Børn som svigtes følelsesmæssigt

kan de lære at stole på andre og give slip?

Jeg har brug for hjælp eller i hvert fald for nogle kloge ord.

Kunne godt tænke mig at høre om der er nogen mulighed for at mennesker der er blevet svigtet voldsomt som børn kan lære at stole på andre, lære at opfatte meningen og forstå det der bliver sagt og ikke bare opfatte ud fra egne følelser og derfor tro de bliver svigtet konstant.

Lære ikke at skubbe væk og tage ind hele tiden. Lære at man er to om det og at kærlighed ikke er en kamp om ret og uret men et fællesskab hvor man giver og tager og er lige.

Vil sådanne mennesker altid på det følelsesmæssige plan være børn og føle som det lille barn som var forladt.

Jeg må sige jeg er frustreret og ked, da jeg er kommet tæt på dette menneske og ved jeg har hans hjerte i min hånd, men der opstår konstant konflikter fordi han synes jeg svigter ham.

jeg ved ikke om jeg bare skal løbe min vej eller se om jeg kan hjælpe ham. Føler meget sympati for dette menneske.

Hvad mener I, vil man konstant have et handicap på det område og er sådanne mennekser i virkeligheden bedre tjent med at have mennesker tæt på sig som ikke kræver eller mærker dem men bare ser på det ydre og ike går længere ind?

Venlige og triste hilsner.

ja det kan de godt men det tager satans mange år og MANGE tid og kræfter fra den partner de lever sammen med....

og jeg må da erkende at jeg i mange år har levet på andres bekræftigelse, fordi jeg inderst inde ikke synes jeg selv er/var noget værd...og det er rigtig rigtig hårdt bare at erkende det....og gik nok først rigtigt op for mig da jeg selv blev mor.

jeg har arbejdet med det hele mit liv...og prøver meget idag ikke at opfatte alt hvad folk siger eks.konstruktiv kritik som værende en anklage mod mig.....min mand har det desværre også sådan da han også har oplevet svigt....

men jo det kan sagtens ændre sig men som sagt det er virkelig seje træk, hvor man også bliver nød til at lære at man ikke kan tage ansvar for den andens velbefindende alene...det må det enkelte menneske også selv...ligesom jeg godt ved at nu hvor jeg har det som jeg har det må jeg få noget hjælp og erkende også at jeg har det ad h.... til (og det får jeg) fordi jeg har en familie, at stå til ansvar for også......

men jo jeg vil da bestemt betegne mig selv og min mand som mønsterbrydere....men ar jo de vil altid være der....altid men man kan godt lære at leve med dem....det skal man

knus

Jeg er lige løbet min vej efter 2 år uden fremgang.

Og hvor er jeg bare lettet og glad.

Jeg håber da det bedste for jer, men han skal virkelig ville det, ellers vil han aldrig lære det. Man kan kun hjælpe folk der selv vil hjælpes.

Anonym skriver:

kan de lære at stole på andre og give slip?

Jeg har brug for hjælp eller i hvert fald for nogle kloge ord.

Kunne godt tænke mig at høre om der er nogen mulighed for at mennesker der er blevet svigtet voldsomt som børn kan lære at stole på andre, lære at opfatte meningen og forstå det der bliver sagt og ikke bare opfatte ud fra egne følelser og derfor tro de bliver svigtet konstant.

Lære ikke at skubbe væk og tage ind hele tiden. Lære at man er to om det og at kærlighed ikke er en kamp om ret og uret men et fællesskab hvor man giver og tager og er lige.

Vil sådanne mennesker altid på det følelsesmæssige plan være børn og føle som det lille barn som var forladt.

Jeg må sige jeg er frustreret og ked, da jeg er kommet tæt på dette menneske og ved jeg har hans hjerte i min hånd, men der opstår konstant konflikter fordi han synes jeg svigter ham.

jeg ved ikke om jeg bare skal løbe min vej eller se om jeg kan hjælpe ham. Føler meget sympati for dette menneske.

Hvad mener I, vil man konstant have et handicap på det område og er sådanne mennekser i virkeligheden bedre tjent med at have mennesker tæt på sig som ikke kræver eller mærker dem men bare ser på det ydre og ike går længere ind?

Venlige og triste hilsner.

Det hele kan koges ned til meget simple konklusioner. Hvis den person du taler om gerne selv vil ændre sig, kan det lade sig gøre. Er personen ikke motiveret for at ændre sig, vil det aldrig ske.

Du kan desværre ikke gøre noget! Vedkommende skal have professionel hjælp eller finde en anden metode til at ændre sit tanke/adfærdsmønster.

Det du skal tage stilling til er, om du vil være der hvis personen ikke søger hjælp og om du kan overkomme den hårde proces personen skal igennem, hvis han/hun søger hjælp.

En ting er sikkert: du kan ikke hjælpe ham/hende ud af situationen alene (hvis det er så slemt som du beskriver). Uden hjælp udefra vil vedkommende nok aldrig ændre sig - eller måske kun ændre sig meget lidt (måske for dig utilstrækkeligt) over en lang årrække

Mvh. Julie