Projekt baby nr. 2 er skudt igang

Ja som overskriften lyder så skal vi til at prøve at få barn nummer 2 og dette er noget vi er blevet enige om her til aften men langt inde i mig godt gemt er jeg ikke sikker på det er det jeg ønsker...

Jeg vil grimt sagt heller ha et lækkert fjernsyn en ps. 3 og kunne gå til frisøren og ud at spise og i biografen med manden...

Jeg har forhørt mig lidt rundt omkring og mange siger man knap nok kan mærke barn nummer 2 og andre siger at den økonomiske forskel er stor og det skræmmer mig for dte har vi ikke råd til men hvis det skal være så skal det være nu eller aldrig...

men også bare kan vi overskue 2 børn når vi i forvejen har et så krævende barn som er ene barn med STORT, og hvad med den uddannelse jeg ønsker og går og drømmer om??

Og hvad med det tandlæge besøg som jeg efterhånden trænger til på det kraftigste?

Puha er dte overhovedet en go idé men igen vi er også bange for at fortryde hvis vi ikke i dte mindste bare prøver og bette pigen vil ha så godt af at få en søster eller bror...

men også gerne prøver dte at være højgravid og amme osv. åh er helt rundt på gulvet... og p-pille stop er på torsdag ARRGH

Er ano. pga. familie endnu ikke skal vide det

Jeg syntes du skal vente til du er helt sikker. Det er ikke noget man kan aflevere igen eller fortryde når først barnet er kommet.... Jeg ved ikke om det lyder for hårdt for det er ikke meningen, men altså.... HVis du hellere vil have et fjensyn end en baby så er det nok sådan det skal være.... Så synes jeg du skal vente til du har det omvendt (altså baby fremfor nyt tv) Håber du finder ud af det, men uanset synes jeg da du skal tage en snak med din kæreste om dine tanker

michella80 skriver:

Jeg syntes du skal vente til du er helt sikker. Det er ikke noget man kan aflevere igen eller fortryde når først barnet er kommet.... Jeg ved ikke om det lyder for hårdt for det er ikke meningen, men altså.... HVis du hellere vil have et fjensyn end en baby så er det nok sådan det skal være.... Så synes jeg du skal vente til du har det omvendt (altså baby fremfor nyt tv) Håber du finder ud af det, men uanset synes jeg da du skal tage en snak med din kæreste om dine tanker

vi har snakkede rigtig meget om det og det er ikke fordi jeg vil ha et fjernsyn frem for baby men mere fordi jeg heller ikke ønsker altid at skulle leve sparsomt... og jeg ønsker bestemt ikke at mine børn skal ønske alting men næsten ingenting få...

og ønsker da helt sikkert baby men er vildt angst ved tanken for der er så mange ting der dukker op i mit hovede...

Og vil helst sikkert fortryde hvis vi ikke prøver men det at vente er ikke en mulighed for os det er nu eller aldrig...

Anonym skriver:

vi har snakkede rigtig meget om det og det er ikke fordi jeg vil ha et fjernsyn frem for baby men mere fordi jeg heller ikke ønsker altid at skulle leve sparsomt... og jeg ønsker bestemt ikke at mine børn skal ønske alting men næsten ingenting få...

og ønsker da helt sikkert baby men er vildt angst ved tanken for der er så mange ting der dukker op i mit hovede...

Og vil helst sikkert fortryde hvis vi ikke prøver men det at vente er ikke en mulighed for os det er nu eller aldrig...

hmmm ja det er ikke nemt... Jeg kan godt følge dig i det der med at du ikke gider leve så sparsomt. Det vil jeg nemlig heller ikke selv. Jeg snakkede også lige med kæresten om her den anden dag at som det ser ud lige nu har vi ikke råd til et barn mere... (ikke at vi skal have et mere endnu. Jeg må lige berolige dem der evt kunne finde på at tro vi er i gang igen. hi hi), men ja det kan måske være I skal prøve det vi gjorde på et tidspunkt. I 3mdr fik vi bon'er på ALT vi købte og gemte dem. Så lavede jeg en oversigt over hvor mange penge vi havde brugt på

-mad

-vores datter (bleer, mos, mme osv)

-andre faste udgifter (transport, hygiejne, frisør, gaver osv)

-mad på farten (mcd, sunset, bageren...)

-slik, chips....

-fornøjelser (biograf, cafe,.....)

Unødvendige ting (en is, en bog, en cd....)

