Dette var egentlig skrevet til "min dagbog" herinde, men nu sætter jeg det så også lige herind:
Minutterne går, timerne går, dagene går - Tiden bare flyver afsted på trods af jeg ikke foretager mig ret meget!
Jeg har nu gået arbejdsløs siden 1. december 2009. Det er egentlig ikke ret længe (endnu...) men stopper jeg op og tænker over hvad jeg har lavet siden da føler jeg bare jeg er gået i stå! Føler jeg er gået i dvale og ikke rigtig får noget ud af livet.....
Jeg ved jo godt det er en halv løgn og på den anden side ikke... hvad får jeg dagene til at gå med?
For tiden ser min dag således ud:
Jeg står op når Niklas Emil vågner (ca mellem 7 og 8), sætter ham foran fjernsynet hvor han ser 10 mins tegnefilm mens han lige vågner og jeg får ro til at lave hans havregrød. Niklas Emil guffer hans grød som galt det liv og død og så får han lov at lege lidt igen. Jeg hopper i tøjet og i mellem tiden er Niklas Emil som regel kravlet ud til mig på badeværelset.
Jeg får Niklas Emil i tøjet og vi gør klar til at gå mod vuggestuen.
Klokken er lidt over 9 når jeg kommer hjem efter at ha afleveret ham. Og hvad gør jeg så?... Tja de fleste dage starter jeg ud med at sætte mig direkte foran pc'en og vupti så er klokken 12 
De lidt bedre dage er når jeg nægter mig selv at gå ind til pc'en og istedet laver mig en gang frisk presset juice, sætter en vask tøj over, får lidt morgenmad og så først lister mig ind til skærmen. Og derefter formår at få ordnet andre ting i hjemmet.
Det der er tilfælles for alle dage er at jeg ender her ved skærmen og nærmest går i dvale. Det er jo ingen løgn at det er en være tidsrøver....
Når jeg så får sparket liv i mig selv render tiden oftest fra mig for der er jo en masse der lige skal nåes.... Noget der skal ryddes op, en vask tøj der skal lægges sammen, støvsugeren skal luftes og fuck jeg har igen glemt at tage kød op fra fryseren til aftensmaden... Åh nej vi mangler mælk! Jeg skal ha handlet! Sengene skal reddes, der skal luftes ud, blomsterne (som er halvt døde) trænger vidst også til en gang vand og Niklas Emil skal hentes.... stress, stress, stress...
Jeg er absolut ikke god til at sparke mig selv igang - I hvert fald ikke hver dag! Jeg har det sådan at det også er okay at nogen dage bare får lov at gå spildt. Det skal der også være plads til! Men jeg er lidt skræmt over hvor nemt jeg har ved bare at lade mig dase hen......
Jeg har nu sat mig for at ændre min dagsorden. Det dur sgu ikke at være så doven 
Idag har været en af de bedre dage. Jeg har ikke siddet ret meget her ved skærmen, men i stedet fået lavet noget af alt det forsømte. Tænk sig hvor lidt der skal til før ens samvittighed har det bedre!
Livet ER for kort til det dovne liv!
