Ej jeg er sgu ikke for nem....

....at leve sammen med, men argh altså.... Herhjemme er det næsten altid mig der står op om morgenen med Carla uanset hvad klokken er og hvor få timer jeg har sover (nu tænker jeg på weekender). Her i julen har jeg været helt vildt træt og alligevel er det mig der er stået op efter (den ene dag) kun 3 timers søvn mens Casper har sovet til han ikke kunne mere og jeg har siddet misundelig inde i stuen... Nå men så sagde jeg til ham for jeg ved ikke hvilken gang at det kunne være SÅ dejligt hvis han gad at tage hende engang imellem så jeg også kunne prøve hvordan det var at sove lidt længe. Jeg venter på den gyldne bemærkning hver morgen "Jeg skal nok tage hende skat", men nej..... Nå men så I DAG tog han hende og jeg var lykkelig for klokken var kun 5.15 da hun ville op og jeg var temmelig træt. Så jeg lagde mig glad til at sove igen og tænkte "Aaaaah nu skal jeg bare sove LIGE til jeg ikke kan mere!!!" Så kommer Casper ind 7.15 med baby-alarmen og skal sove i soveværelset. Og det trælse i det er at vores baby-alarm LARMER af helvede til. Den suser hele tiden så den er umulig at sove for. Så GODMORGEN Michella så kan du så alligevel stå op. Jeg nåede at sige et lille "nej" da han kom ind for jeg tænkte bare "Ej helt ærligt, jeg skulle jo sove.....Piv.....". Så jeg blev lige lidt irriteret og så tog jeg den larmende baby-alarm (så han kan sove igen) og så stod jeg op. Ved godt at så er det fanme ikke nemt at gøre mig tilfreds, men jeg var bare så ærgerlig over at han ikke lagde sig i stuen med den i stedet for (for han kan godt sove fra lyden) og så lod mig boble (kan sgu ikke huske hvornår jeg sidst har gjort det). Er bare lidt træt af at det altid er mig der skal være den smadrede herhjemme.....

Men ja I må gerne kalde mig en sur kælling nu. Hi hi

Det kan jeg da godt forstå! Jeg er så heldig, at jeg er begavet med en mand, der gerne tager ungerne om morgenen en gang imellem for at få en udhvilet kone

Hvis det var mig, så havde jeg da ladet babyalarmen stå og hevet min dyne og pude med ind i stuen - så havde farmand jo stadig babytjansen  men kan godt forstå, at du blev træt af det!

/Ida

Michella, altså.......... Du skal sige tingene til ham, han kan jo ikke læse dine tanker, vel??? Det ender jo med at du føler dig nærmest som en martyr, når tingene foregår som de gør, hjemme hos jer. Det er jo faktisk smadder synd for jer begge.............for du føler du står med morgentjansen altid, og deraf følgende træthed............og lidt surhed, over at han ikke gør det af sig selv.

Han derimod, kan ikke forstå hvad han har gjort............for han kan jo godt mærke at du er lidt gnaven. Derfor bliver han forvirret, og trækker sig måske lidt.

Se at få talt om de forventninger du har til ham............f.eks lørdag sover han længe, og søndag sover du længe................og det betyder (skåret ud i pap), at man sover til man vågner, uden forstyrrelser.

Mange knus Mette

Anna-jonas skriver:

Michella, altså.......... Du skal sige tingene til ham, han kan jo ikke læse dine tanker, vel??? Det ender jo med at du føler dig nærmest som en martyr, når tingene foregår som de gør, hjemme hos jer. Det er jo faktisk smadder synd for jer begge.............for du føler du står med morgentjansen altid, og deraf følgende træthed............og lidt surhed, over at han ikke gør det af sig selv.

Han derimod, kan ikke forstå hvad han har gjort............for han kan jo godt mærke at du er lidt gnaven. Derfor bliver han forvirret, og trækker sig måske lidt.

Se at få talt om de forventninger du har til ham............f.eks lørdag sover han længe, og søndag sover du længe................og det betyder (skåret ud i pap), at man sover til man vågner, uden forstyrrelser.

