Uforklarlig barnløs...

Jeg er lige kommet hjem fra GU med beskeden "I er nok det man kalder uforklarlig barnløse". BUM!

Jeg føler mig splittet..

1: Ih, hvor er det godt, der er ikke noget galt med mig!

2: Er der måske noget galt med manden?? Hope Not!!

3: Hvis det er så uforklarligt, hvorfor fan*en er der så ikke sket noget!!!???

Jeg har en underlig, forvirret følelse indeni.. Og alligevel er jeg afklaret...

Om 6-8 uger vil jeg få svar på den hormon-blodprøve der blev taget, og derefter skal vi finde ud af, hvad der bliver det næste.. Om vi har brug for hjælp, eller om vi ber til, at naturmetoden også virker for os..

Jeg er stadig glad for jeg gjorde det. Tog til lægen og kom videre i systemet. Men lige nu føler jeg mig i midten af ingenting. Skal vi ha hjælp, eller sker der noget før end vi aner?? Nå, men miraklernes tid er ikke forbi!! 2010 bliver forhåbentligt vores år...

Kitty

præcis samme besked vi fik for ca et år siden nu. det er virkelig underligt, for lige pludselig ønsker man, at der var et eller andet galt så man i det mindste kunne få en forklaring på det! men jeg vælger at se det fra den lyse side: vi KAN få børn og vi kan også få dem naturligt, det tager bare længere tid end normalt

jeg håber VIRKELIG at du og jeg i 2010 let og elegant kan springe over i "gravid" gruppen

Trine Trille skriver:

præcis samme besked vi fik for ca et år siden nu. det er virkelig underligt, for lige pludselig ønsker man, at der var et eller andet galt så man i det mindste kunne få en forklaring på det! men jeg vælger at se det fra den lyse side: vi KAN få børn og vi kan også få dem naturligt, det tager bare længere tid end normalt

jeg håber VIRKELIG at du og jeg i 2010 let og elegant kan springe over i "gravid" gruppen

Jeg er også kommet frem til, at det er dejligt, at der ikke er noget galt! Havde der været noget galt, havde det nok også været mere vanskeligt at få hjælp senere hen! Som sagt er jeg stadig glad for min beslutning!

Jeg håber at vi to -og mange andre- hopper let og elefant over i gavid-gruppen i 2010! Vi fortjener det!

Idag er jeg modløs.. Har ligget hele natten og tænkt, hvordan vi kommer videre herfra. Skal vi tage en pause? Skal vi fortsætte selv? Skal vi begynde med hjælp med det samme, hvis vi kan? Men det er jo ikke min beslutning, men vores!

Og manden er ikke hjemme, så her er ingen at tale om det med! Han kommer først hjem om 12 dage, og jeg synes det er frygtelig længe... Sådan noget kan bare ikke klares over sms (som forresten koster 4kr stykket!!) eller email. Han har været væk i tre uger nu, så jeg begynder virkelig at føle mig lidt ene og alene om det her. Men jeg valgte jo selv at tage undersøgelserne nu. Det passede bare lige med min cyklus... Havde nok bare ikke overvejet, hvilket cirkus der kunne komme efterfølgende..

Jeg er bare top-forvirret over at være dømt "uforklarlig"... Det føles bare BLAH! Tomt.. Uhåndgribelig.. Og skide uretfærdigt!!

Jeg har på fornemmelsen, at det kommer til at vare en evighed, inden vi bliver forældre, og det gør mig modløs.. Er vist sortseer idag! ØV!