...min storebror er havnet i.
Han blev skilt fra moderen til sine to piger forrige sommer, da hun havde fundet en anden (en gammel kæreste fra da hun var 16).
Min bror går så hele følelsesregistret igennem, og det gør deres to piger på nu 5 og 3 år osse. Nu har de så lige fundet sig til rette med den nye situation, og min storebror var begyndt at se lidt til en rigtig sød pige/kvinde. Så får han pludselig et langt brev fra eks'en som vil have ham tilbage.
Bliver bare så vred, hvorfor nu og ikke for et halvt år siden?! Min bror er nu helt i vildrede og har derfor gjort det forbi med hans nye kæreste, som han ikke synes fortjener at skulle holdes hen. Det er selvfølgelig fint nok, men tror bare han lige har smidt guld på gaden.
Selvfølgelig er det hans eget valg, og jeg kan da osse godt lide eks'en som egentlig er meget moden, men lige på det her område er hun godt nok Umoden.
Da min bror mødte hende, var hun osse lige tilbage og vende hos hendes eks inden hun besluttede sig for min bror. Nu det her.
Har en fornemmelse af, at hun ikke kan være alene og bare skal have en i baghånden. Måske blev hun bange, da min bror fandt en ny...
Men for pokker det er en svær én, for kommer min bror nogensinde til at stole på hende igen, hvis altså de finder sammen igen, og hvad med deres piger? Det er slemt nok at mor og far går fra hinanden én gang, men det ville være frygteligt for dem,hvis det skulle ske 2 gange.
Min bror er virkelig i vildrede, men vi andre kan jo ikke tage den beslutning for ham... Men han siger dog, at hun i hvert fald må bevise at hun kan være alene inden han kan tage beslutning om noget som helst, og det synes jeg er fair nok.... for hun kan jo ikke bare gå og have en i baghånden hele tiden, fordi hun ikke kan være alene, for så kommer han i hvert fald aldrig til at stole på hende.
Ved egentlig ikke rigtigt, hvorfor jeg belemrer jer med dette indlæg? Håber måske, at der er nogle som har været igennem noget lignende og måske har noget at sige, som jeg evt. kunne give min bror med på vejen
