Som regel går det jo godt, når alt er fint på nuværende tidspunkt, så der er nok ikke så meget at være bekymret for.
Jeg havde det meget som dig under min første graviditet, men jeg blev bedre og bedre til at tackle det hen af vejen. Jeg blev dog grebet lidt af angst engang imellem.
Min anden graviditet nød jeg langt mere, for jeg havde jo fået bevist at jeg kunne føde et levende og raskt barn.
Jeg er dog stadig den til tider lidt bekymrede mor og har altid været meget over dem de første år, og jeg kan få total panikangst ved at tænke på, hvad der kan ske dem fra nu af og frem i livet. Jeg kan også blive meget bange for at der skal ske noget med migselv.
Det lyder måske som om jeg er lidt halvskør, men jeg har et godt liv og lader ikke min angst for at der skal ske mine børn noget gå ud over dem, så det kan kontolleres.
Nå, men det jeg ville sige med mit indlæg er vel bare, at der ikke er noget mærkeligt i at være bekymret, det er bare en del af det at være mor.
Held og lykke med det hele!
Anmeld