Ja, som så mange andre sikkert også har været, så var jeg idag inde i byen, for at få byttet et par af pigernes julegaver.
Jeg slutter af ved Netto og Føtex med at handle ind.
Celina havde sovet det meste af tiden (Bianca hyggede hjemme sammen med far), men hun var vågnet og lå lige så stille nede i barnevognen og kiggede.
Pludselig da jeg kigger ned til hende, ser jeg til min store forskrækkelse, at hun er totalt rød i hovedet....Det giver en rallende lyd, og jeg tænker, var det mon dét - er hun okay?
Så spærer hun øjne og mund op på hvid gab, og det går op for mig, at hun ikke kan trække vejret. Jeg FLÅR HENDE OP AF VOGNEN - hvilket ikke var helt nemt, da hun var pakket i sovepose/SleeBee og der var regnslag om vognen og varer ovenpå. Men mine varer klasker bare ned på gulvet - Jeg skal bare have hende op!!!
Jeg vender hende med maven ned mod gulvet og hovedet nedad og dunker hende i ryggen. Så kommer der savl og slimklatter op. Og så begynder hun at græde ....HUUUHAA!!!
Jeg tjekkede igen og igen om hun nu var okay.
Og krammede hende ind til mig. Føj, hvor blev jeg bare forskrækket!
Der var adskillige mennesker omkring os, mens det skete.
Jeg råbte "fuck" og var helt panisk, mens jeg slog mit barn i ryggen ...og IKKE EEN ENESTE reagerede.
Nu ved jeg godt at ingen kunne have gjort til eller fra, men alligevel.
Det er chokerende at der ikke er een eneste, som finder det naturligt at melde sig behjælpsom eller spørge mig, om vi var okay. Ikke een!!
Min mobil var helt død og ville bare ikke foretage opkald overhovedet.
Mærkeligt! Og meget irriterende! Der stod "foretag kun nødopkald" 
.....men det er da altid noget, at de kan foretages uanset hvad!
Jeg var egentlig helt fattet ovenpå Netto-episoden.
Men så oplever jeg 5 minutter efter at blive kaldt for "kælling".
En mand stod og lavede en odds-kupon, og jeg spurgte pænt og med et venligt smil, om jeg måtte have lov at køre bagom ham. Han ignorede mig, så jeg spurgte igen, hvortil han næsten råbte "Jamen så KØR da for HELVEDE!!" ...."Nåå, ja jaah", sagde jeg, og så fik jeg da lige et "kælling" med på vejen.
Det var toppen for mig. Nu gad jeg bare ikke bruge mere tid inde i byen.
Og jeg ærgerede mig hele vejen hjem over, at jeg ikke havde fået svaret den dumme dumme ubehøvlede mand igen.....eller havde kørt ham hårdt i hælene med barnevognen. Øv! 
Da jeg kom hjem og skulle berette det hele for Kenneth, brød jeg bare ud i tårer. Jeg var faktisk blevet ret forskrækket i Netto. Men da der bare skulle reageres og handles og det foregik i al offentlighed, havde jeg slet ikke haft tid til, at mærke efter og reagere på forskrækkelsen bagefter....
Så det kom ud, da jeg kom hjem.
Men vi er alle helt okay nu - både kællingen med barnevognen og den slimede baby der lå dernede 
