Panisk angst eller jublende lykkelig?

Har lige taget et par stykker af de hjemmegraviditetstest - begge positive (den ene streg er dog lidt utydelig?!!).... Og nu føler jeg tusind ting - alt fra panisk angst til jublende lykke! Jeg er glad fordi - ja det siger jo sig selv. Angst af flere årsager - 1. fordi jeg tidligere har fået fjernet en del af min livmoder + død graviditet, så nu er jeg bange for at blive for glad. 2. fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på om min kæreste og jeg kan klare det, både med hensyn til økonomi men også i vores forhold. Jeg ville være så ked af det hvis jeg blev enlig mor og hvis han pludselig ikke er der mere, det er jo ikke nogen hemmelighed at mange forhold går i stykker inden for det første år. 3. Hvad med studiet? 4. Hvad siger min mor? 5. Hvad med vennerne - der er ikke ret mange der har børn... SUK! Skulle måske lave en aftale med lægen og være helt sikker i min sag inden jeg går helt i panik...

Mettemus skriver:

Har lige taget et par stykker af de hjemmegraviditetstest - begge positive (den ene streg er dog lidt utydelig?!!).... Og nu føler jeg tusind ting - alt fra panisk angst til jublende lykke! Jeg er glad fordi - ja det siger jo sig selv. Angst af flere årsager - 1. fordi jeg tidligere har fået fjernet en del af min livmoder + død graviditet, så nu er jeg bange for at blive for glad. 2. fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på om min kæreste og jeg kan klare det, både med hensyn til økonomi men også i vores forhold. Jeg ville være så ked af det hvis jeg blev enlig mor og hvis han pludselig ikke er der mere, det er jo ikke nogen hemmelighed at mange forhold går i stykker inden for det første år. 3. Hvad med studiet? 4. Hvad siger min mor? 5. Hvad med vennerne - der er ikke ret mange der har børn... SUK! Skulle måske lave en aftale med lægen og være helt sikker i min sag inden jeg går helt i panik...

Held og lykke med hvad inden du finder ud af men jeg tror et eller andet sted at det er meget normalt alle de tanker kommer op i en når de to streger kommer..
Men i hvert fald held og lykke

jeg tror ikke man kan undgå at få lidt en FUCK! fornemmelse - og det er jo fordi man vil det allerbedste for den lille spire man bærer på. vi havde prøvet i næsten to år og været igennem fertilitetsbehandling da jeg blev gravid for et år siden og vi kiggede på testen og begyndte at grine og juble og så kiggede vi på hinanden og sagde "FUUUUCK!" og sådan skiftede det hele dagen

jeg var så gravid udenfor livmoderen, så vi fik ikke et lille barn alligevel, og jeg kan udmærket genkende den frygt du har! hvornår kan man glæde sig? hvornår kan man være helt sikker på man får et rigtigt levende barn? det er virkelig svært, for samtidig syntes jeg også at man SKAL glæde sig ved de to streger fra starten af. jeg mener, jeg bliver i hvert fald ikke mindre ked af det hvis det går galt blot fordi jeg har sørget for ikke at glæde mig! og hvis nu alt går godt, så vil jeg bare være ked af, at jeg ikke strålede lykke og glæde lige ned i maven helt fra starten af. hvis du forstår

i hvert fald skal du have et KÆMPE tillykke og  for at alt går som det skal, både med graviditet, kæreste, mor og studie