Jeg er simpelthen så ulykkelig, min lillebror og min far er blevet uvenner. Min lillebror er i starten af 20'erne og ret ligeglad med alle andre mennesker end ham selv. Han render rundt med nogen rockere, har flere supporter t-shirts og har lidt for glad for hurtige penge. Han har lige været ved min far fordi han åbenbart skyldte mange penge til de forkerte mennesker (igen), og endnu engang gav min far ham penge. Han skylder næsten en halv milion væk til banker og div kreditorer, og han er fuldstændig ligeglad.
Min far har rimelig mange penge, og har hjulpet ham ufattelig meget økonomisk, givet ham 2 eller 3 biler som han har smadret, lånt ud til kammerater. Jeg ved min far gør det fordi han er bange for at kommer ud i noget han ikke kan komme ud af igen. Men min lillebror er SÅ ligeglad, han stjæler fra ham, sidst tog han hans benzinkort og tankede sin egen og sine venners biler for 4000 kr, tager hans brobizz og køre til jylland, jaaamen jeg kunne blive ved.
Nu står jeg og skal føde inden ikke så længe og overvejer virkelig at sige han ikke er velkommen før han har taget sig sammen, og begynder at behandle min far, og resten af familien som han burde. Men er virkelig bange for han er ligeglad.
Jeg har mistet én bror fordi han røg ud i noget ikke så smart, og ved min lillebror prøver at ligne ham. Men han er bare blevet meget meget værre... Jeg ved simpelthen ikke om jeg skal slå hånden af ham, jeg vil ikke have mit barn skal have en onkel der er rocker (eller supporter). Men eftersom jeg har været med til at begrave en bror, er jeg også bange for at det kunne være det der gør at min lillebror ender med at være fuldstændig ligeglad, altså hvis han ikke har en familie der er der for ham selvom han er en idiot...
Ved godt det er lidt noget rod, men hvad ville i gøre?
Han er en sød dreng, og elsker ham SÅ højt, jeg ved han glæder sig meget til at blive onkel. Han har allerede købt en dyr dyr dåbsgave (tør ikke tænke på hvor han har pengene fra) men det kunne måske være det der giver ham stof til eftertanke...




Anmeld