Mon 2010 blir´ bedre?

Hejsa!

Sad lige på Facebook for lidt siden... Har en veninde, som blev gift sidste år med en amerikaner og bor nu i Washington. Hun lægger ufattelig mange billeder ind på hendes profil, fordi hun gerne vil ha´ hendes familie i DK kan følge med i hendes liv.

Men når jeg sidder og ser hendes billeder, så føler jeg bare at jeg har et virkelig kedeligt liv! Hun oplever så meget. De tager på ture sammen; skovture, skiture, Las Vegas ture, holder selv fester, hvor de på billederne, ser ud til at hygge sig helt vildt og ha´ det så sjovt!

Fuck, jeg gad godt det var mig    Jeg elsker min datter og nyder al den tid, jeg har med hende, elsker min mand osv. Men udover bleer og amning, madlavning og oprydning, samt en enkelt time foran fjernsynet hver dag, så sker der bare NADA i mit liv.

Det gjorde der heller ikke før. Jeg har faktisk aldrig rejst; kun været i Østrig med folkeskoleklassen, og de sædvanlige endagsture til Sverige hver sommer med familien og selvfølgelig den oblikatoriske tur til Fårup sommerland. Det er det!

Jeg vil så gerne kunne give min datter så meget mere end jeg selv fik som barn (og voksen).

I år har manden og jeg valgt IKKE at give hinanden julegave og istedet ta´ 500 kr. hver måned og sætte ind på en konto, samt det halve af børnepengene, og så ta´ ud og rejse i sommerferien. Vi ved ikke om det blir´ udlandet endnu, for har også fået lov at låne min søsters campingvogn og der havde vi snakket om at ta´ på rundtur i DK i et par uger.

Det er også som om; siden vi blev gift og fik tøsen, så snakker vi ikke rigtig med nogen mere. Kun dem, som er lidt ældre end os selv, og dem som også har børn. Vi har mistet så mange venner..?

Savner virkelig bare at hygge med vennerne, rejse (selvom jeg aldrig rigtig har gjort det), feste og bare ha´ det sjovt.

Hvad med Jer andre? Mistet en masse, fordi I fik børn og blev gift?

Ps. Ved godt, at den eneste som kan gøre noget ved problemet, er mig selv

Nej men vi sætter så også os selv meget højt (for højt ifølge nogle) men jeg tror på at så længe vi som par har det godt så trives ungerne. Nu skal det ikke forstås sådan at vi hver dag tager steder uden dem. Men ca en gang om måneden er vi da steder hvor de ikke kommer med. Nogle gange pjækker vi begge og sender ungerne afsted alligevel og bare slapper af herhjemme. Vi tager i biografen og nu her den 28 skal vi holde julefrokost med venner på vores egen alder. Vi spiser også tit ude når vi kan og har råd og der kommer de heller ikke med selvom den store godt kunne. Den 16 fylder Mathias 30 og så tager svigermor tøserne med hjem og så skal vi samt venner i byen.

Vi prøver hvert år at komme på ferie. Sådan en familieferie.

Kender fornemmelsen...

Jeg synes det var sværest da vores datter var helt lille. Vi er nogen af de første i vores omgangskreds der valgte at få barn, og så valgte vi jo flere af venne-udflugterne fra.

Men synes det bliver nemmere som vores datter bliver størrer. Vennerne kommer tilbage, og nogen skiftes ud. Vi har fx fået flere nye venner gennem vores datters institution. Forældrene til jævnaldrene børn som vi snakker godt med, er blevet gode venner. Vi tager så på udflugter med børnene sammen, eller mødes fredag aften og lader børnene se DisneySjov, hvorefter vi putter dem sammen - og nyder en flaske rødvin bagefter.

Jeg behøver ikke de store udlandsrejser, og dyre udflugter - men socialt samvær er vigtigt. Nu er jeg gravid igen, og ved at der bliver en isoleret periode...denne gang bliver den dog kortere, da vi jo stadig skal pleje den store piges sociale liv med venner og sjov.

Kæresten og jeg har også besluttet at starte et tumlinge-bold-hold op i en idrætsforening, og det er jeg sikker på også vil give en masse input af nye ansigter og sociale sammenhænge.

  Opsøg det, gør noget nyt...det er dejligt motiverende!

Er sikker på at 2010 bliver DIT år...  

RumlesMor skriver:

Kender fornemmelsen...

Jeg synes det var sværest da vores datter var helt lille. Vi er nogen af de første i vores omgangskreds der valgte at få barn, og så valgte vi jo flere af venne-udflugterne fra.

Men synes det bliver nemmere som vores datter bliver størrer. Vennerne kommer tilbage, og nogen skiftes ud. Vi har fx fået flere nye venner gennem vores datters institution. Forældrene til jævnaldrene børn som vi snakker godt med, er blevet gode venner. Vi tager så på udflugter med børnene sammen, eller mødes fredag aften og lader børnene se DisneySjov, hvorefter vi putter dem sammen - og nyder en flaske rødvin bagefter.

Jeg behøver ikke de store udlandsrejser, og dyre udflugter - men socialt samvær er vigtigt. Nu er jeg gravid igen, og ved at der bliver en isoleret periode...denne gang bliver den dog kortere, da vi jo stadig skal pleje den store piges sociale liv med venner og sjov.

