hc=k skriver:
Jeg ved godt at der er mange der lider her i julen og jeg beklager hvis der sidder nogle herinde som bare tænker " Lad nu være med at have ondt af dig selv", men sådan må det jo være.
Jeg har før skrevet om julestemning og at være klar til jul, men helt ærligt så kan jeg overhovedet ikke lide julen. Jeg synes ikke det er hyggeligt, jeg har flere år sagt at jeg ikke vil holde jul, men hver år gør jeg det alligevel for alle andres skyld og ender med at være ked af det.
Min dejlige kæreste spurgte mig igår hvorfor det lige er at jeg ikke kan lide jul for i hans øjne er det helt vildt underligt. Han julehygger og synes at jul er det mest fantastiske i verden. Vi skal holde jul hos hans forældre sammen for første gang i år og ja jeg gør det igen i år for andre end mig selv, jeg gør det for Kristopher og min kæreste.
Jeg svarede ham på hans spørgsmål og fortalte om skuffelser, familier der ikke holder sammen og ingen gaver ( jeg ved godt at gaver ikke er alt, men ja de betyder noget til jul ).
Jeg nåede ikke at fortælle det hele før jeg brød fuldstændig sammen og min kæreste fik det helt dårligt over at jeg havde det sådan. Han trøstede mig og sagde at han nok skulle prøve at lave om på de dårlige minder så jeg kan blive glad for julen..
Sidder her med tårerne rendende ned af kinderne, for dit indlæg vidner om de ufattelige svigt, du må have været udsat for. Tænk at sådan en glædelig højtid, kan få dig til at føle så meget sorg og ked-af-det hed.
Jeg har selv haft det som dig.................julen var forfærdentlig at komme igennem. Alle skelletterne faldt ud af skabet, og vores familie's fortid blev pludselig så levende i min hukommelse. Jeg har selv været udsat for en mor der var så fuld juleaften, at julemaden aldrig kom på bordet............den var simeplthen brændt af. Julegaverne var drukket op...............og der var en ballade af den anden verden mellem de voksne.
Helt ind til for ganske få år siden, holdt jeg helst jul hos venners familie. Men nu har jeg fået min egen lille familie..............og har BRUG for at jule den maks. for at de ALDRIG skal stå med de følelser, jeg havde som barn. Julen handler jo netop om BØRNENE............og herhjemme, er de i centrum. Vi holder juleaften herhjemme............for så ved vi at det bliver på de små's præmisser. Så invitere vi dem vi har lyst til at se.................så det er os (mig) der har fod på det.
Jeg synes måske at du skulle tale med en psykolog om det...........så du igen kan komme til at elske julen...........om ikke andet, så for din søns skyld.
Mange søde juleknus fra Mette