Hvordan har jeres veninder taget det?

Jeg må lige lettet hjertet, for er så vred og skuffet.

Igår skulle jeg ses med en gammel veninde for første gang efter Liva kom til verden og aldrig har det været mere akavet, på trods af det er en veninde jeg har været meget tæt på og endda boet sammen med.

Hun kom og der havde jeg lige fået Liva til at sove, så vi sad bare og talte lidt (læs veninden talte kun om sig selv)! Så vågnede prinsessen og veninden kiggede lidt på hende, og holdte hende i et par minutter og så fik jeg hende tilbage. Ellers sad hun resten af tiden og læste i et Se og hør blad, men Liva lå og gloede på hende, og prøvede at få kontakt!!!!

Vi skulle så gå en lang tur da jeg gør det hver dag med Liva. Under hele turen sagde vi ikke rigtig noget til hinanden andet end hun fortalte om byture og mænd, og at hun ikke fattede man gad sidde derhjemme og glo på barsel hver dag.

Under hele turen skulle jeg hører om hvor træt hun var (så prøv lige at sove max 5 timer i døgnet med et skrigende kolikbarn) og hendes største problem i livet lige nu var at hun ikke vidste hvad hun skulle spise til aftensmad og hendes bagtrappe var i stykker!!!! Aldrig har jeg følt mig så langt fra et andet menneske.

Det er helt i orden man ikke er til børn, men så kan man da bare lade som om, eller sige man skal mødes uden Liva er med hvis det er! Jeg har aldrig bedt hende hoppe af glæde over jeg har valgt at blive mor, men det er vel normalt at man glæder sig på ens venindes vegne.

Jeg følte mig bare så langt fra hende! Selv om mit liv er hårdt lige nu, så elsker jeg bare min lille pige endnu højere nu, og ved at livet med hende nok skal blive fantastisk med tiden, når vi lige har vænnet os til det hele og den dumme kolik er overstået. Men hvis Liva skal betyde at der ryger et par veninder i svinget, så må det være sådan!

Hvordan har jeres veninder reageret på i er blevet mor?

Knus Rikke..

To verdner...sådan er det bare.. og husk at kun du og bedsteforældre synes det er det ottende vidunder, mange andre er ret ligeglade..

Jeg forventede ikke noget vildt og mine veninder var og er nu også helt uimponerede af mine unger, selvom de jo er det mest perfekte og skønne i hele verden.. nogle er til andres børn andre ikke.

Selv er jeg ikke typen der falder i svime og jeg har slet ikke behov for at holde andre babyer...men det ændrer jo ikke ved at jeg stadig kan lide mine veninder..

Knus Eva...

Eva skriver:

To verdner...sådan er det bare.. og husk at kun du og bedsteforældre synes det er det ottende vidunder, mange andre er ret ligeglade..

Jeg forventede ikke noget vildt og mine veninder var og er nu også helt uimponerede af mine unger, selvom de jo er det mest perfekte og skønne i hele verden.. nogle er til andres børn andre ikke.

Selv er jeg ikke typen der falder i svime og jeg har slet ikke behov for at holde andre babyer...men det ændrer jo ikke ved at jeg stadig kan lide mine veninder..

Knus Eva...

Hej Eva

Nej regnede faktisk heller ikke med hun skulle falde i svime over det. Men føler mig bare pludselig sat i bås som "hende med barnet", nu er jeg ikke længere bare Rikke. Jeg føler mig nu egentlig som mig selv, med bare med en lille bonus (Liva). Og sætter egentlig pris på at have veninder der har foskellige liv, singler, gifte, med og- uden børn. Men undre mig bare over at andre kigger anderledes på en, når man nu selv prøver at være som før.. Men hvis man pludselig ikke bliver regnet for så meget mere pga. man ikke lige ringer hver dag og gider drikke sig fuld hver anden weekend, så er folk jeg heller ikke værd at samle på. God aften

Knus Rikke

Livas mor skriver:

Hej Eva

Nej regnede faktisk heller ikke med hun skulle falde i svime over det. Men føler mig bare pludselig sat i bås som "hende med barnet", nu er jeg ikke længere bare Rikke. Jeg føler mig nu egentlig som mig selv, med bare med en lille bonus (Liva). Og sætter egentlig pris på at have veninder der har foskellige liv, singler, gifte, med og- uden børn. Men undre mig bare over at andre kigger anderledes på en, når man nu selv prøver at være som før.. Men hvis man pludselig ikke bliver regnet for så meget mere pga. man ikke lige ringer hver dag og gider drikke sig fuld hver anden weekend, så er folk jeg heller ikke værd at samle på. God aften

Knus Rikke

Men tingene ændrer sig når man får børn og det gør du også...jeg har haft meget succes med at se mine veninder uden mine unger...altså været sammen som man var før og ikke tale om ungerne uden hun selv bringer det på bane...som du selv skriver så er man jo den sammen, men det virker så bare bedre når man rent faktisk er sammen uden unger.