Mange knus Mette

He he.... Ja.... Jeg har faktisk gjort det du skriver. Jeg snakkede med ham om det på et tidspunkt at vi måtte skiftes til i weekenden at sove længe. Den ene dag var det mig den anden dag ham... Men øhh... Ja.... Det er vidst glemt igen. Men ja jeg ved godt han ikke kan læse mine tanker, men du har ret. Jeg går og er gnaven fordi jeg ikke føler han gider lette røven og tage sig af sin datter. Han stod op klokken 10.15 og jeg sad med Carla stadig i mit nattøj. Det var så min egen skyld for jeg havde bare nulret lidt rundt, men han spørger aldrig om han lige skal tage hende eller kommer hen og leger med hende. Jeg får lov til at have ansvaret for hende indtil jeg siger han skal tage hende eller at jeg vil i bad.... Jeg synes det er lidt mærkeligt. Han vil hende gerne, men udadtil virker det faktisk som om han ikke vil, når han aldrig tager hende. Det er næsten nemmest at lade være. Jeg kan (skal) spise morgenmad, have tøj på, rydde op mm MENS jeg har Carla. Når Casper skal det samme kan han ikke have Carla imens. Det er meget besværligt. Jeg kan nok bare ikke lige altid forstå ham. Synes bare vi har talt om det og jeg orker det næsten ikke igen for jeg ER bare hende den sure hele tiden for jeg føler ikke han forstår mig.

Jeg har lagt mærke til at du meget bruger vendinger som fx: Venter forgæves på at han siger at han står op med hende, og venter på at han skal tage hende...

Har du tænkt over at han måske ikke bryder sig om at tage hende ud af hænderne på dig?

Istedet for at gå og blive sur på ham så aftal tingene på forhånd.. Her tænker jeg ikke på en lang snak om at han altså skal tage mere ansvar osv osv, men helt basale ting. Spørg ham fredag aften om han tager hende lørdag morgen eller hellere vil have hende søndag? Ikke noget med at det finder I ud af om morgenen.

Spørg ham om om han vil tage Carla, eller rydde op og gøre rent fx i køkkenet og lad ham vælge...

Og så køb en ny babyalarm! Vores larmer overhovedet ikke og herhjemme er det helt normalt at den der har taget baby-tjansen om morgenen kommer ind i sengen igen og putter når Freja er blevet lagt...

Skouboe skriver:

Jeg har lagt mærke til at du meget bruger vendinger som fx: Venter forgæves på at han siger at han står op med hende, og venter på at han skal tage hende...

Har du tænkt over at han måske ikke bryder sig om at tage hende ud af hænderne på dig?

Istedet for at gå og blive sur på ham så aftal tingene på forhånd.. Her tænker jeg ikke på en lang snak om at han altså skal tage mere ansvar osv osv, men helt basale ting. Spørg ham fredag aften om han tager hende lørdag morgen eller hellere vil have hende søndag? Ikke noget med at det finder I ud af om morgenen.

Spørg ham om om han vil tage Carla, eller rydde op og gøre rent fx i køkkenet og lad ham vælge...

Og så køb en ny babyalarm! Vores larmer overhovedet ikke og herhjemme er det helt normalt at den der har taget baby-tjansen om morgenen kommer ind i sengen igen og putter når Freja er blevet lagt...

tja det kan være du har ret. Men det er nok bare fordi at jeg  i mit "kvinde"-hoved tænker at han må kunne se at jeg er træt. Ligesom jeg kan se han er træt når jeg tilbyder at tage hende.

Men ja måske skulle jeg prøve at aftale det i forvejen. Synes bare det er lidt belastende hele tiden at skulle sige: Kan du ikke lige, gider du,..... Savner bare sådan at han engang imellem gør det af sig selv, men det kan jeg ikke forvente kan jeg godt høre.... Tænker bare nogle gange på hvis vi BEGGE var som ham.... Det lyder bare som om jeg synes han er en helt vildt dårlig far. Det synes jeg ikke. Der er bare lige nogle dage hvor jeg er lidt irriteret på ham over hans måde at gøre tingene på og i dag var så en af dem....

michella80 skriver:

tja det kan være du har ret. Men det er nok bare fordi at jeg  i mit "kvinde"-hoved tænker at han må kunne se at jeg er træt. Ligesom jeg kan se han er træt når jeg tilbyder at tage hende.

Men ja måske skulle jeg prøve at aftale det i forvejen. Synes bare det er lidt belastende hele tiden at skulle sige: Kan du ikke lige, gider du,..... Savner bare sådan at han engang imellem gør det af sig selv, men det kan jeg ikke forvente kan jeg godt høre.... Tænker bare nogle gange på hvis vi BEGGE var som ham.... Det lyder bare som om jeg synes han er en helt vildt dårlig far. Det synes jeg ikke. Der er bare lige nogle dage hvor jeg er lidt irriteret på ham over hans måde at gøre tingene på og i dag var så en af dem....

Jeg tror bare det er sådan at være i et forhold...............mænd er så meget forskellige fra os kvinder. Det kan i perioder (især som nybagte forældre) blive en belastning.

