Jeg har snakket med Julie idag. Toms fætters kone. De aborterede jo i 12. uge her i september, lige efter jeg havde aborteret

Vi har begge snakket meget om at vi jo gerne ville være gravide igen osv.
Idag ringer jeg så til hende, fordi jeg havde fortalt hende, at jeg måske var gået lidt over tiden, men jeg ikke var sikker og at jeg ville teste efter nytår
- Så havde hun ikke svaret på min sms, så jeg tænker naturligvis: Åh nej, bare der ikke er noget galt... :-S
MEN - selvfølgelig så kan hun bare ikke modtage mms'er.
NÅ, men altså - hun fortæller mig så at hun er gået 5 dage over og hun ligesom jeg, havde det sådan lidt: Ai, kan det nu passe osv. Det er noget bare indbildning og alt det der...
Så hun gik og ventede på at Martin skulle komme hjem med en graviditetstest... Uuhhhh... 
Hun ringede så her lidt i halv 7 og sagde: JUBIII - den er positiv!!! 
- SÅ hvis vi er heldige og det hele går som det skal (FOR DET SKAL DET!!!!!!!!!!!) Så har jeg termin en UGE før Julie
Det er bare så skønt. (Julie er en af de bedste tilgifter der er i min svigerfamilie
) Ihhh hvor blir det hyggeligt.
Samtidig er Toms kusine og hendes mand også igang med at prøve at lave en baby... Så holddahelt fest, hvor kunne der lige pludselig komme mange børn på én gang..
MEN - nu skal vi lige nå over den kritiske tid. Men altså - syntes det er et godt tegn at vi begge mistede næsten samtidig og vi faktisk er blevet gravide samtidig. VI skal bare have lov til at beholde dem 
... Måtte bare lige ud med det 
Anmeld