Hele livet igennem ændres man...venner kommer og går, intet er statisk og dem man før følte sig tæt på er det måske ikke mere...tror ikke det er et egentlig valg men bare en naturlig følge af den udvikling man hele tiden gennemgår...måske I igen vil være tætte når hun får et barn.

Knus Eva

Det oplevede jeg også med en af mine veninder. Faktisk stort set som du beskriver det.
Jeg blev da godt nok lidt ked af det.
Det er ikke meget vi har set til hinanden efterfølgende men vi snakker da stadig sammen. Dog aldrig om Liva

Resten af mine veninder har været rigtig søde, den ene tog faktisk Liva så meget til sig at når vi var sammen så havde jeg stort set kun min datter når jeg skulle amme

Nogle af vores venner (mandlige) har ikke været særlig interesseret før nu hvor hun er så stor at de kan snakke med hende og de synes hun er fantastisk  

Så tror vi har været ret heldige med vores venner lige på det her område.

Til gengæld har jeg så en mand som bare ikke gider børn! Jo jo han elsker Liva, det er klart, men andres børn siger ham bare INGENTING! Så han kommer nok også til at skuffe et par venner når de får børn
Men så skal jeg gladeligt veje op for det 

Jeg tager det lige fra en Venindes synspunkt.. =)

Min veninde fik en datter for 8 måneder siden og jeg elsker den lille prinsesse så højt men det er næsten som om moren trækker sig væk.. Under hendes graviditet og indtil prinsessen blev 3-4 måneder var vi næsten sammen hver dag men nu snakker vi knap nok sammen..  Savner min veninde og hendes fantasitiske datter..

Men tror nok det et eller andet sted er fordi jeg selv er klar til børn og tager måske det på en lidt anden måde =)

TbCp skriver:

Det oplevede jeg også med en af mine veninder. Faktisk stort set som du beskriver det.
Jeg blev da godt nok lidt ked af det.
Det er ikke meget vi har set til hinanden efterfølgende men vi snakker da stadig sammen. Dog aldrig om Liva

Resten af mine veninder har været rigtig søde, den ene tog faktisk Liva så meget til sig at når vi var sammen så havde jeg stort set kun min datter når jeg skulle amme

Nogle af vores venner (mandlige) har ikke været særlig interesseret før nu hvor hun er så stor at de kan snakke med hende og de synes hun er fantastisk  

Så tror vi har været ret heldige med vores venner lige på det her område.

Til gengæld har jeg så en mand som bare ikke gider børn! Jo jo han elsker Liva, det er klart, men andres børn siger ham bare INGENTING! Så han kommer nok også til at skuffe et par venner når de får børn
Men så skal jeg gladeligt veje op for det 

Ha ha har sjovt nok også en mand som har det helt på samme måde.. Han syntes Liva er det mest fantastiske i verden, men andre små børn er aldeles uinteressante

Vi lyder meget ens! Min veninde (Livas kommende gudmor) har også fuldstændig taget Liva til sig, og når hun er her så får jeg et lille friru fordi hun bare slet ikke kan slippe min lille guldklump.. Hun var også den første der stod udenfor døren under hele min fødsel (som altså foregik en hel nat i snestorm)!

Men ja veninder komme rog går, og der er bare nogen som man vokser med og andre man vokser fra.

Stort knus..

Den veninde jeg troede var min bedste veninde mistede jeg kontakten med efter at jeg fødte, men da Victor var 4-5 mdr. fandt hun ud af at hun også var gravid så vi begyndte at tale sammen igen... hun havde været jaloux...

Min bedste ven har jeg ikke snakket med i snart 1½ år... Han kunne ikke rigtigt acceptere at jeg ikke bare lige kunne lave aftaler en time før...

Til gengæld er en veninde jeg næsten aldrig snakkede med før begyndt at komme meget i huset...

