Jeg skulle til jordemoder igår, så jeg var ude og skovle sne væk fra indkørslen og vejen, og det var hyggeligt og dejligt, ingen problemer i det, og pludselig kommer en nabo farende, og spørger lidt arrigt, om ikke jeg har lyst til at beholde min baby, for hvis jegt havde, skulle jeg stoppe de skovleri med det samme, for jeg kunne få presseveer og føde og miste barnet ved det. Nej hør nu lige her prøvede jeg at starte op med, men han blev ved, at det måtte jeg ikke, og hvis der skulle graves mere, så skulle jeg hente ham med det samme.
jeg synes måske, at det var at overreagere, jeg havde det fint, og var slet ikke overanstrengt, og hvis jeg blev træt eller mærkede det mindste ubehag ville jeg jo være stoppet. Jeg synes nogen gange at folk er lidt hys, eller er det bare mig. Og så blev jeg lidt fornærmet egentlig, for jeg snakker ellers aldrig med dem og kender dem næsten ikke. Det er selvfølgelig sødt, at han bekymrer sig, men jeg er gravid ikke dødeligt syg. Det kan også være at det er mig, der tror, at jeg kan og må for meget.
Anmeld