Igår aftes kørte jeg galt med næsten 100 km/t på motorvejen med begge piger i bien
Jeg havde været afsted for at hente pigerne, som havde fejret nytår hos deres mormor.
På vej hjem sneer det pludseligt, og det falder ret hurtigt, så jeg ikke kan se de hvide streger som adskiller kørebanerne. Jeg sagtner farten lidt, og høre så ggggrrrrrr-lyde fra dækkene som rammer den yderste hvide striplede linie, så jeg er klar over, at jeg skal ind på vejen igen. Jeg bremser og drejer forsigtigt, men vores bil har ikke vinterdæk på, og selvom det ikke er meget sne, så er det som at stå på sæbe ...jeg skøjtede bare rundt.
Jeg slap bremsen og koblede ud, for at prøve at få styr på bilen igen, men det lykkes ikke. Og jeg ramler med fronten lige ind i autoværnet inde på midten. Bilen snurrer en omgang og jeg ender heldigvis i køreretning igen, og får bilen over i nødsporet.
Til mit held kørte der ingen LIGE bagved mig, for så havde de sikkert banket lige ind i os. Dog er der, med det samme jeg holder ind i nødsporet, en anden bil som kører ind foran mig.
Jeg skynder mig bare med det samme ud af bilen, og om til pigerne bagved, for at tjekke, at de begge er helt okay. Og det var de, heldigvis!
Bilen foran mig er kørt igen ....nok fordi de så mig stige ud af bilen, og vurderede, at der sikkert var styr på det.
Jeg gik bagom bilen og tjekkede, og synes heldigvis ikke, at det så så slemt ud endda.
Jeg havde ikke engang mulighed for, at ringe efter hjælp, hvis jeg behøvede det, for min mobil var fløjet rundt, da vi kørte galt, og var bare VÆK (hvilket jeg panisk ledte efter mens jeg skældte og smældte over det).
Da jeg var sikker på, at børnene var okay, og bilens motor stadig kørte, valgte jeg at køre hjem ....uheldet skete, få kilometer før jeg var hjemme. Så jeg kørte meeeeget langsomt og forsigtigt hjem.
Da jeg stiger ud af bilen, ser jeg først rigtigt, hvor ødelagt bilen egentlig er.
Den kommer vi ikke til at køre mere i, og det er heldigt, at det kun var bilen der tog hele skraldet. Motorhjelmen er trykket helt op, så den gaber og ikke kan åbnes. Forlygterne er smadret og fronten er slået helt ind.
Og bagpå er den ene baglygte også smadret ....det var det eneste, som jeg lige havde bemærket, da vi holdte ude på motorvejen.
Da jeg kom hjem, gik det for alvor op for mig, hvor heldig vi igen havde været.
Jeg så overskriften for mig : " 01.01-2010 - 28-årig Mor kørte galt med sine to små børn på 2 år og 7 måneder. Tragisk ulykke med døden til følge på årets første dag"
Men heldigvis gik det ikke så galt!!! Og det er jeg bare så lykkelig for.
Jeg har slet ikke været i stand til at tude. jeg er bare så glad for at vi alle er i god behold. Så til H.... med at bilen er i stykker, selvom det da er skide ærgeligt. DET ER BARE EN BIL!!
Men nu har vi selvfølgelig nogle kedelige udgifter foran os. Og da det var vores stationcar jeg kørte galt i, har vi nu ingen bil med plads til barnevogn. Så vi er nødt til at anskaffe os en ny (brugt) bil ...måske skille os af med den anden vi har, og i stedet købe en scooter til Kenneth, som han kan køre til og fra arbejde på.
Men ihvertfald behøver vi en bil med plads til børnene og barnevogn mm.
Så nu må vi se, hvad vi må gøre.
Jeg er som sagt bare ovenud glad over, at vi alle er uskadte.
Og hvis det fortsætter sådanne her
- Den 28 holdte Celina op med at trække vejret i Netto,
- Den 30/12 væltede der et spejl ned over hende og splinterede i hundrede stykker.
- Den 1/1 kører jeg galt med børnene
Så må jeg have een ud og heeale os eller lignende. Et eller andet!
Nu må det uheld snart holde op med at forfølge os.
Jeg klarer snart ikke flere forskrækkelser! Og jeg håber året kun fik en dum start, men ellers bliver et dejligt år uden flere uheld og ulykker.
