Nej, nej, nej, det må du altså ikke... opdragelse... pyha!

Hvor synes jeg, at det er svært med den lille krudtugle (1 år)
Han er mildest talt kommet i en tidlig selvstændighedsfase, og den overstående sætning "Nej, nej, nej det må du ikk!" bliver anvendt oftere og oftere. Han smiler skævt og øjnene lyser...
Enkelte gange har jeg følt mig nødsaget til at tage lidt bestemt fat i hans arm og kigge ham i øjnene for at føle, at jeg kom igennem til ham, og det er hverken rart for mig eller ham...
Men måske er det det, som skal til???

Det jeg vil ind på er forskellen mellem at opdrage barnet verbalt:

"Det må du ikk røre! Nej!" eller simpelthen flytte genstanden eller barnet og ignore barnets udforsken.

Er min søn stadig for lille til at forstå og huske mine "regler"

Håber i har en mening eller to...

Jeg bruger sjældent ordet nej til Emil. Jeg prøver at lede hans opmærksomhed på noget andet.

Flytter kun tingene hvis det er noget jeg bare lige har lagt for en kort stund for hvis det er noget der skal være der fast skal han jo lære at det skal være der hvor det er.

Kan også hjælpe at lade som ingenting

nu er det lidt tid siden mine de store var i den alder...og der er ca ½ år til mindstemand kommer dertil men mener jeg plejer at flytte fokus...altså aflede dem med noget de gerne må lege med. ellers tror jeg nok at jeg har sagt nej virkelig mange gange.

den med øjnkontakten tror jeg ikke han forstår endnu....hvorimod min 5 årige har stor glæde af at man lige holder lidt ved ham mens man snakker til ham.