Sygemelding

Efter kun tre måneder i mit nye job, kan jeg slet ikke overskue det mere. Jeg har lidt at søvnløshed i måneder nu, diarre (ÆV), kvalme, hovedpine og helt vildt ondt i bækkenet når jeg har været på arbejde en hel dag.

Det værste er, at den sidste uge har jeg også haft sådan nogle underlige kramper.. de føles som heftige menstruationssmerter, men sådan.. som om hele maven bliver hård, eller noget.. Tit flere i træk. Mon det er plukveer?

Jeg arbejder på kontor, i et miljø hvor man ikke melder sig syg. Jeg var vildt glad da jeg fik jobbet, det lugter af karriere og forskning. Men jeg kan ikke huske de ting jeg skal huske, ej heller overskue når jeg får nye opgaver og mere ansvar (hvilket jeg ellers plejer at elske). Min chef retter alt hvad jeg laver, og jeg får en milliard misbilligende kommentare om mit arbejde, men jeg fucker bare hele tiden op. Det plejer jeg heller ikke, men jeg glemmer alting, kan ikke overskue noget. Jeg har også en smule personale ansvar, hvilket ikke gør tingene bedre. En af mine overordnede vil slet ikke tale til mig mere, jeg har det vildt skidt med at tage på arbejde. Jeg har taget nogle dage hist og her, når jeg slet ikke har sovet, o når diarreen blev virkeligt slem. Men jeg har ekstremt dårlig samvittighed over det. Min umiddelbare chef har ikke haft en eneste sygedag i fem år, det er den slags arbejdsplads.

Altid dårlig samvittighed, får ikke spist rigtigt, har slet ikke fået dyrket motion siden jeg startede. Jeg snerrer af alt og alle, og er vist efterhånden ikke så sjov at bo sammen med.

Men jeg er kun lige blevet ansat for ikke engang tre måneder siden. Jeg kan bare ikke mere. Jeg bliver lettere hysterisk, når jeg får de der krampe-smerter, og jeg er bare træt og føler mig skidt tilpas.

Hvad sker der, hvis man melder sig syg før man har været på jobbet i tre måneder? og i det hele taget? Kan man stadig få sygedagpenge? Hvornår bliver man fyret? Må de overhovedet det?

Jeg er bange for at blive fyret for inkompetence, og jeg foretrækker ærligt talt sygemeldings fyring. Hader at føler mig ude af stand til at udføre mit job. Jeg føler mig som en fusker allerede fordi jeg er blevet gravid så hurtigt efter jeg fik job (jeg har PCOS, så jeg er generelt glad for at det endeligt er lykkedes). Og det er tydeligt, at folk på arbejdet ikke synes det er smart.

 Men hvad er mine rettigheder mon?

Jeg er lidt over fire måneder henne.. 16+ et eller andet

Puha, det her er jo faktisk ret alvorligt. Du skal få snakket med din læge, for du er tydeligt meget stresset, alt det du nævner er alle tegn på stress, og det må du ikke, hverken selvom du er gravid eller ikke var, du er jo bare heldig, at det er lykkedes dig! Og du skal derfor passe på dig selv. Jeg har selv lige været ude for en arbejdsplads, som blev meget sure over, at jeg var gravid, og jeg er sygemeldt nu, jeg havde det lidt ligesom dig, dog ikke i samme høje grad.
Jeg synes virkelig at det er alvorligt, når du har det sådan. Det er slet slet ikke sundt, hverken for dig eller babyen. Jeg synes, at det er meget vigtigt, at du allerede idag ringer til din læge, og får en tid til at snakke med ham/hende, og samtidig vil jeg råde dig til at ringe til din fagforening og høre, hvad dine rettigheder er. Umiddelbart vil jeg sige, at din arbejdsplads kan få sig en ordentlig sag på nakken, hvis de fyrer dig pga. en sygemelding.
Jeg kan godt se, at du siger, at det er et godt job, og det er det helt sikkert, men jeg må indrømme, at de lyder ikke til at arbejdsmiljøet er særlig rart eller godt, og det er altså vigtigt.

Jeg kan godt forstå at du spekulerer meget, for man vil jo heller ikke brænde nogle broer på sin vej. Men lige nu er du i en situation, hvor du virkelig skal passe på dig selv!

Jeg håber sådan, at det hele løser sig ofr dig, jeg er ikke i tvivl om, at du skal sygemlede dig, så du kan komme ovenpå igen!

Stort knus fra Camilla - husk at fortælle, hvordan det går med det hele

Tak for opbakningen Majastina, rart at få lidt medlidenhed

Jeg var så til lægen, for lidt siden. Og hun fokuserede udelukkende på, at jeg føler mig træt, ikke kan sove, og har dårlig samvittighed.

Plukveer (det må det næsten være, har lige haft endnu et "anfald"), diarre, bækkensmerter, det var ikke en del af det. Jeg udfyldte et depressionsspørgeskema, hvor jeg scorede medium (højt på søvnproblemer, træthed, manglende overskud, dårlig samvittighed og appetitløshed... ). Dermed deprimeret. Det er muligt jeg er, men hvorfor får jeg det så straks med de få ting, når jeg ikke skal på arbejde, ikke skal stresse over alt det?

Sygemelding findes åbentbart ikke længere, men jeg skal udfylde en mulighedserklæring, som jeg så skal tage med til lægen. Er helt vildt nede over det, jeg har overhovedet ikke lyst til at tale med min chef, som klart har indikeret utilfredshed over mit fravær i første omgang. Gid man dog bare kunne få lov til at stikke af, i hvert fald til jeg kan overskue det igen. Kan slet ikke overskue at skulle derud i morgen. Folks spørgsmål, og (kun nogens) misbilligende blikke og kommentare. Hvad skal man gøre? Bare ikke lade sig ansætte, hvis man kunne risikere at blive gravid? Vente til man er 35, når jeg ved, jeg har svært ved at blive gravid? Det hele hænger mig bare ud af halsen..

Jeg ville ønske de ville fyre mig fra arbejdet, så slap jeg i det mindste fri.. Sygedagpenge får man bare ikke, hvis man siger op. Et andet job har jeg hverken overskud, fysik eller mulighed for at få nu. 

Andre muligheder er der vel ikke. Oh gru, verdens mindst empatiske mænd skal jeg forklare at jeg ikke kan arbejde i morgen. Fingrekrydsning for at de pludseligt udvikler empati og forståelse til i morgen er meget værdsat