Så er man knap nok begyndt på at være gravid... Også kicker det hele ind. Juleferien slutter idag. Suk. Det er jo ikke fordi jeg er ked af at skulle på arbejde, for det kan jeg faktisk godt lide, men det er mere det, at man igen skal alting på faste tider. At vækkeuret ringer kl. 7 i morgen tidligt, i stedet for at jeg har kunnet sove længe sammen med Tom og Idun...
I nat har jeg dårlig kunne sove, af frygt fordi jeg skulle tidligt op i morgen. Samtidig, så er graviditeten også begyndt at sætte sine spor, selvom jeg kun lige føler jeg er blevet gravid. Nu er jeg begyndt at det kører rundt i maven på mig. Jeg har uro når jeg ligger ned og jeg er BALDRET; så jeg er svimmel om morgenen... Selv når jeg sover til kl. 10-11 stykker... 
Jeg ved godt at hormonerne forstærker hjernespind, men puha jeg glæder mig ikke til i morgen tidlig. Hvad skal jeg gøre, for at falde godt i søvn?
Samtidig så skal jeg også ringe til lægen i morgen tidlig. Jeg har bare ikke overhovedet lyst til at gå til lægen, fordi min søde søde læge jo er flyttet til jylland, så jeg skal vælge mig en af de andre i lægehuset. Der er ingen af dem, jeg har rigtig tillid til og dem der er damer, er kun 'uddannelseslæger', som er der i 4 mrd... SUK!!!...
Æv. Men altså - jeg har fået atvide, at jeg skal få mig en scanning, der bestemmer NF tidspunkt i uge 9 og få NF så tidligt som 11+2. Så er det også bare jeg tænker, hvad hvis den nye læge bare er sådan en jeg skal agumentere med, for at få de undersøgelser jeg skal have for at blive tryg igen? Jeg har ikke lyst til at blive scannet i uge 7, fordi jeg jo aborterede lige efter sidst... SUK...
Så kvalme, uro og tankespind allerede og man er kun 4+6...
Hvad med jer andre i morgen tidligt, når I skal på arbejde igen? Kan I overskue det?...
KRAM
