Carla opfører sig mærkeligt når hun skal sove/om natten....

Hej kloge mødre.... Hvad dælan sker der for mit barn???? Carla har altid været kanon god til at sove både inde ved os og nu inde på sit eget værelse....

I forgårs da jeg skulle putte hende nynnede jeg den lille melodi hun altid plejer at få inden sovetid og hun lå også stille som hun plejede. Lige pludselig blev hun bare vildt ked af det og jeg kunne ikke trøste hende i sengen, så til sidst tog jeg hende op og så blev hun helt rolig. Jeg stod og vuggede hende et stykke tid og så lagde jeg hende igen og så sov hun.

Så i går aftes vågner hun skrigende en halv time efter vi selv er gået i seng (hun har sovet 3 timer der) og hun græd og græd og græd.... Jeg fik hende endelig vugget til ro inde ved os og så besluttede jge mig for at lægge hende imellem os og det var også fint LIGE til jeg slukkede lyset. Så græd hun helt ustyrligt igen. Igen måtte jeg tage hende op og vugge hende. Hun blev helt rolig igen og jeg lagde hende igen. Hun lå og smilede lidt til Casper. Så slukkede jeg lyset og så var det samme show igen. SÅ mærkeligt altså.... Så små børn er da ikke mørkeræd????? Til sidst lod vi lyset være tændt. Og så faldt hun i søvn og derefter slukkede vi lyset. Nogle gode råd??? Ideer????

Lyder meget som nætterne herhjemme!

Niklas Emil var en gang rigtig god til at sove om natten, men det har godt nok ændret sig. Synes han er blevet MEGET krævende om natten og puuuh det er hårdt!

Det er lidt i perioder hvad der hjælper og ikke hjælper herhjemme, men der er helt sikkert også de nætter hvor vågelampen skal være tændt hele natten ellers sover han ikke og der er nætter hvor han skriger pludseligt helt vildt og hvor det kun er mor her der dur. Så snart jeg tar ham op af sengen krammer han sig ind til mig og jeg kan næsten ikke få ham puttet igen. Først når han sover rigtig tung kan jeg stille ligge ham i sin seng. Vi har her på det sidste stillet weekendsengen op i soveværelset fordi nogle nætter sover han åbenbart bedst når vi er i nærheden. Der er også få nætter hvor han kun vil sove mellem mor og far og helst ligge heeeelt ovenpå enten vores hoved, hals, mave eller på vores puder.

I nat sov han bare så flot bortset fra et rigtig grimt hoste anfald hvor jeg lige måtte op og se til ham fordi det bare lød så voldsomt!

Min vurdering er at de små godt kan være mørkeræde en tidelig alder. Tror det hænger sammen med at de mange indput de får om dagen blir bearbejdet om natten. Nogen gange kan de også drømme at mor eller far er dum og så er det svært at trøste dem hvis vi var de onde i drømmen  De er også meget tryghedsnarkomaner.

Håber I snart får nogle bedre nætter - Specielt nu hvor du snart skal starte på arbejde igen

Mit bud vil være, at det er fordi, hun er startet i dagpleje. De kan udmærket få en reaktion, der går ud over nattesøvnen, da det er i søvnen, at de bearbejder dagens oplevelser. Så hun drømmer næsten med garanti - og har brug for MOR og for TRYGHED lige nu og her...

At der så måske godt kan være en snert af mørkerædhed, som Rikke er inde på, vil jeg da ikke afvise blankt, men umiddelbart tror jeg ikke, det er det, der går lille Carla på... hendes hverdag har bare ændret sig drastisk, og det skal hun lige lære at finde ud af

Knus Ida...der har TO piger, der er sådan i øjeblikket *gaaaab* - den ene vil helst ligge klods op af sin mor hele natten (Annika) og den anden skal lulles og holdes om og nusses i en uendelighed før hun falder i søvn om aftenen (Lina)...

Vinker skriver:

Lyder meget som nætterne herhjemme!

Niklas Emil var en gang rigtig god til at sove om natten, men det har godt nok ændret sig. Synes han er blevet MEGET krævende om natten og puuuh det er hårdt!

Det er lidt i perioder hvad der hjælper og ikke hjælper herhjemme, men der er helt sikkert også de nætter hvor vågelampen skal være tændt hele natten ellers sover han ikke og der er nætter hvor han skriger pludseligt helt vildt og hvor det kun er mor her der dur. Så snart jeg tar ham op af sengen krammer han sig ind til mig og jeg kan næsten ikke få ham puttet igen. Først når han sover rigtig tung kan jeg stille ligge ham i sin seng. Vi har her på det sidste stillet weekendsengen op i soveværelset fordi nogle nætter sover han åbenbart bedst når vi er i nærheden. Der er også få nætter hvor han kun vil sove mellem mor og far og helst ligge heeeelt ovenpå enten vores hoved, hals, mave eller på vores puder.

