Ja, jeg fik lige lyst til at fortælle lidt om min dejlige mand. Jeg har jo oftest skrevet noget, når det har gået skidt, så I må da næsten tro, at han er en forfærdelig én.
Her i weekenden var vi hos hans far fra lørdag til søndag, og det er lang tid, når man ikke har lyst til at være der eller føler sig velkommen.
Hans far kan ikke lide mig efter en diskussion vi havde herhjemme hos os, hvor det endte med at han kørte hjem. Han er konfliktsky, men kan godt lide at lege med ilden indtil man bliver sur på ham. Det handlede om, at jeg ikke følte han respekterede mig, og jeg ville ikke finde mig i at skulle huse ham i en weekend, hvis ikke han i det mindste kunne respektere mig. Jeg har ikke hængt mig mere i det, kun når enten Ove eller hans far har bragt det på banen..
Hans mor kan man ikke regne med. Hun er der kun når hun selv vil, og forventer at alle mennesker danser efter hendes pibe.
Det gjorde hun osse her i weekenden, da vi var hos Oves far. Hun ringede og snakkede med Ove. Vi regnede med, at hun kom for at være sammen med sit barnebarn, som hun ikke ser ret tit. Men nej, hun havde i stedet drukket sig fuld.
Nå men 20 min. senere sendte hun en sms til Ove om, hvor han blev af. Hun regnede altså med at han ville køre over til hende for at køre hende i byen. Det havde han aldrig lovet hende, og han var desuden osse skuffet over, at hun ikke virkede interesseret i sit barnebarn. Han sagde, at hun og hendes venner kunne tage en taxa! Jeg sagde i baggrunden, at hun da ikke kunne forvente, at hun, (bare fordi vi var der), havde privatchauffør. Det må hun have hørt, for hun smækkede røret på og kort tid efter kom der en sms til Ove, hvori der stod at hverken hun eller Oves far kunne døje mig.
SURPRISE!!! Det vidste jeg jo godt. Fortæl mig dog noget jeg ikke ved!! Ove var selvfølgelig ikke vild med at fortælle mig om den sms, men jeg spurgte jo, hvad hun havde skrevet.. Han skrev tilbage til hende, at hun og hans far jo ikke kunne lide andre end dem selv, så...
Jeg sagde til ham, at jeg nok selv skulle skrive en sms til hende. Førhen kunne Ove jo ikke se, at de ikke var så søde ved mig, men det er efterhånden gået mere og mere op for ham...eller osse har han bare fortrængt det førhen. (Forstår jeg godt, det er jo ikke rart, når ens kæreste og ens forældre ikke kan sammen).
Jeg har så altid forsøgt, at være den voksne og opført mig ordenligt overfor dem, men det er ikke gengældt, så jeg har faktisk fundet mig i rigtig meget for Oves skyld. Efter vi har fået Emma har jeg osse gjort alt for at hun skulle være glad for dem, selv om de og jeg ikke er så glade for hinanden. Så jeg føler virkelig ikke jeg kan gøre mere.
Men jeg skrev til hende, at det var gengældt, hvad angår hende, og at Emma og jeg ikke vil se hende i fremtiden, for jeg tror bestemt Emma er bedre tjent uden hende.
Jeg spurgte Ove, om det sidste var for hårdt skrevet, men han syntes det var OK, og kan godt forstå mig. Jeg har fundet mig i rigeligt...
Hans far prikkede til mig hele weekenden. Så mente han at jeg havde givet Emma for meget at spise, og at det var derfor hun kastede op... (hun havde ikke engang spist halvdelen af, hvad hun plejede. Og så mente han ikke at det gjorde noget, der lå piller i blisterpakninger på sofabordet, for dem kunne hun jo ikke få ud, det kunne han jo knap nok selv... (han er 78 år gammel). Jeg sagde til ham, at hun kan meget mere end man regner med, og så syntes han simpelthen at jeg var en pjattet gimpe kunne jeg høre, så jeg bad Ove fortælle ham, at det var rigtigt, hvad jeg sagde.
På et tidspunkt sad Oves far og jeg alene i stuen, og han kom med den ene stikpille efter den anden. Jeg sagde jeg var uenig, men på en måske lidt for rar måde, men jeg orkede bare ikke diskutere... Ove havde så hørt megetaf det ude fra køkkenet, og sagde så til hans far, at han skulle lade være med at lege med ilden, for så var det jo hans egen skyld, plus at han osse sagde, at de selv var skyld i at de ikke kunne lide mig, og ikke omvendt.
Jeg blev bare så glad, for det var første gang han rigtig havde forsvaret mig overfor begge hans forældre. Men selvfølgelig er jeg osse samtidig meget ked af det på hans vegne, men jeg kan altså ikke gøre mere end jeg gør. Ove siger så osse, at han overhovedet ikke bebrejder mig for noget af det her. Hans far gav mig i øvrigt en undskyldning inden vi kørte hjem, for Ove havde taget en snak med ham. Svigermor har jeg ikke hørt fra, men sådan plejer det at være, når hun og Ove er uvenner, så er der ingen kommunikation i noget tid, og så regner hun med at man har glemt det, når man igen ses. Men ikke denne gang!!!
Jeg ved bare at Ove og jeg elsker hinanden, og at vi sammen med Emma er en dejlig lille familie!!! Og nu ved jeg det endnu mere! 
