Mikkel og jeg skal på ferie til Egypten her i februar. Vi skal have Kirstine med og glæder os helt vildt. Men det koster jo det hele, og derfor var vi blevet mere eller mindre stiltiende enige om ikke at gøre det helt vilde ud af vores kærestedag d. 13 februar, hvor vi har været kærester i 4 år.
De andre år har vi været ude og få drinks, og spise fint (og dyrt...) med hvad sig dertil hører.
Så ringer min gode kammi her til aften og inviterer på voksen fastalavnsfest, hvor alle skal komme udklædte, og have mad, drinks en masse, fastelavnsboller og tøndeslagning med utidige sjofle ting inden i tønden, og kroning af konge og Dronning. Jeg blev VILDT glad, da jeg ELSKER at klæde mig ud, og jublede glad at vi gerne vil komme.
Jeg ligger på, og siger til kæresten at han skal med til fastalavnsfest hos mine venner, og at det bliver sååå sjovt og bla bla bla, indtil han siger "jamen Ditte, det er jo på vores 4 års dag". Hovsa. Det havde jeg bare HELT glemt... Jeg siger så, at jeg bare kan sige nej tak til festen. Men han siger så at han ved jeg rigtig gerne vil med, så det gør vi bare. Jeg prøver sådan lidt at sige "jamen vi skulle vel heller ikke noget alligevel"- og den slags.
Men nu sidder jeg med en lidt dårlig smag i munden. Altså. Det var Mikkels tur til at arrangere, og jeg ved jo ikke om han havde tænkt sig at overraske med noget. Jeg tror det ikke, da alle penge i overskud går i ferie kassen, en ferie vi skal på ikke længe efter kærestedagen.
Hvad siger i? Skal jeg aflyse festen, som jeg virkelig gerne vil med til, og så bare være herhjemme som "normalt", eller skal jeg bare være glad for at min kæreste "føjer sig" og tager med til en fest som jeg nok er den der glæder sig mest til...
Ditte
Anmeld
