Hvordan forbedre man sig?

Ærlig snak: Jeg kan nogen være strid, en kælling og dybt umulig.

Men jeg tænkeer tit på at forbedre mig og ændre på mig selv, men det er bare vildt svært.

Jeg går nogen gange, især når det glæder kæreste, op i små ting nogen gange for små ting og jeg VED det. Har altid gjort det. Men hvordan ændre jeg mig på det punkt, jeg har prøvet mange gange og jeg synes jeg har forbedret mig lidt.

Jeg ved bare at min kæreste hader det, og han siger ikk hvad han føler omkring det, da han ikk vil såre mig eller blive sur. Når han endelig fortæller mig det ender det altid i han siger: Du hakker altid på mig og jeg føler jeg gør alting forkert. ( Han fik meget af vide som barn han var dum og sådan noget)

Jeg har selv prøvet at fortælle han, at jeg fortæller han hvordan jeg har det og han ikk skal være i tvivl, jeg skal nok fortælle ham, hvis jeg synes han er dum eller gør alt forkert. Men sådan er jeg.

Men hvordan lærer mig at lade være med at "hakke" på sin kæreste eller forvente noget man godt ved, han ikk vil gøre.

man tier stille jeg ved af bitter erfaring at det for det første ikke nytter noget at prøve at rette på et andet menneske og nemesis agtigt nok er min mand sådan...det er blevet meget bedre fordi jeg har sagt at han nogle gange skal fange det han vile sige i farten og holde ´sin k...

det er for mig tegn på dyb respektløshed når han står og belærer mig om, at jeg f.eks. skal huske at lukke vinduet når jeg har åbnet det (fordi jeg glemte det en enkelt gang og værelset var pivkoldt) for søren altså mener ski bare der er vigtigere ting i livet...jeg prøver at få ham til at se alle de ting jeg kunne gå og brokke mig over i hverdagen (rydde op efter ham osv osv.) men at jeg for det meste simpelthen synes det ville være spild af tid, og så også kan se på ham ind imellem at det har han ikke lige brug for....det gør at tingene er blevet meget anderledes her med et enkelt tilbagefald nu og da.....

og ellers så tager vi engang imellem et stort skænnderi - skønt!!!!! og så er den potte ude..

men altså prøv med ziiiiip  hvis det ikke lige irreterer dig så grænseløst at du ikke KAN holde det ud, og så når du holder noget tilbage tænker på de gange han måske er overbrærende med dig!!?? Uden jeg jo kender noget som helst til jeres forhold

og når det er sagt, så behøver man jo ikke ændre sig alt for meget...hi hi han kunne måske også læer at "sætte dig på plads" det fungerede i hvert fald da jeg lærte at håndtere modspillet her, og som jeg ved jeg ikke kan undvære

kh bobs

og den med forventningerne er let nok....fortæl hvad du vil have ellers glem det...sådan tror jeg de fleste mænd har det, og de HADER at skulle gætte sig til hvad vi gerne vil have...sig f.eks.

jeg vil gerne have du overrasker mig med biiiiip !? et eller andet.held og lykke

Mange tak for dine svar. Jeg prøver også at holde min mund nogen gange, men det er bare svært for mig. Men jeg må jo brae prøve noget mere.

 

Ærlig snak: Jeg kan nogen være strid, en kælling og dybt umulig.

Men jeg tænkeer tit på at forbedre mig og ændre på mig selv, men det er bare vildt svært.

Jeg går nogen gange, især når det glæder kæreste, op i små ting nogen gange for små ting og jeg VED det. Har altid gjort det. Men hvordan ændre jeg mig på det punkt, jeg har prøvet mange gange og jeg synes jeg har forbedret mig lidt.