Jeg kan godt forstå dig...... Men ja, nogle er til børn, andre ikke.... Og det er også helt ok, men kan så bare ikke forstå man som veninde bare sidder og glor i et blad ved siden af en baby hvis mor er ens veninde gennem mange år....

Jeg har aldrig forventet mine skulle ses af andre som verdens 8. vidunder eller noget, men jeg ved da selv at jeg er utrolig glad på mine veninders vegne når de får børn.... Og jeg synes det er vildt ubehageligt at ens veninde gennem mange år pludselig kan vise sig så ligeglad....

Fint nok hun stadig snakker om mænd og byture osv, det skal der helt sikkert også stadig være plads til, jeg synes også bare det er vigtigt at vise overfor sine veninder der har fået børn, at man er glad på deres vegne....

Jeg har selv stået i så godt som samme situation som dig.... Hun kom for at se min datter.... Det var hos mine forældre, vi sad ved bordet og jeg sad der med Filuca i 20 min inden hun blev puttet!!!!! Hun nævnte hende ikke, kiggede ikke på hende eller NOGET som helst....

Hun sad og ævlede løs om sig selv og sig selv og sig selv.... Da hun efter et par timer var taget hjem skrev hun en besked "Guuuuuud jeg fik da slet ikke set Filuca, men hun sov da hele tiden, gjorde hun ik"????

Vi havde så et par år efter et mega opgør om en masse andre ting også og jeg har ikke snakket med hende i 4 år og savner hende overhovedet ikke, til trods for vi var veninder i over 20 år..... Var dog ikke lige det med børn vi blev uvenner over, men hvor er jeg glad for at undvære hende! Tilsidst var det virkelig ikke fedt at ses med hende. Hun hyssede på min datter bare hun pludrede lidt og syntes det var vildt belastende jeg havde hende med.....

Jeg har verdens bedste veninder nu i en alder af 34 år  Og kun en af dem er fra min barndom..... Så at man skal holde ved "de rigtige veninder" fra barndommen passede bestemt ikke her.....

Tina2 skriver:

Jeg kan godt forstå dig...... Men ja, nogle er til børn, andre ikke.... Og det er også helt ok, men kan så bare ikke forstå man som veninde bare sidder og glor i et blad ved siden af en baby hvis mor er ens veninde gennem mange år....

Jeg har aldrig forventet mine skulle ses af andre som verdens 8. vidunder eller noget, men jeg ved da selv at jeg er utrolig glad på mine veninders vegne når de får børn.... Og jeg synes det er vildt ubehageligt at ens veninde gennem mange år pludselig kan vise sig så ligeglad....

Fint nok hun stadig snakker om mænd og byture osv, det skal der helt sikkert også stadig være plads til, jeg synes også bare det er vigtigt at vise overfor sine veninder der har fået børn, at man er glad på deres vegne....

Jeg har selv stået i så godt som samme situation som dig.... Hun kom for at se min datter.... Det var hos mine forældre, vi sad ved bordet og jeg sad der med Filuca i 20 min inden hun blev puttet!!!!! Hun nævnte hende ikke, kiggede ikke på hende eller NOGET som helst....

Hun sad og ævlede løs om sig selv og sig selv og sig selv.... Da hun efter et par timer var taget hjem skrev hun en besked "Guuuuuud jeg fik da slet ikke set Filuca, men hun sov da hele tiden, gjorde hun ik"????

Vi havde så et par år efter et mega opgør om en masse andre ting også og jeg har ikke snakket med hende i 4 år og savner hende overhovedet ikke, til trods for vi var veninder i over 20 år..... Var dog ikke lige det med børn vi blev uvenner over, men hvor er jeg glad for at undvære hende! Tilsidst var det virkelig ikke fedt at ses med hende. Hun hyssede på min datter bare hun pludrede lidt og syntes det var vildt belastende jeg havde hende med.....

Jeg har verdens bedste veninder nu i en alder af 34 år  Og kun en af dem er fra min barndom..... Så at man skal holde ved "de rigtige veninder" fra barndommen passede bestemt ikke her.....

Dejligt at høre at andre har haft samme oplevelse!

Sjovt for har det faltisk på samme måde.. Jeg har også først nu som 25 årige fundet ud af hvem der er veninder og hvem der ikke er. Livas kommende gudmor er faktisk en veninde som jeg kun har haft i 3 år, men hun har været helt fantastisk hele vejen igennem og knuseelsker virkelig min lille datter!

Knus Rikke..