Pludselig forandring i barn

Hej alle sammen, 

Jeg er ny til denne side men håber virkelig at kunne få nogle gode råd fra jer. 

Jeg er bosat i udlandet og går hjemme med min datter på 10½ måned og har siden midten af august passet en lille pige der er 3 uger ældre end min egen datter. Hun er derhjemme kun blandt voksne. Men der var ikke de store problemer med at få hende ind i vores hverdag og hun legede godt med min datter. 

For ca 4 uger siden blev hun afleveret mandag og var MEGET pylret. Hun ville ikke at min datter kom i nærheden af hende og virkede faktisk bange, når hun blev rørt at hende (eller tumlet med) op og til den dag havde det bestemt ikke været noget problem. De tumlede, kyssede, stjal legetøj, legede tagfat og hvinede højt sammen osv. Men nu og de sidste 4 uger, vil hun kun sidde ved mig eller for sig selv. Hun skriger i vilden sky når min datter rører hende eller prøver at tumle med hende. Når pigen jeg passer sidder ved mig vender hun ryggen til min datter og legetøjet og hovedet helt ind til mig. Kommer min datter stadig over og rører hendes arm skriger hun. 

Hvis pigen jeg passer kunne få lov til at se fjernsyn, lege for sig selv eller sidde i en høj stol og spise dagen lang ville hun være lykkelig, meeeennnn. Jeg forstår simpelthen ikke hvad der er sket og kan slet ikke forstå hvorfor dette bare varer ved og tænker at jeg måske ikke gør det rigtige. Jeg sidder på gulvet med dem og leger, prøver at tage vægten fra min datter når hun rører for at vende hende lidt til det, har sat hende op i høj stol når hun bare skriger, har prøvet at sætte hende lidt væk fra min datter osv. Men lige fedt hjælper det. Min datter er ved at være ligeså frustreret som jeg at hun ikke vil lege og kan slet ikke forstå og bliver derfor også pylret og vil hænge hos mig, hvilket slet ikke er hende. Hun leger godt selv, er MEGET nysgerrig med andre børn (og hun går altså også kun med mig og hendes far), vil tumle og kan måske godt virke lidt voldsom, men som sagt var det ikke et problem for den anden pige op og til 4 uger siden. 

Er der nogen der har nogle gode råd???? 

Kender du "60 vidunderlige uger"?  Det er en bog der fortæller om børns forskellige Tigerspring som de bliver kaldt. Børn udvikler sig hele tiden og deres reaktion på en del af de uviklinger udmønter sig i at de virker omklamrende, kun vil have mor, ikke vil sove, ikke vil spise eller ja alt hvad man kan forestille sig. Og nu er du jo så ikke mor, men du kan måske observere nogle andre ting der har ændret sig i forhold til udviklingen og så opmuntre det. Men ellers er det en rigtig god bog, med mange guldkorn.

Held og lykke.

Irene

Hej Irene,

Ja det synes jeg at jeg gør. Hun elsker at synge og er ved at være ret sej til at gå og det opmuntre jeg og sørger for at der er tid på dagen hvor det kun drejer sig om hende, men igen uden den store ændring, bortset fra at hun er om muligt endnu mere "afhængig" af at jeg er der hele tiden. Igår kunne jeg heller ikke gå på toilet eller ud i køkkenet uden at jeg havde hende bag mig. Det er noget hun ikke har gjort siden da hun startede hos mig først.

Kender godt bogen og det der gør at det er så frustrerende er at jeg føler jeg har prøvet alt, men der må jo været noget jeg misser.

Tak for at tage din tid at skrive til mig, det sætter jeg virkelig pris på

hmmmm har du snakket med forældrene? Oplever de hende anderledes? Har du spugt om der er sket noget i pigens liv som kunne påvirke hende så drastisk?

Hej mumto3,

Ja jeg har snakket med forældrene. Sagen er at det er lidt en "rodet" ting. Moren bor hjemme hos sine forældre og søskende. Hun går i skole om aftenen man til ondag, så det er en blanding af momoren, moren, sjældent faren og nogle gange søsteren der henter og bringer hende. Det lader ikke til at de går synerligt op i rutine derhjemme, så når jeg har nævnt det får jeg at vide at hun har det fint derhjemme og jeg bider mig i tungen for at ikke sige, ja, men der er hun jo også kun omringet af voksne der pusser og nusser!!

Prøvede at snakke med faren igår, men han kunne ikke hjælpe mig sagde han! Så jeg bliver ikke mødt med den store forståelse og føler mig tit som lidt af et fjols efter at have bragt det op, for det virker lidt som om at det går ind ad det ene øre og ud af det andet, for hun kan jo sige mange ord, gå og elsker at lege derhjemme. JA DET GØR HUN OGSÅ HER.... ALENE!!

Jeg tog begge piger med til et legeland, hvor der er en stille afdeling for helt små. Min pige var direkte i boldene, kiggede på alle de andre børn, pludrede og tumlede. Den anden pige gik i den modsatte retning og gik og hyggede selv. Den eneste hun viste interesse i var en noget ældre dreng, der igen var pusse nusse.

Jeg må konstant flytte min datter fra hende hele dagen lang og begynder at bekymre mig om jeg egentlig inddirekte fortæller min datter at det at lege, vise nysgerrighed og røre er forkert, for hun må jo ikke i hendes hverdag.

Jeg har et interview med en anden mor på lørdag for at komme til at passe en dreng på 15 måneder og håber virkelig at hvis hun vælger mit sted, at det vil vise pigen at leg er en naturlig ting og vil "vågne" lidt op igen.

Det skal også nævnes at pigen ikke sover igennem og får juice og mælk i løbet af natten og hendes lurer her er begyndt at blive meget længere. Hun er træt det meste af hendes dag. Igår sov hun sammenlagt 5½ time, hvor jeg tilsidst måtte vække hende fra hendes eftermiddagslur, da hendes far ville komme snart.

Så er det "bare" træthed og måske en anelse jalousi eller er det noget større???

Hmmm, jeg sad og tænkte at det måske netop er forvirrende for hende at der er så "mange" voksne om hende når hun er hjemme, så hun bare har brug for ro. Og det virker jo også som om hun har brug for noget stabilitet og rutiner når hun ikke sover ordentligt.

Jeg ved det jo ikke.. Gætter bare. Det er jo ikke nemt for dig og specielt ikke din datter. Som jo ikke skal tilsidesættes fordi den anden kræver mere opmærksomhed.

Jeg tror du skal se tiden an og se om det ikke bliver bedre og så må du jo snakke med forældrene(moren) igen.

Held og lykke

Knus Irene