Jeg havde mødt den dejligste fyr!

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil, med dette indlæg.

Men altså, jeg havde mødt en virkelig, virkelig sød fyr. For første gang nogensinde, var jeg så forelsket at jeg havde de der sommerfugle i maven, jeg var glad konstant, blev helt "iiiiih" hver gang jeg fik en besked fra ham. Jeg havde endelig mødt en fyr, som jeg kunne være 100% mig selv overfor. Han kunne virkelig få mig til at grine..

Han vidste fra første dag, at jeg havde Victor. Og han havde det helt fint med det og ville gerne være der for os begge.

Men efter Victors far kom ind i billedet igen, blev det for meget for ham. Han kunne slet ikke finde ud af, at jeg egentlig skal have noget at gøre med faderen resten af mit liv.

Nu sidder jeg og savner ham utrolig meget og har det elendigt.
Forstår slet ikke, hvordan man kan savne en person så meget, som jeg gør nu! Kan slet ikke overskue, hvordan jeg skal "komme videre og glemme ham", jeg tænker jo på ham konstant.

Men som sagt, ved ikke lige hvad jeg ville med dette indlæg. Trængte vel bare lige til at komme ud med det, I guess!

Jeg har prøvet noget lignende men nåede frem til at manden jo så virkelig slet ikke var den rigtige når ikke han ville mig og hele mit liv og alt hvad der er med.

Men du kommer videre jo...og så er han der pludselig en dag...for mig gik der næsten 3 år men nu har jeg fundet den rigtige og han kan rumme alt..lige fra min skønne trælse unger til min mærkelige søster og min skøre x og mig på godt og ondt...og så skal det nok gå det hele..

Men kan godt forstå du er ked..

Knus..

Eva skriver:

Jeg har prøvet noget lignende men nåede frem til at manden jo så virkelig slet ikke var den rigtige når ikke han ville mig og hele mit liv og alt hvad der er med.

Men du kommer videre jo...og så er han der pludselig en dag...for mig gik der næsten 3 år men nu har jeg fundet den rigtige og han kan rumme alt..lige fra min skønne trælse unger til min mærkelige søster og min skøre x og mig på godt og ondt...og så skal det nok gå det hele..

Men kan godt forstå du er ked..

Knus..

Det var jo også derfor, jeg valgte at sige farvel og tak nu.

Kan da ikke være sammen med en, der ikke kan klare, at jeg har et barn.

Men ja, det gør bare ondt.. Og specielt fordi han havde sagt til mig, at han var klar til det. Og pludselig finder jeg så ud af, at han ikke var alligevel.

Men hellere nu, end om to år

DortheSimonsen skriver:

Det var jo også derfor, jeg valgte at sige farvel og tak nu.

Kan da ikke være sammen med en, der ikke kan klare, at jeg har et barn.

Men ja, det gør bare ondt.. Og specielt fordi han havde sagt til mig, at han var klar til det. Og pludselig finder jeg så ud af, at han ikke var alligevel.

Men hellere nu, end om to år

Jeg tror måske ikke man kan sige inden om man er klar til en kæreste med et barn...enten så kan man eller også kan man ikke og så må det jo prøves.

Jeg ved at jeg aldrig ville kunne, ville, gide være sammen med en mand der havde børn og en x kone...men jeg er jo også i det..

Knus Eva

Eva skriver:

 

Jeg tror måske ikke man kan sige inden om man er klar til en kæreste med et barn...enten så kan man eller også kan man ikke og så må det jo prøves.

Jeg ved at jeg aldrig ville kunne, ville, gide være sammen med en mand der havde børn og en x kone...men jeg er jo også i det..

Knus Eva

Ja, det kan godt være, at du har ret.