Jeg havde det faktisk ok, jeg kunne godt holde mig til fornuften, altså at han havde det fint og jeg viste at der ville blive ringet hvis det ikke gik eller der var tvivl om et eller andet. Jo jeg var da... nervøs (er vist det rigtige ord) for at det nu også gik godt og jo jeg savnede ham, men havde det nu fint med at få lov at være voksen uden barn, og kunne sagtens slappe af og bare nyde det.
Nu er det en smald sag for mig, den ybngste på 3½ måned, har lige haft 1½ døgn sammen med far og 2 ældre søskende, det eneste jeg har interasseret mig for var om tøsen fik noget at spise, og naturligvis ellers at hun var som hun pleger, altså trives, samt at jeg efter det 1½ døgn kunne fortsætte amningen (min store kæphest *gg*) men alt er gået helt planmessigt, jeg ved de næste par dage bliver strenge mgt amning, men sådan er det når der ikke bliver diget, for ungerne er altså de bedste til at få mælken ud og stimulere, der er bare ikke noget at gøre vil man amme, må man holde sig fra ikke at amme, altså amme.
Det er nærmest hverdag for mig at forlande mine unger "alene" nogle dage i træk, jeg (vi er det faktisk) ville absolut ikke kunne gøre det uden baglandets opbakning og forståelse, men der har vi heldigvis massere af opbakning, både nær familie venner, naboer, men også så langt ude som forældrene i BH´en, som vi ellers normalt ikke har noget med at gøre... vi ved at har vi virklig ikke andre mulighedder her og nu, og det er så alvorligt at vores tilstædeværelse omgående, er yderst vigtigt, så træder de gerne til, til vi har fundet en emer fornuftig løsning, det er endnu ikke noget vi har haft behov for, det håber vi heller ikke at vi får, for så står det ekstrem slemt til i lille DK. I 99 ud af 100 tilfælde og det er ud af døren i en fart vil vi (jeg) kunne tage ungerne med, ingen problem i det
Og ungerne, ja de er vokset op i det, de har alle fået det ind med modersmælken i bukstavligste forstand, og de elsker det mindst lige så meget som vi selv gør, når alarmen går, det er faktisk det eneste tidspunkt vi kan være helt sikre på at de gør nøjagtigt som vi siger når vi siger det, uden at skæntes uden at brokke sig, de er mere end eksemplariske, ind til der er ro på tingene igen, også selv om at det tager et døgns tid, normalt, kan de ikke være i samme rum i mere end max 30 min uden at toppes om et eller andet, men når det går løs, ved de godt det er alvor, og ved at det er ekstrem vigtigt at de gør som der bliver sagt, det sjove er at de flyver lige op i det grønne felt når alarmen ryger, der er på vej for at pakke deres ting (legetøj, finde dyne og hovedpuidem, og ligge det på bordt, hvor efter de sætter sig stille ned i sofaen til jeg er klar) de vil bare så gerne med, de sys det er enormt spænende. Så der har vi ingen problemer, og skulle vi en dag støde ind i at en af dem ikke ville kunne klare det, så skal vi såmen også nok få det løst, inden ved at en af os må sige sorry, ungen kommer altså i 1. række, ,eller ved at vi må sige at vi kommer senere til en besse har kunnet hente.
Anmeld
