Så sidder jeg her ..

.. Og det har jeg sådan set gjort længe.

Stirre ud i luften. Fjernsynet kører, men hvad jeg "ser" ved jeg faktisk ikke.
Knægten har de sidste par aftner fået lov at falde i søvn på sofaen, for jeg ORKER ikke at tage kampen med ham, om at han skal ligge i sin egen seng.
Jeg sidder mest af alt med følelsen - Jeg har lyst til at tude!
Men over hvad, det ved jeg virkelig ikke?!

Min veninde har lige fortalt mig at hun misunder mit liv.. Men for hvad?
Ja, jeg har verdens dejligeste søn - Og jeg vil ikke undvære ham for noget andet .. Men jeg har intet liv, selv!
Jeg lever HANS liv. Misforstå mig nu ikke, for jeg elsker min søn OVER ALT PÅ JORDEN, men jeg savner sgu lidt hende den glade pige, jeg var engang.
Den pige der var sprængfyldt med energi og selvtillid, og som ingen kunne slå ud.
Jeg savner at kunne tage et bad, som ikke skal planlægges, jeg savner at bruge tid på mig selv, jeg savner en at gøre mig lidt lækker for, jeg savner en der fortæller mig at jeg er smuk, jeg savner et kram - I ved, sådan et rigtig tryghedskram. Sådan et, som kun en fyr kan gi. Jeg savner at få et kys.
Jeg har nogle fyre omkring mig, og nogle der gerne vil se mig - Men jeg aflyser i sidste øjeblik, for tænk hvis jeg skuffer dem ?
Jeg er jo ikke den pige, de kender fra dengang.
Tænk hvis de går herfra, og jeg aldrig høre fra dem igen ?

Min krop er ikke som den var engang - Jeg vejer 6 kilo mere end jeg gjorde før jeg blev gravid, og det er jo sådan set ikke meget - Men det ser ud af meget, fordi det hele sidder lige på maven.
Det ser helt forkert ud. Mine ben og arme er så tynde, og så kommer der ellers bare en mave, der hænger. Og jeg har virkelig fået brede hofter.

Jeg dyrkede også meget motion engang .. Det kan jeg ikke nu, hvor jeg er alene med knægten. Jeg var prof. danser og gik meget op i min sport.

Jeg savner bare en at få kærlighed og omsorg af - En jeg kan dele dagens og livets op - og nedture med , en der gider at høre på mig, når jeg er nede, en der vil smile og grine med mig, når jeg er glad og en der gider sidde og glo fjernsyn med mig, på sådan en kedelig aften, som denne!

Juuuhuuu, hvor er du henne ?
Hvis der er nogen der finder ham, så sig lige til, ikk ?

Ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her indlæg, jeg måtte bare ud, med mine tanker.

Forsat go' weekend.

Anonym skriver:

.. Og det har jeg sådan set gjort længe.

Stirre ud i luften. Fjernsynet kører, men hvad jeg "ser" ved jeg faktisk ikke.
Knægten har de sidste par aftner fået lov at falde i søvn på sofaen, for jeg ORKER ikke at tage kampen med ham, om at han skal ligge i sin egen seng.
Jeg sidder mest af alt med følelsen - Jeg har lyst til at tude!
Men over hvad, det ved jeg virkelig ikke?!

Min veninde har lige fortalt mig at hun misunder mit liv.. Men for hvad?
Ja, jeg har verdens dejligeste søn - Og jeg vil ikke undvære ham for noget andet .. Men jeg har intet liv, selv!
Jeg lever HANS liv. Misforstå mig nu ikke, for jeg elsker min søn OVER ALT PÅ JORDEN, men jeg savner sgu lidt hende den glade pige, jeg var engang.
Den pige der var sprængfyldt med energi og selvtillid, og som ingen kunne slå ud.
Jeg savner at kunne tage et bad, som ikke skal planlægges, jeg savner at bruge tid på mig selv, jeg savner en at gøre mig lidt lækker for, jeg savner en der fortæller mig at jeg er smuk, jeg savner et kram - I ved, sådan et rigtig tryghedskram. Sådan et, som kun en fyr kan gi. Jeg savner at få et kys.
Jeg har nogle fyre omkring mig, og nogle der gerne vil se mig - Men jeg aflyser i sidste øjeblik, for tænk hvis jeg skuffer dem ?
Jeg er jo ikke den pige, de kender fra dengang.
Tænk hvis de går herfra, og jeg aldrig høre fra dem igen ?

Min krop er ikke som den var engang - Jeg vejer 6 kilo mere end jeg gjorde før jeg blev gravid, og det er jo sådan set ikke meget - Men det ser ud af meget, fordi det hele sidder lige på maven.
Det ser helt forkert ud. Mine ben og arme er så tynde, og så kommer der ellers bare en mave, der hænger. Og jeg har virkelig fået brede hofter.

Jeg dyrkede også meget motion engang .. Det kan jeg ikke nu, hvor jeg er alene med knægten. Jeg var prof. danser og gik meget op i min sport.

Jeg savner bare en at få kærlighed og omsorg af - En jeg kan dele dagens og livets op - og nedture med , en der gider at høre på mig, når jeg er nede, en der vil smile og grine med mig, når jeg er glad og en der gider sidde og glo fjernsyn med mig, på sådan en kedelig aften, som denne!

