hun skubber mig væk når jeg vil trøste hende

ja min datter som er 1,5 år var meget ked af det til aften. hun ville ikke lade mig trøste hende hun skubbede mig væk hele tiden og jeg ved virkelig ikke hvorfor?  er der andre der har lignende erfaringer?

Jeg tror det er meget normalt at børn er sådan i perioder. Idun har også perioder, hvor hun ikke gider at man trøster hende, når hun er gal eller ked af det.

Det er heldigvis ikke altid. Så vær tålmodig og du får lov til at trøste hende igen

Det har jeg også oplevet ind imellem med min datter...
Tror det er meget normalt! Måske fordi de kan have svært ved det, lige mens det står på. De er jo SÅ STYRET af den følelse de har. Så lige mens det topper, at de er vrede eller kede af det, kan de nok have svært ved at styre det og afmagten får dem til at skubbe een væk, tror jeg.
Men derfor skal du ikke give slip. Selvom de afviser, så kan de netop godt have (ekstra) brug for, at blive holdt om, trøstet og forstået.

Kun hvis det er hysteri uden grund, synes jeg ikke man skal fortsætte som forældre med at insistere på, at have nærkontakt.

Selvom min datter puffer til mig, så holder jeg hende tæt ind til mig, og forsøger at få hende til at falde til ro.
Kun få gange, har jeg i stedet sat hende fra mig og afventet, om hun havde brug for mig eller ej. Så er jeg blevet hos hende uden at "tvinge hende" til at skulle holdes om.

Man må forsøge sig lidt og føle sig frem med hvad der skal til.
Men afvisningen er intet personligt. Husk det 

Ja det prøvet jeg her i juleferien med Lucas jeg har været syg og har ikke kunne tage mig så meget af ham så det har mest været hans far og så var hans far lige ude med hunden og jeg var sammen med Lucas og han fald og græd og jeg tog ham selvfølgelig op og han ville nærmest ikke kendes ved mig og så kom min mand ind af døren og tog ham og så var han trøstet det er første gang jeg blev valgt fra og det var mega hård men der var jo ikke så meget jeg kunne gøre jeg var jo syg!

Tror det er helt normalt...........det har jeg også prøvet masser af gange.

Børn reagerer jo også ligesom os voksne, når vi er sure, kede af det osv, så er det helle rikke i alle situationer vi bryder os om at blive holdt om osv. Så vil vi faktisk bare gerne være i fred:0)

Så mit råd vil være at når hun skubber dig væk, så lad hende være i fred og lad hende vide at du er lige inde i stuen hvs hun får brug for et kram:0) Så skal hun nok komme til dig, det er jeg sikker på:0)

Som de andre skriver, så husk at der intet personligt er i det! og at hun sikkert har EKSTRA meget brug for dig, lige der når hun skubber dig væk.

Ja ja, det har vi også prøvet her. Så finder jeg på en bamse eller hans ydlings lastbil og siger, at han må gerne kramme og kyse dem, hvis han er meget ked af det. Og så holder jeg mig lidt tilbage. Efter et styk tid prøver jeg at snakke med ham, men bare snakke og ikke trøste. Jeg spørger, om han stadig havde ondt og at jeg godt kan forstå. Og så siger jeg noget helt pjattet ligesom: du har de største hænder i vuggestue eller lad mig lige se din kææææmpe mund. Og han reargere og får det bedre og så kan jeg kramme ham lidt og kyse!