Vi forsøger og forsøger....

Hmm... 9 måned nu og der er stadig intet sket.

Vi er begge ved at være utålmodige herhjemme, manden der undres over, om hans små venner overhovedet dur til noget (jeg har en søn, så jeg ved, at jeg kan få børn).

Nogle måneder kan vi ligefrem gå hinanden på klingen over frustration (min første graviditet var ikke planlagt og og skete efter 2-3 måneder).

Jeg har det sidste halve år været stresset med mit studie, min kæreste har nok de sidste 3-4 år været stresset. Hvilket jeg jo godt ved, absolut ikke gør noget bedre.

Nogle gange kan jeg synes det er så fandens uretfærdigt, at det skal tage så lang tid.

Min søn er 8 år nu og min kæreste er en del ældre end mig og har lige rundet de 43 år. For det første har jeg lidt travlt idet min mand ikke bliver yngre! Min søn er også ved at være stor og jeg synes faktisk at det snart godt må være.....

Veninderne omkring mig spytter børn ud og bliver gravide i første hug og jeg må altså være ærlig og sige, at jeg synes det er hårdt!

Det er nok ikke kun mig der har det sådan, men det er faktisk grimt at være misundelig! Men åbenbart bare en realitet jeg må affinde mig med

misundelse er grim, men ja...man blir nødt til at være ærlig overfor sig selv og indrømme at man føler det...og få afløb for den følelse når man er alene, for ellers blir man helt vildt sur. jeg ved det, for jeg prøvede først at undertrykke det og det endte med at jeg måtte skrige ned i et håndklæde af frustration over en venindes graviditet for 3 år siden

for et par dage siden gik jeg så jeg på facebook at en veninde fra studiet er højgravid, der luskede jeg i seng og lå og hylede lidt af medlidenhed med mig selv. og det er plat og alt muligt andet, for jeg under den veninde et barn, hun har allerede mistet to gange, senest i sommers. men det gør ondt fordi jeg selv ønsker det SÅ meget. og så har jeg altså besluttet at jeg gerne må være grim og føle grimme ting når jeg er bare mig, for så kan jeg meget meget bedre oprigtigt sige tillykke til de der venter sig når det er.

i hvert fald får du et kæmpe  herfra - det er faktisk lidt grænseoverskridende at indrømme at man har det sådan med misundelsen, så stærkt at du gør det!

Jeg kender følelsen! Hold op, hvor er det frustrerende, når veninder i flæng nævner "Ih, det tog lang tid, vi blev først gravide i 2. forsøg".. Jeg ku slå dem i hovedet med noget hårdt! Vi har prøvet i 2 år herhjemme (Øv, det er ikke sjovt at skrive), og det seneste år har været fyldt med den misundelse.

I denne uge har to veninder/bekendte meldt at de er blevet gravide. Og jeg har siddet med tårer i øjnene begge gange. -Af afmagt!! Hvorfor er det ikke os?! Igår flæbede jeg også da jeg sku sove.. For pokker, altså!!

Jeg har også følt mig ond, og meget lidt venninde-agtig! Men jeg er kommet frem til, at jeg hellere vil være ærlig overfor mig selv, end at bære videre på vreden. Det tror jeg kun vil stresse min krop endnu mere, og så sker der jo slet ingen ting!

Jeg synes det er rigtig flot, at du skriver om de følelser. For jeg er sikker på vi er MANGE, der kender dem og har dem! Jeg får afløb for dem herinde. Dem jeg skriver meget med får lige en PB, når bægeret fæyder over. Og så hjælper vi hindanden! Så du er velkommen til at afreagere til mig, hvis du skå få lyst! For mig skaber det den luft jeg har brug for!

Du er ikke alene med alle de tanker.. Det er bare ikke alle der er lige seje, og kommer frem med dem... Det er jo ikke helt velset, at vi er ved at gå til af misundelse.. Måske herinde, men ikke ude i IRL!

et til dig.. det kan du vist godt bruge

Tjuhl skriver:

misundelse er grim, men ja...man blir nødt til at være ærlig overfor sig selv og indrømme at man føler det...og få afløb for den følelse når man er alene, for ellers blir man helt vildt sur. jeg ved det, for jeg prøvede først at undertrykke det og det endte med at jeg måtte skrige ned i et håndklæde af frustration over en venindes graviditet for 3 år siden

for et par dage siden gik jeg så jeg på facebook at en veninde fra studiet er højgravid, der luskede jeg i seng og lå og hylede lidt af medlidenhed med mig selv. og det er plat og alt muligt andet, for jeg under den veninde et barn, hun har allerede mistet to gange, senest i sommers. men det gør ondt fordi jeg selv ønsker det SÅ meget. og så har jeg altså besluttet at jeg gerne må være grim og føle grimme ting når jeg er bare mig, for så kan jeg meget meget bedre oprigtigt sige tillykke til de der venter sig når det er.

i hvert fald får du et kæmpe  herfra - det er faktisk lidt grænseoverskridende at indrømme at man har det sådan med misundelsen, så stærkt at du gør det!

Kender desværre godt følelsen, vi har selv ikke været igang så længe (½ år) Men når alle ens veninder omkring en bliver gravide i første og andet forsøg, kan man godt blive en smulefrustreret. Specielt da jeg ved min mors familie har haft svære ved at blive gravide og haft spontane aborter(både min mor og hendes søskende) så det ligger desværre i familien, så man ved det kan gå hen og blive en lang kamp, men alligevel håber man hver gang.

håber snart det lykkedes for jer

Et eller andet sted er det rart at se man ikke er den eneste der kan være frustreret, vi har dog kun været igang ½ år men min mors familie har alle hafft svære ved at blive gravide(tog meget lang tid) og også haft spontane aborter, kan dog trøste med at både min mor og hendes søskende har lykkedes at få børn, selvom en måtte gennem fertilitetsklinik for at få hjælp.