Efter 3mdr tog vi gennemsnittet af alle de ting hver for sig og fandt ud af hvor meget vi brugte på hver ting og så kan man bedre danne sig et overblik over hvad man bruger sine penge på og hvor man måske kan spare. Måske kunne det give jer et overblik over om I har råd eller ej og hvad I måske kunne gøre anderledes

Puha den er svær. Men vil man ikke altid have tvivlen? Det er svært at rådgive, tror kun det er dig selv der kan mærke om det er det helt rigtige.

Held og lykke ihvertfald

mor_sabina skriver:

Puha den er svær. Men vil man ikke altid have tvivlen? Det er svært at rådgive, tror kun det er dig selv der kan mærke om det er det helt rigtige.

Held og lykke ihvertfald

altså tror på det er det rigtige men det skræmmer mig hvad så med den krop jeg har kæmpede med at få tilbage og hvad med bette pigen vil hun føle sig svigtede?

Og tror da også nok vi skal få råd men vil bare ikke leve sparsomt...

Anonym skriver:

altså tror på det er det rigtige men det skræmmer mig hvad så med den krop jeg har kæmpede med at få tilbage og hvad med bette pigen vil hun føle sig svigtede?

Og tror da også nok vi skal få råd men vil bare ikke leve sparsomt...

Jeg skal betro dig jeg har nogle af de samme tanker. Derfor overvejer jeg kraftigt snart at få nummer to, så jeg ikke kommr helt tilbage til min gamle krop, men får det "overstået" nu. Samtidig synes jeg også Phillip skal have os for sig selv. Mon ikke der altid er for og imod?

mor_sabina skriver:

Jeg skal betro dig jeg har nogle af de samme tanker. Derfor overvejer jeg kraftigt snart at få nummer to, så jeg ikke kommr helt tilbage til min gamle krop, men får det "overstået" nu. Samtidig synes jeg også Phillip skal have os for sig selv. Mon ikke der altid er for og imod?

 

jp det er nemlig det men vi overvejer mest barn nummer to pga. der var mange ting vi ikke fik mes i første graviditet og fordi bette pigen er alene barn med stort nogen gange må manden og jeg ikke engang røre hinandne fordi hun vil ha mor i fred eller far i fred og hun er meget opmærksomheds krævende osv osv osv.

mor_sabina skriver:

Jeg skal betro dig jeg har nogle af de samme tanker. Derfor overvejer jeg kraftigt snart at få nummer to, så jeg ikke kommr helt tilbage til min gamle krop, men får det "overstået" nu. Samtidig synes jeg også Phillip skal have os for sig selv. Mon ikke der altid er for og imod?

 

men samtidig vil jeg også bare nyde bette pigen og give hende alt hvad hjertet rummer og vil jeg ikke leve super sparsomt...

Altså det er ikke en skam at have et enebarn. Kirstine er 6 år nu og har ingen søskende.

Vi blev sidste år enige om at vi skulle lave en baby, men da det så blev "nu" så var jeg bare ikke klar alligevel. Vi udskød det, og det er jeg glad for. Nu har jeg lyst igen, og vi har aftalt at prøve fra april af. Hvis jeg får kolde fødder igen, så venter vi bare en runde mere. Gør da det også. Prøv at snak med manden om det. Måske har han det inderst inde ligesom dig, men tør ikke fortælle det af skræk for at du som kvinde vil fordømme ham??

En af grundene til at vi ventede, var bl.a. at jeg tænkte "ejjj måske skal jeg bare gøre min uddannelse færdig, og tjene bunkevis af penge", og "hvis jeg bliver gravid nu, så er det for evigt slut med ungdom og byturer på den anden side af graviditet og amning", og "jeg vil bare have flere flotte kjoler og dobbelt mojitos". Jeg er IKKE flov over at jeg tænkte sådan. Jeg er glad. Rigtig glad for at jeg tog mig tiden til at komme lidt længere i min uddannelse, og hver weekend hvor Kirstine var hos sin far, tage i byen og skabe mig tosset. Jeg er 26,5 år nu, så altså det er da mere eller mindre slut med det på den anden side af en evt. graviditet og amnings-periode. Jeg har haft et super ungdommeligt efterår, og bare nydt den frihed jeg har haft. Men nu kan jeg også mærke at jeg er ved at være klar til barn 2. Jeg er så glad for at jeg lyttede til mig selv, det skal man altid gøre!!!

KNUS