Jeg ved bare at min kæreste hader det, og han siger ikk hvad han føler omkring det, da han ikk vil såre mig eller blive sur. Når han endelig fortæller mig det ender det altid i han siger: Du hakker altid på mig og jeg føler jeg gør alting forkert. ( Han fik meget af vide som barn han var dum og sådan noget)

Jeg har selv prøvet at fortælle han, at jeg fortæller han hvordan jeg har det og han ikk skal være i tvivl, jeg skal nok fortælle ham, hvis jeg synes han er dum eller gør alt forkert. Men sådan er jeg.

Men hvordan lærer mig at lade være med at "hakke" på sin kæreste eller forvente noget man godt ved, han ikk vil gøre.

Guuud... Her må jeg vist hellere også lige følge med.
For hvis der ER en "miss perfekt" derude , som kender opskriften til at blive et bedre menneske, og altid tackle tingene rigtigt, så vil jeg også VILDT GERNE lære det.

Hver gang jeg har været dybt urimelig, så tænker jeg (og siger det også nogle gange højt til manden) "JEG GIDER IKKE AT VÆRE SÅDAN HER" ......og når den mørke sky over mit hovede forsvinder igen, så er jeg da også meget nemmere og sjovere at leve sammen med 

Men det kan ikke tælles på en hånd, hvor mange gange min kæreste har sagt ligesom din "Du hakker altid på mig og jeg føler jeg gør alting forkert" - "Der er aldrig noget af det jeg gør, der er godt nok!" - "Hvorfor er du altid SÅ irriteret på mig?"

Århhh.....så bliver jeg endnu mere træt af det hele - og af mig selv!

Og jeg tænker så det knager, forsøger at være mere positiv i min tankegang og have en større tollerance. Men få timer senere, så snerrer min stemme igen, når han spørger mig om noget, som jeg næsten lige HAVDE sagt, osv....

Jeg ville gerne være mere sød og rar, sjov, omgængelig og snakke pænt og grine i stedet for, og altid reagere korrekt.
Men det tror jeg faktisk ikke at der er nogen der gør ...ikke altid ihvertfald!
Og de som altid er SÅ OMGÆNGELIGE, de er sikkert ved at brænde sammen indeni.
Jeg tror sgu det er sundt nok at få tingene ud af systemet, mens gryden endnu er varm ....man skal bare finde en acceptabel måde at gøre det på, hvor man ikke støder og sårer dem man holder af.

Det er nok DET der er kunsten at lære.
Og det er ikke helt lykkedes for mig selv endnu heller... 

lion skriver:

Mange tak for dine svar. Jeg prøver også at holde min mund nogen gange, men det er bare svært for mig. Men jeg må jo brae prøve noget mere.

hmmm og hvis ikke du kan så sig det......for som sagt tror ikke man kan lave den anden om. Men man kan selv reagere anderledes ??? hvis det selvfølgelig i virkeligheden er det vi gerne vil og ved hvad vi vil have.....

men det kan jo også være der er noget om dit hakkeri??? og så kan man jo ikke bare lade som ingenting....tror du er en rigtig god kæreste ellers havde du vel heller ikke skrevet det her indlæg!

kh

lion skriver:

Ærlig snak: Jeg kan nogen være strid, en kælling og dybt umulig.

Men jeg tænkeer tit på at forbedre mig og ændre på mig selv, men det er bare vildt svært.

Jeg går nogen gange, især når det glæder kæreste, op i små ting nogen gange for små ting og jeg VED det. Har altid gjort det. Men hvordan ændre jeg mig på det punkt, jeg har prøvet mange gange og jeg synes jeg har forbedret mig lidt.

Jeg ved bare at min kæreste hader det, og han siger ikk hvad han føler omkring det, da han ikk vil såre mig eller blive sur. Når han endelig fortæller mig det ender det altid i han siger: Du hakker altid på mig og jeg føler jeg gør alting forkert. ( Han fik meget af vide som barn han var dum og sådan noget)

Jeg har selv prøvet at fortælle han, at jeg fortæller han hvordan jeg har det og han ikk skal være i tvivl, jeg skal nok fortælle ham, hvis jeg synes han er dum eller gør alt forkert. Men sådan er jeg.