Synes det kan være lidt frustrerende hvis man indendeni brændende ønsker sig det, og har gjort dte længe, vi har af forskellige årsager ikke kunne gå igang med projekt baby før for ½ år siden, og så håber man jo inderligt det så også vil lykkedes, når man har ventet længe. Der synes jeg det kan være hårdt når man så hører om alle veninderne, og facebookvenner som bliver gravide i 1 eller 2 forsøg.

Det er underligt man som teenager fik at vide man jo nærmest blev gravid hvis man kiggede på en anden fyr og skulle passe på, og når man så ønsker det, så er det rigtig svært

til jer alle derude, og håber vi alle (speceilt jer der har kæmpet længe) snart får gevinst

Hej allesammen

Rart at høre, at vi stadig er nogle derude, som gennemgår de samme frustrationer og kæmper!

Om man har været i gang i et ½ år eller 3 er kampen lige hård, og i de tider er det bedste vel, at man har nogle man kan dele sine inderste tanker med.

Jeg under også veninderne deres graviditeter, men kan til tider godt synes at verden bliver noget så uretfærdigt et sted... En ulige fordeling! Men alt godt kommer til den der venter og jeg er sikker op, at vi alle nok skal få det vi venter på.

Ventetiden er laaaaang, tålmodigheden sluppet op for længst og håbet svinder for hver gang mensturationen kommer til rette tid

Håber det bedste for jer andre derude'

Rsa skriver:

Hej allesammen

Rart at høre, at vi stadig er nogle derude, som gennemgår de samme frustrationer og kæmper!

Om man har været i gang i et ½ år eller 3 er kampen lige hård, og i de tider er det bedste vel, at man har nogle man kan dele sine inderste tanker med.

Jeg under også veninderne deres graviditeter, men kan til tider godt synes at verden bliver noget så uretfærdigt et sted... En ulige fordeling! Men alt godt kommer til den der venter og jeg er sikker op, at vi alle nok skal få det vi venter på.

Ventetiden er laaaaang, tålmodigheden sluppet op for længst og håbet svinder for hver gang mensturationen kommer til rette tid

Håber det bedste for jer andre derude'

 

ja eller hver gang menstruationen efter forventet tid

Hej allesammen

Rart at høre, at vi stadig er nogle derude, som gennemgår de samme frustrationer og kæmper!

Om man har været i gang i et ½ år eller 3 er kampen lige hård, og i de tider er det bedste vel, at man har nogle man kan dele sine inderste tanker med.

Jeg under også veninderne deres graviditeter, men kan til tider godt synes at verden bliver noget så uretfærdigt et sted... En ulige fordeling! Men alt godt kommer til den der venter og jeg er sikker op, at vi alle nok skal få det vi venter på.

Ventetiden er laaaaang, tålmodigheden sluppet op for længst og håbet svinder for hver gang mensturationen kommer til rette tid

Håber det bedste for jer andre derude'

 

Jeg er fuldstændig enig, dog synes jeg selv, at det for mit vedkommende, bliver sværer og sværer i takt med hver cyklus

F.....g 15 mdr... orker ik mere

Krydsede fingre og alt det der... 

Når jeg bliver gravid vil jeg holde en stor fest!!!

 kan kun føle hvad du siger.. vi har prøvet i 3 år.. har været gennem alle undersøgelserne, og vi fejler intet..

 vi er endelig kommet i behandling for barnløshed ude på hvidovre.. det lidt hårdt ret psykisk..heldigvis er vilige begyndt og vi startede med inserminering først ..og håber så meget at det lykkes  her på mandag..

jeg har ville haft børn siden jeg var 16,  og har altid følt at det var mit mål heri livet at blive mor.. og så når detik lige gør som man håbede er det et slag i hovedet. at se alle ens veninder bliver mor  første gang og enda også 2 gange, gør ondt, man er glad på deres vejne men det gør ondt.

man må bare ik giv op..  men det hårdt har haft og har stadig mine tude turer..

 mine veninder gør hvad de kan, tit tror de det hjælper at passe deres børn så jeg er jo blevet gudmor til dem alle og er den første folk ringer til når der skal passes.. hvilke er okay til tider.. men at passe andres er slet ik det samme som at ha sin egne.. kød og blod..

suuk..meeen jeg krydser alt jeg har mandag og håber på at det lykkes.. har kun lavet 1 æg, så chancerne er ik så store.. øvøvøvv

Det er virkelig hårdt i længden at skulle blive ved med at bevare håbet om at blive gravid en dag. Jeg føler præcis som jer andre, at alle omkring mig bliver gravide og kan snart ikke forestille mig selv gravid længere, det ligger så fjernt for mig at jeg slet ikke kan forestille mig at det nogensinde skulle lykkes. Efter nu 2 års kamp er vi igang med 2. IUI og synes intet jeg kan mærke overhoved, tror bare desværre vi bliver et af de par der skal igennem hele møllen for at få vores ønske opfyldt.

Udover det vil jeg da lige anbefale en vitaminkur til manden hvis man har mistanke om at hans svømmere ikke er helt kraftige nok. Min kære mands kvalitet er steget fra 0 - 30 mill på 3 mdr. Han får

Zink, Selen, Omimun multivitamin, omega 3-6-9, c-vitamin, D-vitamin + calcium og aloe vera drik