Kæresten og jeg har også besluttet at starte et tumlinge-bold-hold op i en idrætsforening, og det er jeg sikker på også vil give en masse input af nye ansigter og sociale sammenhænge.

  Opsøg det, gør noget nyt...det er dejligt motiverende!

Er sikker på at 2010 bliver DIT år...  

Tak skal du ha´ for opmuntringen Rigtig god jul!

 

Hejsa!

Sad lige på Facebook for lidt siden... Har en veninde, som blev gift sidste år med en amerikaner og bor nu i Washington. Hun lægger ufattelig mange billeder ind på hendes profil, fordi hun gerne vil ha´ hendes familie i DK kan følge med i hendes liv.

Men når jeg sidder og ser hendes billeder, så føler jeg bare at jeg har et virkelig kedeligt liv! Hun oplever så meget. De tager på ture sammen; skovture, skiture, Las Vegas ture, holder selv fester, hvor de på billederne, ser ud til at hygge sig helt vildt og ha´ det så sjovt!

Fuck, jeg gad godt det var mig   Jeg elsker min datter og nyder al den tid, jeg har med hende, elsker min mand osv. Men udover bleer og amning, madlavning og oprydning, samt en enkelt time foran fjernsynet hver dag, så sker der bare NADA i mit liv.

Det gjorde der heller ikke før. Jeg har faktisk aldrig rejst; kun været i Østrig med folkeskoleklassen, og de sædvanlige endagsture til Sverige hver sommer med familien og selvfølgelig den oblikatoriske tur til Fårup sommerland. Det er det!

Jeg vil så gerne kunne give min datter så meget mere end jeg selv fik som barn (og voksen).

I år har manden og jeg valgt IKKE at give hinanden julegave og istedet ta´ 500 kr. hver måned og sætte ind på en konto, samt det halve af børnepengene, og så ta´ ud og rejse i sommerferien. Vi ved ikke om det blir´ udlandet endnu, for har også fået lov at låne min søsters campingvogn og der havde vi snakket om at ta´ på rundtur i DK i et par uger.

Det er også som om; siden vi blev gift og fik tøsen, så snakker vi ikke rigtig med nogen mere. Kun dem, som er lidt ældre end os selv, og dem som også har børn. Vi har mistet så mange venner..?

Savner virkelig bare at hygge med vennerne, rejse (selvom jeg aldrig rigtig har gjort det), feste og bare ha´ det sjovt.

Hvad med Jer andre? Mistet en masse, fordi I fik børn og blev gift?

Græsset er altid grønnere hos naboen

Jeg har rejst i Japan, Filippinerne, Grønland, Østrig, Italien og alle vores nabolande.

Mange af mine veninder har suget godt og grundig på mit "spændende" liv. Altid er der fart over feltet. Har sjove, vilde og fede historier i ærmet.

Alligevel sidder jeg her single, insemineret og ønsker mig over alt i verden et "kedeligt" liv med barn, bleer, vaskertøj og søvnløse nætter.

Det vigtigste er kærligheden. Selvfølgelig er det fedt at være ude i verden. Forandring fryder jo. Man kan dog også godt kede sig på en strand på Filippinerne, en karaokebar i Japan eller på en alpetop i Østrig.

Selvfølgelig skal I ud at opleve verden. Tage på nogle rejser. Glæde sig til en oplevelse. Uden at tage modet helt fra dig, så vil jeg dog sige, at det også er stressende, og jeg kan love dig for, at jeg har været vidne til nogle trykkede stemninger hos familier, der har mærket presset ved oppakning, solstik og forsinkede fly.

 Så det er ikke altid så fedt, som det ser ud på facebook.

sidder og nikker genkendende til meget af det du skriver....dog med en lille undtagelse

jeg er 31 år gift, har 4 børn og en bonus søn....og har aldrig været ude og flyve. ville ellers gerne rejse lidt, men er sindsygt bange for højder...så det vil aldrig blive med fly....har været i polen, tyskland.....og det var det

til gengæld vil jeg (modsat dig) på ingen måde beskrive mig selv som utilfreds med min verden. jeg knus-elsker mit liv med alle dets gentagelser og rutiner. selvfølgelig sker det at jeg drømmer mig til et eksotisk sted.....men drømme er okay.

vi blev gift i febuar, og få måneder efter tog vi på et weekend ophold alene. i sommers da Rasmus var få uger...tog min mand de 4 store med en uge til kbh, mens jeg hyggede med baby. i 2010 har vi snakket om en uge på en campingplads....men nu ser vi.....så vores rejse aktiviteter er meget begrænsede, til gengæld tager vi på menge endags ture, fx. legoland, jesperhus, forup sommerland osv.

hvad jeg vil med alle de her ord, er vist bare at fortælle dig at du ikke er alene. også selv om vi ikke tænker ens. jeg kom også i tanke om at der må være noget i dit område hvor du kan møde ligestillede....fx. baby svømning, legestue, mor/far-barn gymnastik og lign....måske det var noget?

mange julehilsner

Lone