Hvem taler I med om at I prøver at blive gravide?

Jeg skriver, fordi jeg nogle gange føler mig lidt alene. Min kæreste taler ikke meget om følelser og jeg har brug for at tale ting igennem. Normalt bruger jeg mine veninder utrolig meget, men ingen af dem ved at vi er igang med projekt baby og jeg har egentligt heller ikke lyst til at involvere dem, da jeg ikke er 100% sikker på at det ikke kommer videre. Vores familier ved heller ikke noget og dem har jeg heller ikke lyst til at inddrage. Så får resten af familien også kendskab til situationen. Vi er kun på fjedre måned, så det skal selvfølgelig nok komme.

Men indtil det gør, så er jeg virkelig glad for at der er en masse hjælpsomme herinde. For det er lidt ensomt.

Hvem taler I med? Og har I sagt til alle at I er igang eller hvordan?

vi taler med hinanden, ellers taler jeg med alle her inde og også mit hold på uni. jeg taler ikke med familie og nære venner, det kommer ikke dem ved(uden at være dum), men det er ikke nødvendigt for mig at inddrage for mange inden man faktisk er blevet gravid, for jeg har venner der har gjort det og føler at familie og venner spørger hele tiden og gerne vil komme med kommentare og råd og man har bare brug for at gå i drømmen og glæde sig. men kan godt føle sig lidt ensom, men... jeg gør ikke

ja ALLE ved at vi prøver, men vi har jo også været grueligt meget igennem og har haft brug for at folk vidste hvad der foregik, så de kunne tage hensyn og forstå hvis vi var afvisende eller kede af det. Jeg forsøger at være åben omkring vores behandling til dem der gerne vil vide mere, men jeg syntes det er nemmest at tale med en veninde jeg har der selv står i samme situation (at de er ufrivlligt barnløse). I foråret blev en af Sørens venner gift og da han var her i efteråret spurgte vi så om de ville have børn og hans svar var "ja, men det er jo ikke så let som det ser ud" og så vidste vi jo godt hvad han mente. Før jul ringede han så og snakkede en masse med Søren om, at hans hustru har fået konstateret PCO. Så det er rart at vide at vores åbenhed omkring det kan give støtte til andre

forresten...da vi indledte projekt baby fortalte vi det til min familie og de nærmeste venner, men det var alt

Jeg har det på samme måde... Jeg føler mig også nogen gange lidt ensom med det. Men det hjælper at være her inde 

Det er da heller rart, at du ikke kan snakke med dine veninder om det, at du ikke kan vide dig sikker på, om de siger det videre!!

Masser af held og lykke  her fra  Og jeg lytter gerne! 

Smilendesussi skriver:

Jeg skriver, fordi jeg nogle gange føler mig lidt alene. Min kæreste taler ikke meget om følelser og jeg har brug for at tale ting igennem. Normalt bruger jeg mine veninder utrolig meget, men ingen af dem ved at vi er igang med projekt baby og jeg har egentligt heller ikke lyst til at involvere dem, da jeg ikke er 100% sikker på at det ikke kommer videre. Vores familier ved heller ikke noget og dem har jeg heller ikke lyst til at inddrage. Så får resten af familien også kendskab til situationen. Vi er kun på fjedre måned, så det skal selvfølgelig nok komme.

Men indtil det gør, så er jeg virkelig glad for at der er en masse hjælpsomme herinde. For det er lidt ensomt.

Hvem taler I med? Og har I sagt til alle at I er igang eller hvordan?

kender alt for godt til det du skriver, min
kæreste siger heller ikke så meget omkring
projekt baby, kun hvis jeg spørger ind til det,
men det ville være rart og høre lidt om det en
gang imellem.. I starten havde vi også aftalt
at ingen skulle vide det pga. vi ikke vidste hvor
hurtigt det vil gå osv. men vi er nu igang med 7.
måned og min mor og søskende har regnet det
ud for længst, men det er jeg kun glad for, for så
har jeg dem og snakke med..

Indtil videre vil vi helst ikke involvere familie og venner, så på den måde afskærer vi også støtte fra dem. Men hvis det ikke lykkes (hvilket det selvfølgelig gør snart) tror jeg at jeg vil tale med min mor og måske en veninde (hvis det ikke kommer videre). Men jeg kan godt forstå de, der melder klart ud. Det vil jeg bare føle som et enormt pres og det har jeg slet ikke brug for lige nu. Veninderne ville måske ikke sige det videre, men lige nu er det vores hemmelighed.

Her til aften fortalte jeg min kæreste, at jeg var ked af, at der ikke var sket noget endnu. Han sagde, at det var han også og forslog, at vi måske spiser sundere. Selvom vi ikke er overvægtige eller noget. Men hurra, han tænker også over det  Måske skal jeg bare begynde at tale lidt med ham, så åbner ham måske lidt mere op.

Smilendesussi skriver:

Jeg skriver, fordi jeg nogle gange føler mig lidt alene. Min kæreste taler ikke meget om følelser og jeg har brug for at tale ting igennem. Normalt bruger jeg mine veninder utrolig meget, men ingen af dem ved at vi er igang med projekt baby og jeg har egentligt heller ikke lyst til at involvere dem, da jeg ikke er 100% sikker på at det ikke kommer videre. Vores familier ved heller ikke noget og dem har jeg heller ikke lyst til at inddrage. Så får resten af familien også kendskab til situationen. Vi er kun på fjedre måned, så det skal selvfølgelig nok komme.

Men indtil det gør, så er jeg virkelig glad for at der er en masse hjælpsomme herinde. For det er lidt ensomt.

Hvem taler I med? Og har I sagt til alle at I er igang eller hvordan?

Jeg taler herinde og med kæresten, og en enkelt veninde, ellers ikke da det er lidt kompliceret i resten af min vennekreds, min mor og svogermor, snakker ejg sjældent med, da de istedet for at dele glæde og bekymringer og give råd, bare siger, du fokuserer for meget og lyder negative, hvilket man ikke behov for, det kan fylde meget hvis man ikke kan få lov at dele glæder, forventninger og frustrationer vi har været igang ½ år, så er jo heller ikke så længe