på at jeg er skruk.

Er der andre der har samme erfaringer? Eller kommentarer?

hvad siger din kæreste? for hvis I begge har lyst, så er det fuldkommen underordnet om I har været sammen 9 måneder eller 9 år

Helt enig med Tjuhl.. igen igen

Det er jo Jeres beslutning.. Ene og alene Jeres...

Han vil med tiden gerne have børn. Men ikke lige nu.

ja, så er der jo desværre ikke så meget at gøre... (men man kan jo altid fortsætte med at argumentere rigtig godt for sin sag - det gjorde jeg herhjemme og han gik med på projekt baby efter noget tid )

Ja det har du helt bestemt ret i.

Vi snakkede sådan løst og fast om det igår, hvor jeg også har fotalte ham hvordan jeg har det. At jeg føler mig lidt "presset" af min situation, og at jeg ville blive rigtig ked af det hvis lægerne en dag sagde, at "nu har du haft din chance, men vi er nødt til at fjerne livmoderen". (groft sagt). Og at en af mine største ønsker er at få børn. Så han er helt bekendt med det.

Han har tidligere sagt, at skulle der ske en upser, så ville han ikke have at det skulle være en abort. Og vi har snakket meget om vores fælles holdning, at man skal være enige om en graviditet. Altså Vi er ikke tilhængere af dem der med vilje glemmer deres p-piller. Vi er begge af den samme mening at et barn skal være planlagt fra begge parters side.

ja, det syntes jeg bestemt også, og man skal heller ikke presse den sådan at "hvis ikke du siger ja, så dør du måske mens du sover" agtigt...det SKAL være en fællesbeslutning. men ... som med så meget andet...så skal man nogle gange argumentere lidt for det

Nej det har du bestemt ret i. Det er ingen god løsning.

Jeg må bare blive bedre til at komme med de rigtige argumenter. Og blive bedre til at sige dem på den rigtige måde, å det ikke kommer til at lyde forkert ;-)