Ja.... Jeg har flyttet Carla ind på sit eget værelse. Jeg tænkte at det nok var en god ide nu for det bliver nok ikke nemmere senere. Sundhedsplejersken mente også det ville være et godt tidspunkt. Men åh altså... Det er hårdt for mig. Jeg sidder inde i stuen og savner hende så forfærdeligt fordi jeg ved jeg ikke skal ligge ved siden af hende i nat og høre hendes små grynt. Det er bare slut nu... Men jeg ved bare at jeg ALDRIG ville blive klar og hun skal derind. Men altså min lille baby.... Hun bliver så stor og nu skal jeg også snart til at undvære hende i dagtimerne fordi jeg starter arbejde d. 25.jan. Det gør bare så ondt indeni at tænke på. Jeg kan bare slet ikke undvære hende.... Ja jeg synes lige jeg har det lidt hårdt nu...Piv piv
Kan SAGTENS følge dig. Jeg vil have det nøjagtigt ligesom dig!
Men det er nu også rart at få soveværelset for sig selv igen, når man lige vænner sig til det 
Bianca kom på eget værelse, da hun var omkring 7 måneder. Og det gik helt problemfri. Tidspunktet var helt rigtigt, og siden har hun sovet alene.
Hun sover igennem og gerne 12-13 timer i træk. Skøøønt! 
Celina er stadig i vores soveværelse, da vi endnu ikke har fået lavet hendes værelse. Jeg er lidt ærgelig over, at vi ikke har fået det gjort klar endnu. Ikke fordi jeg ikke vil have hende inde hos os. Men det kunne være rart, hvis hun også havde sit eget. Og så kunne hun måske også vænne sig lidt til det, inden hun skulle sove derinde alene (det er nemlig oveni også rummet der ligger længst væk fra vores soveværelse). Men her til foråret skal hendes værelse laves, så hun også kan komme på eget værelse, inden min barsel slutter.
Huuh....det er bare vemodigt, når ens barsel er ved at være slut..
Man bliver aldrig rigtigt klar til at skulle give slip, tror jeg.
Men alting bliver nemmere, NÅR det er sket. Når man står på den anden side af det ....så kan man med tiden ligefrem NYDE tiden alene lidt ind imellem. Men ikke mere, end at det altid er rart, at hente sin lille guldklump og have tid sammen med dem.
Uhh, jeg kommer også til at savne Celina, når det er....
Jeg troede egentlig måske, at det ville være nemmere med nummer to, for jeg har jo været turen igennem een gang før med Bianca.
Men jeg synes nu alligevel ikke at det føles spor lettere denne gang!
Anmeld
