Så har jeg igen brug for jeres viden, alle i skønne Quinder

Denne gang er det omkring testning af sæd..

Vi har prøvet ca. 9 måneder nu.. og tankerne går jo. Jeg har været gravid tidligere - to år siden præcist.

Jeg har fået at vide af to læger at jeg hører til dem der bliver gravide med det samme. Men det har desværre ikke været tilfældet i denne omgang.

Jeg snakkede med manden tidligere, og bragte det på banen. Han har aldrig gjort nogen gravide, og tankerne falder på om det kan være hans sæd der måske gør det lidt sværre at blive gravid.

Han vil slet ikke hører tale om det. Men det kan jo lige så godt være ham som mig. Jeg er blevet scannet og der skulle gerne være gennemgang.

Men hvordan foregår det med at teste. Jeg har haft kigget lidt på de tester man kan købe og fandt fr em til det her:

 

Man kan også købe en sædkvalitetstest, hvor man selv kan teste sin sædkvalitet der hjemme. Disse tests måler antallet af sædceller og kan herved indikere, om en mand er frugtbar eller ufrugtbar. De kan dog ikke analysere den enkelte sædcelles mobilitet og eventuelle defekter.

 

Men kan man stole på de tests? De koster 300 ,-

Er der nogen der har prøvet dem?

 

 Tak på forhånd

 

Er ano af hensyn til manden og evt. familie / venner

Hej...

Vi valgte selv at få min kæreste sædkvalitet testet, da vi troede der ville gå lang tid inden lægerne ville gøre noget. Vi fik det dog gjort på en klinik for donor sæd, den hedder Cryos og ligger i de største byer, de har også en hjemmeside.

Der koster 400 kr., og ja det er i hvert fald et sikkert resultat.

Min kæreste var også meget nervøs, men han sagde at det ikke var så slemt, det værste var den halve time efter hvor vi skulle vente på svaret.

Men da vi så fik svaret og hans sædkvalitet var på det højeste var han 5 cm højere resten af dagen...

Det vidste sig så at jeg har PCO...og vi skal derfor insemineres snart...

Held og lykke med det...

Mia Maia skriver:

Hej...

Vi valgte selv at få min kæreste sædkvalitet testet, da vi troede der ville gå lang tid inden lægerne ville gøre noget. Vi fik det dog gjort på en klinik for donor sæd, den hedder Cryos og ligger i de største byer, de har også en hjemmeside.

Der koster 400 kr., og ja det er i hvert fald et sikkert resultat.

Min kæreste var også meget nervøs, men han sagde at det ikke var så slemt, det værste var den halve time efter hvor vi skulle vente på svaret.

Men da vi så fik svaret og hans sædkvalitet var på det højeste var han 5 cm højere resten af dagen...

Det vidste sig så at jeg har PCO...og vi skal derfor insemineres snart...

Held og lykke med det...

Okay, det lyder godt. Altså det med at der er klinikker, og at de kun gør det til 100 ,- mere end hvad gør-det-selv-testen koster.

Er ked af at hører du har PCO, er det meget slemt så?

Har selv PCO, men er blevet scannet og det er i en meget mild form.

Hvordan fik du din kæreste overtalt til at tage på klinik? Og hvor længe havde i der prøvet?

Anonym skriver:

 

Okay, det lyder godt. Altså det med at der er klinikker, og at de kun gør det til 100 ,- mere end hvad gør-det-selv-testen koster.

Er ked af at hører du har PCO, er det meget slemt så?

Har selv PCO, men er blevet scannet og det er i en meget mild form.

Hvordan fik du din kæreste overtalt til at tage på klinik? Og hvor længe havde i der prøvet?

Ja, vi var også lidt overrasket over at det kun kostede 400 kr.

Jamen det er en lidt længere historie, skal prøve at gøre det kort

Jeg har leddegigt og derfor skal en graviditet planlægges af hensyn til noget medicin. Den oprindelige plan var at vi skulle starte på projekt baby i August, men min læge synes jeg skulle være på min medicin lidt længere, og det blev derfor rykket til 1. december.(det er meget vigtigt man ikke bliver gravid mens man får medicin, og 4 mdr efter stop)

Jeg har altid haft uregelmæssig mens, og tænker derfor at jeg vil stoppe med p-piller allerede i september, efter at have taget dem i 7 år. Jeg får så ingen mens og går til lægen, som sender mig videre til en scanning (det hele går lidt stærkt p.g.a. min sygdom, da jo længere tid jeg er om at blive gravid jo længere tid er jeg af min medicin og det er ikke så godt) der viser det sig så at jeg har PCO, men også i en mild grad, eller faktisk kun cyster og ingen ægløsning, men jeg havde også fin passage.

Vi har så forsøgt os selv denne første gang, efter at jeg var hjulpet til at få en ægløsning, men desværre ingen gevinst, så denne gang skal vi insemineres.

Hold da op, men synes ikke lige jeg kunne forklare det kortere, undskyld

Men vi er ved godt mod, og tror på det er vores tur snart...

Hmm, ved ikke hvordan jeg fik ham overtalt, jeg forklarede ham at jeg hellere ville vide besked da vi så kunne sætte forventningerne der efter, og så tror jeg han ved hvor vigtigt det er for mig at have så meget viden som muligt altid, ja det er knap så romantisk, men lidt sådan jeg er...

 

Håber du får ham overtalt så i kan få besked, og håber selvfølgelig alt er som det skal være...

Herhjemme havde vi prøvet i 8-9 mdr. uden resultat. Min mand har haft testikelkræft, og har derfor kun en testikel.

Vi kontaktede hans læge, som sendte en henvisning til hospitalet. Fik brev 1 uge efter, at han kunne afleverer en prøve på skejby sygehus, når det passede. Og at svaret ville tilgå vores egen læge.

Præcis 14 dage efter første henvendelse, ringede egen læge og fortalte at hans sædkvalitet var super. Et par mdr. efter var jeg gravid.......................og nu ca. 4 1/2 år efter, har vi to skønne prinsesser.

Held og lykke med projektet. Prøv at lade være med at presse din kæreste................plant en tanke hos ham, så skal han nok komme når han er klart til at gøre noget ved problemet.

Nytårshilsner MEtte

Vi havde prøvet i over 2 år inden vi kom til lægen. Hun sendte en henvisning til sygehuset, hvor de gratis tjekkede min mand sæd, og jeg blev sendt til gynækolog. De fandt intet galt med min mand, men jeg fik konstateret endometriose, hvilket betød operation og ivf behandlinger, men nu fire år efter vi startede på projekt baby, er der sørme en lille på vej

'Min mand var heller ikke meget for at blive testet, men jeg lod ham klare det hele selv uden at blande mig eller stille spørgsmål til noget. Han tog selv til læge og selv på sygehuset, han følte, at det var noget meget privat for ham, så jeg blandede mig helt udenom og spurgter ham ikke om noget som helst. så blev det lidt lettere for ham.