Men hvordan lærer mig at lade være med at "hakke" på sin kæreste eller forvente noget man godt ved, han ikk vil gøre.

Uha, har vi også haft. Jeg gik virkelig i tænkebox og kom jo så frem til at jeg var meget hurtig efter min mand.

Jeg begyndte at fokusere på de gode ting han gør her hjemme og som han hjælper mig med og så øver vi os i at takke hinanden for den hjælp vi giver, (da man så føler at det var meget nemmere at give hjælpen &nbsp.

Man kan også skrive taknemmeligheds dagbog. F.eks. find 5 ting som du er taknemmelig for din kæreste har gjort, (for dig), i dag og skriv dem ned. Hvis du gør det hver dag, så er det sværere at være sur over små ting

Åh det kender jeg også godt.... Jeg tænker nogle gange på: Er jeg den slags kæreste som jeg selv ville glæde mig til at komme hjem til? Hvis jeg tænker nej er det seriøst på tide at gøre noget ved det. En eller anden dag gider kæresten sgu ikke høre på en mere. Jeg gør det at når jeg skal til at hidse mig op tænker: Betyder det VIRKELIG noget?? Er det MEGET vigtigt at han: Sætter tallerkenerne i den anden side af opvaskemaskinen, hænger tøjet op på en anden måde etc.... Nej det er det ikke, jeg tier stille. Jeg tænker på hvordan jeg selv ville have det hvis jeg hele tiden blev irettesat. Jeg ville blive skde sur. Jeg tror bare nogle gange mænd har "vænnet sig til" at sådan er kvinder, men det gør det ikke mere i orden. Tænk på hvordan du kan blive den mest fantastiske glade kæreste som han vil glæde sig til at komme hjem til hver dag, så vil du helt sikkert også få en gladere kæreste som giver flere kys og kram

Og dertil skal lige siges at jeg ikke er en helgen. Jeg flipper også ud, men jeg gør virkelig mit bedste for at have det i baghovedet hele tiden og blive bedre og bedre

Jeg må hellere skrive at det er mig SELV jeg gerne vil forbedre, jeg ved godt jeg ikk kan ændre på kæresten, og det vil jeg hellere ikk.

Jeg har en rigtig skøn kæreste, som HELE tiden vil pille og rage, kysse og sige jeg elsker dig. Ja, der skal hygges om kæresten i morgen og lørdag, i morgen kommer min familie og fejre hans fødselsdag og lørdag på hans fødselsdag får vi gæster fra Randers. Så jeg har de sidste 2 dage lave min første mmf kage, og min kæreste har været med hele vejen til at hjælpe.

Jeg ved så ikk om vi går hinanden lidt mere på, da jeg er sygemeldt og på barsel fra 23 jan, og han ikk noget arbejde har lige nu. Det skal lige siges, at det måske en gang om ugen vi små skændes og at det nok er mig der fik det startet.

Jeg sige tak for jeres svar, det kunne være jeg skulle prøve og lave den taknemlighedsbog og se og det hjælper mig til at være mindre efter kæresten. Jeg har en bog som er til kærsten fra mig, og i den skriver jeg nogen gange hvorfor jeg elsker ham, hvad han gør mig glad, et lille brev i den så at sige.

Er selv igang med lidt soul-searching....og forbedring.

Tror det er et super udgangspunkt at kunne indrømme sine egne fejl, ikke mindst over for sig selv...men også at sige det højt overfor dem man elsker.

Jeg har det med at forvente ting af min kæreste, uden at gøre ham opmærksom på det (fordi det i min verden er ÅBENLYST), og når han så ikke lever op til det - bliver jeg muggen og sur.

Jeg øver mig i at sige mine forventninger højt, og har bedt min kæreste hjælpe med at gøre mig opmærksom på urimlige forventninger. Han er klar over at jeg øver mig, så jeg får lidt ekstra linie...plus de her graviditets-hormoner også kan løbe løbsk.