7+1 idag... og

Jeg har ikke haft tudedag siden i onsdags...

Jeg har det SÅ mærkeligt. På den ene side, så føler jeg at jeg er ved at blive en liiiiiiille smule mere rolig... Min fornuft siger mig, at hvis jeg når til NF, så er den ikke syg. For den KAN bare ikke være syg. Ikke igen. Ikke når Idun er så skøn og rask.

Jeg er nu nået til 7+1, så det er den uge jeg går ind i nu, hvor jeg mistede sidst. Der er en uge til jeg skal scannes... Jeg ved ikke om jeg skal glæde mig eller være rædselsslagen... Mmm... Og jeg vil så også sige, at jeg nok når at være tæt på at DØ af skræk op til NF. Men DEN TID DEN... Et eller andet... mmm...

Jeg syntes allerede at jeg er forholdsvis rund på maven. Ret rund, men jeg har ikke lyst til at lave mavebillede endnu, jeg kan først gøre alle de der ting, som man gør når man glæder sig og alt det, når jeg rent faktisk oprigtig tør glæde mig til det. Mmm...

Men udover det så har jeg flere følelser. Jeg har den afmagts følelse at jeg hverken kan gøre til eller fra og på den anden side, så har jeg det som om at Vita (lang historie, men min 'skytsengel') taler til mig gennem Idun. Det kys hun gav min mave inden vi vidste at jeg var gravid. Det MÅ bare være godt.

Samtidig, så bliver jeg også sådan lidt, skræmt fordi min kvalme er lidt nedadgående. Det er jo dejligt at jeg sover lidt bedre om natten - ellers var jeg no også faldet temmelig død om inden længe, men så bliver jeg også bange for om jeg nu stadig er rigtig meget gravid... - Tosset jeg ved det godt. Det kan også bare være at det der akupressur hjælper og jeg er blevet lidt bedre til at spise på bedre tidspunkter. - Samtidig har jeg den der snigende lille-bitte kvalme, lige bag drøblen HELE TIDEN... Så det er jo nok meget fint.

Åhhh altså alle de tanker... Hvor jeg bare GLÆDER mig til Toms fødselsdag, så er NF nemlig overstået... Suk...

Og forhåbentligt kvalmen også... og forhåbentligt at jeg kan begynde at strutte med mavse-lavse...

Mmm. Men i hvertfald, så er min delle rettet nu nu og jeg har sådan en glat-mave, men rundere end normalt...

sikke noget værre rod at sidde og skrive, men altså, jeg trængte bare til at skrive det ned. (og efter som jeg ikke blogger om min graviditet endnu, fordi jeg ikke er helt offentlig omkring min graviditet ligenu... Så går det udover jer..! - hvilket det nok også gør i fremtiden anyways...)

Pip fra mig.

Ih, hvor jeg føler med dig, Zafir.

Det er da kun forståeligt at du har hovedet fyldt med alle de modstridende tanker. Du har jo været igennem en del - jeg har fulgt med fra sidelinjen.

Jeg har kun været gravid en gang, men har også mistet en gang, så jeg ved selvfølgelig ikke præcist hvad du gennemgår, men alligevel lidt.

Jeg tror det er godt at du fokuserer på din datter og at du trods alt har født et sundt barn - så hvorfor skulle det ikke ske igen?

Jeg ved ikke rigtigt om jeg kan skrive noget, der hjælper på dit tankemylder, din frygt og bekymring. Jeg vil bare sige at jeg forstår dig og føler med dig, og så krydser jeg fingre for dig.

Knus fra Rikke

Puha alle de tanker!! men kan kun sige jeg har det på samme måde!! tiden går alt for langsomt, jeg har selv mistet efter nf ,hun havde noget der hedder turner syndrom.. har været hårdt at komme sig over!! har derefter aborteret 3 gange i 5 uge  så har virkelig også svært ved at tro på det denne gang.. men er da nået til uge 6 så mon ikke det går denne gang  Håber lykken er med dig denne gang

knus Marlene 6+0

MarleneH skriver:

Puha alle de tanker!! men kan kun sige jeg har det på samme måde!! tiden går alt for langsomt, jeg har selv mistet efter nf ,hun havde noget der hedder turner syndrom.. har været hårdt at komme sig over!! har derefter aborteret 3 gange i 5 uge  så har virkelig også svært ved at tro på det denne gang.. men er da nået til uge 6 så mon ikke det går denne gang  Håber lykken er med dig denne gang

knus Marlene 6+0

Puha... og jeg syntes jeg har været meget igennem... og du er kun 25 år...

Skulle du føde den selv, eller kunne du 'nå' at få en alm abort i narkose, da du mistede efter NF.

Jeg krydser helt vildt tilbage i hovedet på dig. Vi skal da ha september børn os det skal LYKKES for nu. September skal være LYKKENS måned!!!

jeg kunne heldigvis nå at få alm abort, det andet havde jeg sku godt nok ikke magtet, puha..  Men selvfølgelig går det denne gang, det SKAL det bare glæder mig til næste uge ,hvor jeg skal scannes. Tror jeg kan slappe lidt mere af, hvis jeg ser et lille hjerte banke

Vi skal da ha september børn os det skal LYKKES for nu. September skal være LYKKENS måned!!!

Og JA september er lykkens måned! (men det bliver også en travl fødselsdagsmåned; har selv fødselsdag der, David har, min Mor og min kærestes to sønner - men man kan aldrig holde for mange fødselsdage)

Mor til David skriver:

 

Og JA september er lykkens måned! (men det bliver også en travl fødselsdagsmåned; har selv fødselsdag der, David har, min Mor og min kærestes to sønner - men man kan aldrig holde for mange fødselsdage)

I min familie har vi kun min mor sidst i september ellers er det FULDSTÆNDIG udenfor vores fødselsdags sæson, så det er perfekt!!!

MarleneH skriver:

jeg kunne heldigvis nå at få alm abort, det andet havde jeg sku godt nok ikke magtet, puha..  Men selvfølgelig går det denne gang, det SKAL det bare glæder mig til næste uge ,hvor jeg skal scannes. Tror jeg kan slappe lidt mere af, hvis jeg ser et lille hjerte banke

Mmm... Jeg tror først jeg når at slappe helt af, efter NF.

Det var godt for dig,a t du kunne nå at få alm abort. hvor længe siden er det??

min kæreste har i August, så kommer den lille i September, mig selv i oktober og min søn i november så det blir lidt travl med fødselsdage

jeg slapper også først helt af efter nf.. men tror da det vil hjælpe lidt og se hjertelyd, da jeg har aborteret de 3 gange før!! det var i 2006 det skete, så er et stykke tid siden. Men tænker stadig meget på det.. og vil ALDRIG glemme min lille Celina