I nat sov han bare så flot bortset fra et rigtig grimt hoste anfald hvor jeg lige måtte op og se til ham fordi det bare lød så voldsomt!

Min vurdering er at de små godt kan være mørkeræde en tidelig alder. Tror det hænger sammen med at de mange indput de får om dagen blir bearbejdet om natten. Nogen gange kan de også drømme at mor eller far er dum og så er det svært at trøste dem hvis vi var de onde i drømmen  De er også meget tryghedsnarkomaner.

Håber I snart får nogle bedre nætter - Specielt nu hvor du snart skal starte på arbejde igen

Tak for dit lange svar

åh det lyder bare rigtig hårdt.... Jeg håber ikke det fortsætter. Hverken for hendes eller vores skyld... jeg har bare så ondt af hende når hun bliver så ked af det. Det er jo kun 14 dage siden vi lagde hende ind på sit eget værelse og det har bare gået over al forventning. Hun har jo sovet meget bedre om natten, så jeg vil ærgre mig over hvis hun skal ind til os igen og hun så sover dårligere... Men selvfølgelig hvis hun er så bange og jeg alligevel henter hende ind og ligge imellem os kan det jo være et fedt..... Men ja vi må hjælpe hende på bedst mulig måde....

idamaria83 skriver:

Mit bud vil være, at det er fordi, hun er startet i dagpleje. De kan udmærket få en reaktion, der går ud over nattesøvnen, da det er i søvnen, at de bearbejder dagens oplevelser. Så hun drømmer næsten med garanti - og har brug for MOR og for TRYGHED lige nu og her...

At der så måske godt kan være en snert af mørkerædhed, som Rikke er inde på, vil jeg da ikke afvise blankt, men umiddelbart tror jeg ikke, det er det, der går lille Carla på... hendes hverdag har bare ændret sig drastisk, og det skal hun lige lære at finde ud af

Knus Ida...der har TO piger, der er sådan i øjeblikket *gaaaab* - den ene vil helst ligge klods op af sin mor hele natten (Annika) og den anden skal lulles og holdes om og nusses i en uendelighed før hun falder i søvn om aftenen (Lina)...

Er der noget at sige til man kommer til at se meget ældre ud efter man har fået børn? hi hi.

Hun er ikke startet i dp endnu. Vi har bare været på besøg der nogle gange og den ene gang var hun der alene i en time. Casper kører hende ind i næste uge. Men jeg håber da ikke det bliver værre.

Ved ikke hvad der stikker hende. Om det er de mareridt igen. Det er så synd for hende og hun kan jo ikke fortælle mig hvad hun er bange for...

puha det er bare blevet værre... Da vi skulle putte hende i går aftes SKREG hun helt vildt da vi lagde hende i hendes seng inde på hendes værelse og hun ville slet ikke stoppe. Vi tog hende op og trøstede hende og lige så snart hun kom op til os holdt hun op med at græde og lige så snart hun blev lagt igen startede hun igen med at skrige. Til sidst sagde jeg til Casper at nu kunne jeg ikke mere. Så tog jeg hende og lagde hende ind i vores seng og lagde mig ved siden af hende til hun sov. Så lagde jeg vores dyner ved siden af hende på begge sider så hun ikke lige kunne møve sig ud af sengen og så hørte vi ikke mere til hende. Nu har Casper og jeg aftalt at vi sætter hendes seng ind til os igen og så prøver vi at putte hende derinde i aften. Så prøver vi at lade hende ligge inde hos os de næste par uger og så må vi se om hun kan komme ind på hendes eget værelse igen. Det er lidt ærgerligt for jeg var ellers begyndt at nyde at have soveværelset for os selv igen og vi kunne være lidt kærester når Carla nu ikke lå ved siden af. Elsker at ligge og snakke før vi lægger os til at sove, men det er jo kun for en periode. Jeg håber sådan hun vil ligge i sin egen seng i nat for hverken mig eller Casper har fået søvn i nat. Hun har ligget så uroligt og hver gang jeg vendte ryggen til hende pev hun og så måtte jeg vende mig igen så hun kunne høre min vejrtrækning. Hun mærkede mig også flere gange i ansigtet som for at tjekke om jeg nu lå der endnu. Ved ikke hvad der stikker hende... Men tror nu alligevel ikke det er mørket for tidligt om morgenen står hun ude i vores bælgmørke garage og tager sin morgenskraber og det er hun ligeglad med....