årsdag

hmmm...så er det et år siden jeg testede positivt. det er meget mærkeligt og det føles lidt som om der er slået hul i maven.

jeg tudbrølede sent igår aftes og skældte og smældte fordi Søren aldrig taler om det. Jeg ved godt at det er fordi han er uendeligt bange for at gøre mig ked af det og tænker "nu er hun jo glad, så skal jeg ikke minde hende om de ting", og det er i virkeligheden rigtig betænksomt af ham...men jeg har bare så meget brug for, at det er noget vi bare taler om. det er jo hyshys og ingen i vores omgangskreds kan lide at tale om det og så føles det lidt som om at "nu er det glemt" og det er det jo slet ikke. måske er det det eneste barn jeg går og så har jeg ikke lyst til at det bare skal "sorteres fra" i hukommelsen .

jeg kan godt mærke jeg bare kunne ligge og hyle hele dagen væk på sofaen, men vi har besluttet at tage til Svendborg idag og bytte og bruge gavekort for ikke at dvæle alt for meget. det er nok meget godt og meget sundt. når jeg savner det hele alt for meget, så går jeg en tur meget tidligt om morgenen og ævler lidt med "lille Du" og sådan tror jeg altid det vil være.

der er vist ikke rigtig nogen pointe i det her indlæg...det er bare en underlig dag og en del af jer fra Navlestrengen var med dengang for et år siden hvor jeg var ved at besvime af lykke. Så man kan også sige, at det er en positiv tid fordi jeg har haft Jer i mit liv i et år nu  men jeg tror januar blir spøjs udover alle grænser og den 27. har jeg besluttet at jeg - i hvert fald dette år - vil have lov til at blive i seng og bare være ked af det.

Dejlige Trine...............selvfølgelig føler du sorg over det mistede barn, og det er kun sundt at være i den følelse, frem for at flygte fra den. Den forsvinder jo alligevel ikke, så kan man lige så godt omfavne den, og mærke smerten.

Søren mærker nok ikke smerten ligesom dig...........for det var jo ikke ham der bar jeres lille englebarn. Mænd er meget anderledes, når det kommer til sådan noget som at miste, og sørge. Herhjemme har Jan f.eks ikke grædt en eneste gang, over Ida og hendes skæbne. Han virker så stærk og tavs omkring det. Men det er hans måde, og den må jeg lade ham have for sig selv...........

Er sgu' så glad for at du kom ind i mit liv..........også selvom det var, først en glædelig, og siden en sørgelig anledning, der gjorde det.

Ville gerne ligge i sengen med dig d. 27, og se tøsefilm, spise slik og græde snot..................håber ikke at du skal ligge der helt alene.

Store kram fra Mette

Åh lille skat, jeg og frk. Glæde sender fluks et kæmpe kram afsted!!!!

Men søde Grøn, jeg ved det ikke er det eneste lille barn, du og Søren får.... Fe-børnene kommer nemlig hjem lige om lidt

-Og ja, hvor er det trist, at det skal være et tabu, lille Du, skal jo aldrig glemmes. Men skal leve vidre i dine, mine og alles hjerte.

Jeg er sikker på min lille blomst, som også var for smuk til denne verden, passer rigtig godt på Lille Du.