Så ked!!! Ikke bebs.

Takker allesammen for de fine ord. Vi håber det også rigtig meget. Det bliver en HÅRD jul i år. Mine svigeforældre har valgt at aflyse diverse ting her i weekenden. Forståeligt nok, og hun skal så vente til Januar med at komme i behandling.

Men 6 cm tumor. Og de fjerne en stor del af spiserøret samt mavesækken. Og hun skal regne med at være under operation i minimum 5 timer.

Det jeg håber allemest det er at hun finder hendes normale styrke og optimisme. For så er vi også positive.

Takker allesammen.

Tvilling skriver:

Takker allesammen for de fine ord. Vi håber det også rigtig meget. Det bliver en HÅRD jul i år. Mine svigeforældre har valgt at aflyse diverse ting her i weekenden. Forståeligt nok, og hun skal så vente til Januar med at komme i behandling.

Men 6 cm tumor. Og de fjerne en stor del af spiserøret samt mavesækken. Og hun skal regne med at være under operation i minimum 5 timer.

Det jeg håber allemest det er at hun finder hendes normale styrke og optimisme. For så er vi også positive.

Takker allesammen.

Puhh, det er noget af en omgang... 

Kan godt forstå, at de aflyser - de har fået en ordentlig mundfuld, der lige skal sluges...

Hvordan reagerede din mand? (Jeg tror, at der ville gå meget lang tid, før min kæreste reagerede, da han kan være lidt af en knudemand, der gemmer sine følelser, når noget gør ondt... )

Jeg sender en masse tanker og   i jeres retning!

Jamen han er ked af det. Men som han siger hans forældre nærmere sig de 70 år og han ved han ikke har dem for evigt. Og siger så hvis hans mor ikke klarer den bliver det selvfølgelig slemt. Men han har hende stadigvæk som han siger.

Nej, vi har dem desværre ikke for evigt. 
Og som du siger, så har vi dem alligevel med os - altid.

Min mormor døde for 2,5 år siden (64 år gammel) og den sidste dag, hvor vi kunne komme i kontakt med hende, fortalte hun sygeplejersken meget stolt, at jeg var gravid. Det var jeg ikke, og det var utroligt svært, at jeg ikke kunne give hende det, når hun lå dér. Det var et meget stort ønske, hun havde...

Men nu, hvor jeg er gravid, har jeg hende i tankerne hver dag. Og får vi en pige, får hun min mormors navn, som mellemnavn - selvom det ikke er et navn, der falder i min smag (Annie).

Men men men, som en anden siger, så er folk jo heldigvis kommet raske ud af den lede sygdom - og det  jeg fingre for, at din svigermor gør. 

Klem.