herpes ved kønsdelene?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.824 visninger
4 svar
0 synes godt om
18. januar 2010

Anonym trådstarter

Jeg ved ikke hvor dette emne høre ind under, men håber nogle kan hjælpe mig. Jeg er gravid og får engang imellem herpes ved kønsdelene, men den sidste uge, har det bare blusset helt vildt op, har aldrig prøvet noget ligende... Nogle der ved om det kan være skadeligt for den lille???

Min læge er syg, og en studerende læge de har ansat har udskrevet nogle rimelig stærke piller imod det, hvilket jeg ikke er særlig tryg ved Er der nogle der har prøvet dem, og kan berolige mig?

Kram en nervøs gravid

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

18. januar 2010

Valle81

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvor dette emne høre ind under, men håber nogle kan hjælpe mig. Jeg er gravid og får engang imellem herpes ved kønsdelene, men den sidste uge, har det bare blusset helt vildt op, har aldrig prøvet noget ligende... Nogle der ved om det kan være skadeligt for den lille???

Min læge er syg, og en studerende læge de har ansat har udskrevet nogle rimelig stærke piller imod det, hvilket jeg ikke er særlig tryg ved Er der nogle der har prøvet dem, og kan berolige mig?

Kram en nervøs gravid



Det er lidt langt sorry:

Herpes simplex er en velkendt virus, der normalt forårsager sår på munden eller på kønsorganerne. Type 1 forekommer sædvanligvis over taljen og resulterer i såkaldte forkølelsessår og feberblister. Type 2 forårsager normalt blærer og sår på kønsorganerne. Virus fra et forkølelsessår kan overføres til kønsorganerne ved oralsex og kan således besværliggøre muligheden for at fastslå, hvilken af de to typer, der er tale om.

Herpes virus kommer ind i kroppen via huden eller slimhinderne, sædvanligvis ved sexuel kontakt. Første gang man oplever et udbrud, får man som regel sår, der gør ondt, og man får influenza-agtige symptomer, mens virus spredes overalt i kroppen. Hold øje med følgende: Kløen og kildren omkring kønsorganerne, svien ved vandladning og sår og blister på skamlæberne eller inde i skeden. Det særligt usædvanlige ved herpes virus er, at den kan inficere nogle af kroppens nerver og sprede sig ud mod rygsøjlen, hvor den kan forblive på trods af antistoffer, der forhindrer infektion andre steder. Herfra kan virus med årene bevæge sig langs med nerverne og periodisk ud til huden, hvor den forårsager gentagne brist på huden og dermed sår. Disse blister og sår, der indeholder den smittende virus, holder sig i 7-10 dage og forsvinder af sig selv. Nogle patienter har kun et udbrud, og andre får dem igen og igen i årevis.

Herpes virus kan forårsage problemer under graviditeten på 2 måder. Hvis du har haft herpes, før du blev gravid, har du sandsynligvis opbygget antistoffer nu, og oddsene for, at virus vil passere livmoderen og inficere fosteret er meget små. Men hvis du udvikler dit første udbrud af herpes under graviditeten, kan virus meget vel passere livmoderen og inficere dit foster. Hvis dette sker under det første trimester, kan resultatet blive abort, fødselsskader, eller fosterdød. Det mere almindelige forløb er, at hvis virus er tilstede i kønsvejene, når vandet går, eller når fosteret passerer gennem fødselskanalen, overføres infektionen til fosteret i ca. halvdelen af tilfældene. Selvom det er muligt, at den resulterende sygdom kan blive mild hos babyen, får de fleste nyfødte slemme følger, der i værste tilfælde kan ende med døden. Et lille antal kvinder kan afsondre virus fra livmoderen eller de ydre kønsorganer uden at mærke symptomer, men det synes oftest at ske ved den første smitte.

Hvis du opdager, at du har et udbrud med synlige læsioner under graviditeten, skal din læge tage en prøve for at få bekræftet diagnosen. Du kan godt få lov at føde normalt gennem skeden, hvis der ikke er nogle synlige læsioner ved fødslens begyndelse. Det er ikke nødvendigt at få taget en prøve, hvis du har haft herpes før men ikke har nogle symptomer lige før fødslen. På den anden side anbefales et kejsersnit, hvis der er synlige læsioner i huden, når veerne starter, eller hvis du har symptomer indenfor 4 til 6 timer før vandet går, eller før veerne starter.

Det bedste man kan gøre mod herpes under graviditeten er forebyggelse. Der findes endnu ikke nogen medicin, der kan kurere herpes, og der findes heller ingen vaccine. Der findes et middel, acylclovir, der måske kan undertrykke udbrud et stykke tid, hvis du tager det hele tiden, eller det kan måske forkorte den tid, sårene varer, hvis det bruges på udbrudstidspunktet. Men acylclovir bør ikke bruges under graviditet, eller mens man prøver på at blive gravid, da midlets sikkerhed under graviditet ikke er påvist.

Hvis du ikke har haft herpes, før du blev gravid, bør du undgå seksuel kontakt med alle, der har virus i sig. Hvis din partner har herpes, så undgå sex under et udbrud og brug kondomer bagefter. For at være på den sikre side, bør du måske afholde dig fra i det hele taget at have sex med ham i de første 3 måneder og de sidste 2 måneder af graviditeten. Selvom herpes for det meste overføres ved direkte seksuel kontakt, er der en lille chance for, at man kan smittes via et håndklæde eller toiletsæde. Hvis din partner har et udbrud, så brug hver jeres håndklæde og rens toiletsædet og badekarret med klorin hver gang det har været brugt for at minimere risikoen for, at du bliver smittet.


Christina

Anmeld

18. januar 2010

Valle81

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvor dette emne høre ind under, men håber nogle kan hjælpe mig. Jeg er gravid og får engang imellem herpes ved kønsdelene, men den sidste uge, har det bare blusset helt vildt op, har aldrig prøvet noget ligende... Nogle der ved om det kan være skadeligt for den lille???

Min læge er syg, og en studerende læge de har ansat har udskrevet nogle rimelig stærke piller imod det, hvilket jeg ikke er særlig tryg ved Er der nogle der har prøvet dem, og kan berolige mig?

Kram en nervøs gravid



Mht medicinen, så vil jeg google det og se om der står noget, men er ret sikker på at lægen ikke ville udskrive noget der vil udgøre en risiko.

Har selv haft halsbetændelse og fik nogle meget skrappe penicillin piller, synes heller ikke det var det fedeste, men alternativet var jo heller ikke en løsning:0)

Christina

Anmeld

18. januar 2010

Anonym trådstarter

Tak for svaret. Okay det lyder jo rimlig alvorligt... Hmmm ringer til min læge, det skal jeg bare vide mere om.

Anmeld

19. januar 2010

Anonym trådstarter

Vil bare lige fortælle at jeg har ringet til min egen læge, og alt det du skrev er korrekt! men det ved du jo nok... Der er intet at være nervøs for nu siger lægen, jeg skal blot holde øje med det, når fødslen nærmer sig. Men jeg er så bange for at få lavet kejsersnit Håber ikke det er der, til den tid!!!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.