Jeg tror at jeg roligt kan sige............på alle kvinders vegne, at der er visse problemer i, at bo med en mand. Det være sig deres manglende evne til at se støv, eller manglende evne til at se at man er træt, og derfor handle på det. Jeg er blevet mere "rummelig" med alderen, og kan se gennem fingre med mange ting. Jeg vil sige...............at jeg i andet forsøg, fik en mand der godt kan en del, af de "efterlyste" ting. Meeeennnn................jeg prøver at fokusere på de positive ting, han bidrager med til vores familie. F.eks mangler vi ALDRIG brænde............og bilerne er altid køreklare.*griner*

Knus til dig Michella.

michella80 skriver:

 

tja det kan være du har ret. Men det er nok bare fordi at jeg  i mit "kvinde"-hoved tænker at han må kunne se at jeg er træt. Ligesom jeg kan se han er træt når jeg tilbyder at tage hende.

Men ja måske skulle jeg prøve at aftale det i forvejen. Synes bare det er lidt belastende hele tiden at skulle sige: Kan du ikke lige, gider du,..... Savner bare sådan at han engang imellem gør det af sig selv, men det kan jeg ikke forvente kan jeg godt høre.... Tænker bare nogle gange på hvis vi BEGGE var som ham.... Det lyder bare som om jeg synes han er en helt vildt dårlig far. Det synes jeg ikke. Der er bare lige nogle dage hvor jeg er lidt irriteret på ham over hans måde at gøre tingene på og i dag var så en af dem....

Jeg ved præcist hvordan du har det. Jeg har brugt oceaner af tid i mit forhold på at være ked af at han ikke lige så, eller ikke lige gjorde, og kan han da ikke se at jeg er ked og bare trænger til et kram osv. osv..

Efter jeg er begyndt at sige i klare vendinger hvad jeg forventer af ham og hvad jeg vil have ham til at gøre, går det meget bedre. Jeg er ofte træt af at skulle sige alting til ham, men det er bedre end at bruge min tid på at være træt eller ked.. og der er aldrig brok når jeg beder ham om noget - uanset om det er at gøre rent i køkkenet eller at gå en tur med babyen, så jeg kan støvsuge...

Samtidigt er han også ved at vænne sig til de rutiner vi har opbygget. Fx rydder vi op og støvsuger hver aften når datteren er kommet i seng, og det er lige så tit ham der sparker mig igang som omvendt.

Der er stadig lang vej, men det har klart befriet os begge for nogle frustrationer. Jeg går ikke og bliver ked og frustreret over at han ikke tager tingene af sig selv, og han går ikke og bliver frustreret over at jeg ofte er sur og ked...

Anna-jonas skriver:

Jeg tror bare det er sådan at være i et forhold...............mænd er så meget forskellige fra os kvinder. Det kan i perioder (især som nybagte forældre) blive en belastning.

Jeg tror at jeg roligt kan sige............på alle kvinders vegne, at der er visse problemer i, at bo med en mand. Det være sig deres manglende evne til at se støv, eller manglende evne til at se at man er træt, og derfor handle på det. Jeg er blevet mere "rummelig" med alderen, og kan se gennem fingre med mange ting. Jeg vil sige...............at jeg i andet forsøg, fik en mand der godt kan en del, af de "efterlyste" ting. Meeeennnn................jeg prøver at fokusere på de positive ting, han bidrager med til vores familie. F.eks mangler vi ALDRIG brænde............og bilerne er altid køreklare.*griner*

Knus til dig Michella.

ha ha ha du har sådan en god måde at sige tingene på. Og du har jo nok ret. Jeg må prøve at være lidt mere overbærende. he he....

Skouboe skriver:

Jeg ved præcist hvordan du har det. Jeg har brugt oceaner af tid i mit forhold på at være ked af at han ikke lige så, eller ikke lige gjorde, og kan han da ikke se at jeg er ked og bare trænger til et kram osv. osv..

Efter jeg er begyndt at sige i klare vendinger hvad jeg forventer af ham og hvad jeg vil have ham til at gøre, går det meget bedre. Jeg er ofte træt af at skulle sige alting til ham, men det er bedre end at bruge min tid på at være træt eller ked.. og der er aldrig brok når jeg beder ham om noget - uanset om det er at gøre rent i køkkenet eller at gå en tur med babyen, så jeg kan støvsuge...

Samtidigt er han også ved at vænne sig til de rutiner vi har opbygget. Fx rydder vi op og støvsuger hver aften når datteren er kommet i seng, og det er lige så tit ham der sparker mig igang som omvendt.

Der er stadig lang vej, men det har klart befriet os begge for nogle frustrationer. Jeg går ikke og bliver ked og frustreret over at han ikke tager tingene af sig selv, og han går ikke og bliver frustreret over at jeg ofte er sur og ked...

Ja det må vel komme en dag. At man bare gør tingene... Vi har jo også kun været forældre sammen i et halvt år, så det er jo stadig nyt.... Ja ja jeg må have snakketøjet igang. Det står ellers ikke stille i forvejen. Ha ha ha