Ja det var min aften igår. Dagen startede med at min far ringede for at spørge om vi ville hjælpe ham med at købe en gave til min bror over nettet, når ham og kæresten kom til aften. KOM TIL AFTEN??? Ups... jeg havde vist lige glemt at Peter og jeg havde inviteret min far og hans kæreste + Peters forældre. Godt min far ringede kl. 11 og ikke kl 15. Så havde masser af tid. Havde så en lidt umulig dreng, der absolut ikke ville tage sin aftenlur, så da gæsterne kom var jeg på vej ud af døren for at trille ham i barnevognen.
Mens vi sidder og spiser æbleskiver til kaffen begynder sneen stille at lægge sig. Og det blev ved og ved. Lige inden Silas skulle i seng holdte Peter ham foran vinduet og hold da op nogle store øjne drengen fik, da han kiggede ud.
Bare så hyggeligt. Gæsterne gik kl 21, hvor Peter måtte ud og skrabe sne væk så de kunne komme ud til bilerne. Efterfølgende fik vi lige taget opvasken mm. Hverken Peter og jeg var trætte så vi satte os til at spille et brætspil (det er her vi er rigtig slemme til at smide os foran fjernsynet). Dette er første gang Peter og jeg rigtig har hygget en aften siden Silas kom til verdenen. Det var bare så fantastisk at sidde der med levende lys, varm kaffe, snakke, grine og nyde det fantastiske julevejr.
Den gnist som ellers ikke rigtig har været der ja... siden jeg var i tredje trimester kom lige pludselig tilbage. Glæder mig helt vildt nu til Peter på fredag går på juleferie og først skal møde igen den 4. jan. Det bliver bare så hyggeligt. at have manden hjemme.
Og til slut lidt billeder af det fantastiske vejr her i Visse.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld