Hej Ceclia.
Det lyder spændende med din opgave, hvordan lyder din problemstilling for opgaven, det kunne være spændende at høre.
1) Hvordan påvirkede/påvirker det dig at blive/være gravid, både fysisk og psykisk?
Rent psykisk var det en stor stor lettelse, fordi vi havde prøvet at få en lille i 4 år, og jeg var nødt til at blive opereret og have kunstig befrugtnings behandlinger for at kunne blive gravid. Så efter 4 hårde psykiske år, var det jo fantastisk! Jeg kunne ikke blive gravid pga en kronisk sygdom, som før gav mig mange smerter og kronisk træthed, hvilket har været væk hele graviditeten 
Jeg har haft det godt som gravid,der har været en smule kvalme og en del træthed, men det er jo naturligt. Så har jeg haft problemer med iskiasnerven, men jeg tror nu alt i alt, at jeg rent fysisk har haft det fint som gravid. Psykisk er det klart at en graviditet betyder en del flere bekymringer (især når det er stort set er ens eneste chance for at få et barn), men jeg synes nu, at det er gået meget godt, men jeg har heldigvis heller ikke oplevet noget ubehageligt eller oplevet at det kunne gå galt, så jeg tror, at jeg har taget det fint psykisk.
2) Hvilke undersøgelser var/skal du til?
Som sagt så er jeg jo gravid med kunstig befrugtning, så jeg har været til en enkelt ekstra scanning i uge 8 på fertilitetsklinikken. Ellers har jeg været til nakkefoldsscanning, hvor man fandt ud af, at der kunne være en fejl med hjertet, hvorfor jeg fik en ekstra hjertescanningen i uge 18, den viste heldigvis at alt var i den skønneste orden, og så har jeg været til misdannelsesscanning i uge 20. Derudover har jeg været til de tre lægebesøg og de almindelige jordemoderbesøg.
3) Valgte/vælger du at få kønnet at vide? Begrund gerne hvorfor du valgte/vælger som du gjorde/gør
Ja, jeg spurgte til misdannelsesscanningen, og fik det at vide der. Jeg havde besluttet, at hvis vi kunne få det at vide der, så var det godt, men jeg ville ikke betale for en ekstra scanning, så hvis de ikke havde kunnet se det der, så havde jeg ikke fået det at vide. Jeg ved ikke hvorfor, jeg havde bare svært ved at vente, plus min familie ville meget gerne vide det.
4) Hvis du fik/får at vide der var noget galt med dit barn, ville/vil du så beholde det, eller ville/vil du vælge en abort? Begrund gerne hvorfor..
Det er et meget svært spørgsmål, og jeg har også spurgt mig selv om det, for det er jo noget, som man må tage stilling til, når man siger ja tak til scanningen. Der er faktisk nogen som siger, at i og med man siger ja tak til scanningen, så har man også sagt, at man vil have en abort, men det tror jeg nu ikke nødvendigvis. Jeg synes, det er svært at svare på, for det kommer meget an på, hvad barnet fejler, og hvilken betydning, det ville have for barnet. Som udgangspunkt ville jeg nok vælge en abort, hvis det viste sig at barnet var meget sygt, men jeg ved ikke præcis, hvor grænsen for mig ville gå mellem at beholde og ikke, hvis barnet var sygt. Heldigvis har jeg ikke skulle tage den beslutning. Jeg ville dog ikke beholde barnet for alt i verden, hvilket måske ikke er et populært svar, men sådan er det. Jeg synes nu, at det er noget, der skal vurderes i samråd med læger og eksperter.
5) Syntes du det er godt eller skidt at man kan komme til så mange undersølger, som viser om barnet er sund og rask, eller om der er noget galt med et??
Jeg ved det faktisk ikke både og. Ja, fordi det er rart at have vished, men så på den anden side, så synes jeg faktisk at undersøgelserne tit har den effekt at man bekymrer sig unødigt meget. Jeg gik jo foreksempel og var meget bekymret indtil jeg kom til hjertescanningen. Og jeg tænkte egentlig på, om det nu var nødvendigt at jeg havde fået at vide, at noget kunne være galt, fordi jeg virkelig var bange og ked af det, og det kunne have været undgået. Så jeg synes egentlig ikke nødvendigvis at det er en fordel med alle de scanninger, men jeg har jo så alligevel selv valgt at få dem alle, for når man får de gode svar, så er det jo dejligt.
6) Gik/går du til fødselsforberedelse eller lign. Hvis du gjorde/gør hvad lavede/laver i, og fik/får du noget ud af det??
Her i Viborg hvor jeg bor har man ikke deciderede fødselsforberedelseskurser sådan som man kender dem, hvor man sidder i rundkreds og lære at trække vejret rigtig mv. Vi skal afsted to gange, hver gang varer det en time, hvor man sidder ligesom til skoleundervisning og en jordemoder fortæller, hvad der skal ske under fødslen og lige efter fødslen, og så kan man stille spørgsmål. Og da jeg er førstegangsfødende, regner jeg da med at skulle afsted til de to timer. Jeg har dog ikke været afsted endnu, så ved ikke om jeg får noget ud af det.
7)Hvis du er i et parforhold, hvordan påvirkede/pårvirker det så jeres forhold at du var/er gravid?
Det har været en dejlig tid. Men det tog jo også meget hårdt på parforholdet at skulle igennem så meget før jeg blev gravid. Men det har gjort os stærkere, og jeg synes, at vi har det skønt og dejligt. Og min mand er noget så glad og lykkelig, og vi er ligesom nyforelskede. Det siger sig selv, at jo længere man kommer hen i en graviditet jo trættere og tungere bliver man, og det sætter da sig præg på det intime forhold, men vi klarer os nu fint nok alligevel.
8) Hvordan var/er jeres mand med igennem graviditeten, og ved fødslen?
Min mand har været med til alt, han har været med til samtilige undersøgelser og jordemoderbesøg, og han deltager i alt, hvad der har med babyen at gøre. OG det har betyder meget for mig, at han bare tager det for givet, at han skal med, jeg skal ikke bede ham om det. Og så har han været noget så god til at pusle om mig og forkæle mig. SÅ han er bare helt fantastisk.
9) Hvordan påvirkede/påvirker det jeres mand at du var/er gravid??(Hvis i ved et)
Jeg kan ikke sige, hvordan det har påvirket ham psykisk, men jeg har dog lagt mærke til, at han er meget gladere, han har langt mere energi, og så er han lykkelig. Han vil hygge meget mere, holder mere om mig og passer mere på mig. Han er en smule bekymret for at der skal ske noget med babyen eller mig, så han er blevet mere beskyttende. Men mest af alt, så glæder han sig rigtig rigtig meget til at blive far.
Hilsen Camilla 28 år 32+0
