Jeg ved simpel hen ikke hvad jeg skal gøre. Så søger lidt råd hos jer gæve kvinder. Sagen er den, at jeg ofte har moralske tømmermænd, efter jeg har været beruset/fuld. Hvilket er årsagen til jeg sjælden drikker mig fuld. Men det gjorde jeg så nytårsaften. Havde virkelig brug for at slippe alle tøjler og give den lidt gas. Jeg flyttede til en mindre by for et år siden, men har ikke rigtig været ude bladt de mange venner jeg har i denne by. jeg har været optaget af personlige problemer måske lidt depri. Nå men til festen nytårsaften bliver jeg ret påvirket og en af de andres mænd flirter ekstremt meget med mig. Jeg flirter igen, men siger klart ud til ham, at der ikke skal være noget mellem os. Jeg er ikke en der er sammen med andres mænd. Men han fortsætter og jeg har meget svært ved at kæmpe imod. Heldigvis tog han hjem før mig, og jeg var ikke sammen med ham. Men jeg er meget bange for, at alle de andre har opfanget noget og det så har skabt nogle problemer. Jeg har ikke snakket med nogen fra festen. Kendte ikke dem alle og har skrevet sms til et par af de andre, men har ikke fået svar
Jeg er bare så ked af det.
Jeg valgte så at tage med nogen af de andre med i byen. Det er meget sjovt til at starte med, men pludselig sidder jeg i en diskution med en gammel ven som anklager mig for..... ja kan ikke helt huske hvad. At være samfundsnasser fordi jeg er enlig mor. Sådan husker jeg i hvert fald at det var. jeg husker det som om, han kørte meget på mig, og til sidst sidder jeg bare og stor tuder. 30+ år gammel - hvad sker der lige! Og også det har fået mig til at holde mig indedøre lige siden. Jeg har skrevet til hans bror på Facebook, som også var der, om han kan give mig lidt klarhed over, hvad der blev sagt og gjort. Men har intet svar fået.
Jeg føler mig angrebet fra mange sider. Også i julen var der et familie medlem der sad og sagde: ja du har det jo nemt som enlig mor. Øhh måtte jo så lige forklare, hvordan min økonomi er, og at jeg tjener så mange penge, at jeg hverken får boligstøtte eller fripladstilskud. Men hel ærligt; det kan da ikke være rigtigt, at jeg skal sidde og fortælle folk og fæ hvad jeg har af indkomst og udgifter for at forsvare mig selv. Det er ikke så længe siden jeg flyttede langt væk fra mit barns far - også dette synes mange de bare frit kan kommentere. JA! jeg ville være glad hvis jeg kunne ha været blevet i nærhede af faderen. MEN det kunne jeg ikke FORDI han aldrig var til at regne med. Han blev først interesseret da jeg valgte at flytte. Og jeg havde og har bare også brug for at overleve og være tætttere på min familie. Men øv, at andre mennesker kan sætte tvivl i mine egen beslutninger. Jeg er og bliver bare så ked af at jeg ikke stoler og tror noget mere på mig selv.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre nu. Min søster siger at jeg bare skal glemme alt om, hvad der skete nytårsaften. At alle andre sikkert var lige så fulde, og ikke går så meget op i hvad der blev sagt. Men jeg har prøvet at glemme det, og er stadig meget ked 
Anmeld