Juuuhuuu, hvor er du henne ?
Hvis der er nogen der finder ham, så sig lige til, ikk ?

Ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her indlæg, jeg måtte bare ud, med mine tanker.

Forsat go' weekend.

ååh nej du får lige en kæmpe  er mig.. kender det godt når man er lige der hvor alt er dumt! og føler man ligner lort osv osv..  

Anonym skriver:

.. Og det har jeg sådan set gjort længe.

Stirre ud i luften. Fjernsynet kører, men hvad jeg "ser" ved jeg faktisk ikke.
Knægten har de sidste par aftner fået lov at falde i søvn på sofaen, for jeg ORKER ikke at tage kampen med ham, om at han skal ligge i sin egen seng.
Jeg sidder mest af alt med følelsen - Jeg har lyst til at tude!
Men over hvad, det ved jeg virkelig ikke?!

Min veninde har lige fortalt mig at hun misunder mit liv.. Men for hvad?
Ja, jeg har verdens dejligeste søn - Og jeg vil ikke undvære ham for noget andet .. Men jeg har intet liv, selv!
Jeg lever HANS liv. Misforstå mig nu ikke, for jeg elsker min søn OVER ALT PÅ JORDEN, men jeg savner sgu lidt hende den glade pige, jeg var engang.
Den pige der var sprængfyldt med energi og selvtillid, og som ingen kunne slå ud.
Jeg savner at kunne tage et bad, som ikke skal planlægges, jeg savner at bruge tid på mig selv, jeg savner en at gøre mig lidt lækker for, jeg savner en der fortæller mig at jeg er smuk, jeg savner et kram - I ved, sådan et rigtig tryghedskram. Sådan et, som kun en fyr kan gi. Jeg savner at få et kys.
Jeg har nogle fyre omkring mig, og nogle der gerne vil se mig - Men jeg aflyser i sidste øjeblik, for tænk hvis jeg skuffer dem ?
Jeg er jo ikke den pige, de kender fra dengang.
Tænk hvis de går herfra, og jeg aldrig høre fra dem igen ?

Min krop er ikke som den var engang - Jeg vejer 6 kilo mere end jeg gjorde før jeg blev gravid, og det er jo sådan set ikke meget - Men det ser ud af meget, fordi det hele sidder lige på maven.
Det ser helt forkert ud. Mine ben og arme er så tynde, og så kommer der ellers bare en mave, der hænger. Og jeg har virkelig fået brede hofter.

Jeg dyrkede også meget motion engang .. Det kan jeg ikke nu, hvor jeg er alene med knægten. Jeg var prof. danser og gik meget op i min sport.

Jeg savner bare en at få kærlighed og omsorg af - En jeg kan dele dagens og livets op - og nedture med , en der gider at høre på mig, når jeg er nede, en der vil smile og grine med mig, når jeg er glad og en der gider sidde og glo fjernsyn med mig, på sådan en kedelig aften, som denne!

Juuuhuuu, hvor er du henne ?
Hvis der er nogen der finder ham, så sig lige til, ikk ?

Ved egentlig ikke hvad jeg ville med det her indlæg, jeg måtte bare ud, med mine tanker.

Forsat go' weekend.

Sender også en kæmpe

de ting der måske synes som for andre gode ting ved ens liv kan stadig være frustrerende, selv håber jeg snart at blive gravid, og ønsker inderligt at tabe de 35 kg jeg har taget på efter 2 operationer. man kan have meget at være glad for, men nogle gange kan man ikke styre ens følelser, og man har bare brug for at komme ud med det der fylder, håber det gav dig lidt luft. Vi alle hver vores og det er ok at have det sådan

kæmpe  Men bare husk på - alt i livet(og specielt med små børn) er en periode. Du skal kun planlægge bad i en periode, du er kun single en periode, de seks kilo er en periode. Og efter en periode kommer en ny, så mon ikke der venter et 2010 med mere tid til dig  Held og lykke.

Jeg er meget enig med E.I.K.

Jeg synes du skal se nytårs-skiftet som en chance for at ændre din hverdag.
Glemme alt det gamle og bare starte forfra på en frisk.

Det er nemt at komme ned i det hul hvor man bare ser alt det negative og får særdeles ondt af sig selv (Trust me - Jeg har været der flere gange   ) men i sidste ende er det en selv der skal ændre det - Og hvorfor vente længere end højst nødvendigt på at få sparket sig selv i r***n og komme i gang?

Nu skriver du ikke hvor gammel din søn er, så det er lidt svært at komme med gode råd til en ændring af din hverdag m. barn.
De første år med et barn er hårdt!
Barnet er meget afhængigt af en og man bliver bare nødt til at planlægge alt - Specielt når man er alene, kan jeg kun forestille mig.

Har du ikke mulighed for at ændre kostvaner, tage din søn med på lange gåture - Enten med barnevogn eller på gåben?
Så bliver han også træt af alt det friske luft, du får rørt dig og humøret bliver bedre når man først kommer afsted.
Ren win-win  

En ret brat afslutning - Ville skrive så meget mere, men har lige et barn der er vågnet kan jeg høre.

Jeg sender dig en masse tanker og håber at 2010 virkelig bliver dit år

Held og lykke med det hele!

/Trine

Men hvad gør du selv
for at møde nye mennesker??