Regler.... eller mangel på samme ???

når jeg sådan tænker over vores hverdag så har vi ikke behov for så mange regler - tænker på hvad vi som forældre her hjemme bestemmer over vores børn...

Jeg har lært og opdraget mine børn til at de selvfølgelig skal opføre sig ordenligt, men alt med måde... (de er jo kun børn)

Nu håber jeg ikke jeg starter en voldsom debat om forskellige regler for jeg er godt klar over vi ser meget forskelligt på det her med regler... men jeg er alligevel nød til at komme af med det her...

Jeg har en dejlig veninde som jeg syntes er en god mor over for hendes 2 børn, men jeg syntes til tider når vi er sammnen med dem at hun er streng... eller også har vi her hjemme bare set anderledes på tingene...

Et par få eksempler er at hendes børn må IKKE rejse sig efter maden (her er jeg modsat og vil ikke tvinge børnene til at vente på vi har spist og SNAKKET færdigt... Det giver lidt problemer fordi mine spørg om de må rejse sig når de er færdige og jeg siger ja, beder dem dog altid lige vente til alle børn er færdige når de har legekammerater med hjemme eller hvis det er min venindes børn, og det gør de også gerne men hendes børn skal vente på alle er færdige... !!! det ender gerne ud i en masse ballade ved bordet da de to børn keder sig helt enormt meget og gør alt for den negative opmærksomhed...

En anden ting er at når hendes børn er lagt i seng må de IKKE stå op igen, man skal tisse færdigt inden sengetid og må ikke komme ned og få en tår at drikke.. Her er jeg også modsat ville aldrig nægte mine børn at tisse eller drikke selvom de måske er lagt i seng - jeg ved godt når grænsen er nået og jeg skal sige slut, men jeg ved også når de virkelig er tørstige eller skal på toilettet...

Hun kan også finde på at smide dem i seng som "straf" uden mad, det er bare heller ikke mig...
bruger også ind imellem den med at fjerne børnene væk fra de andre hvis de ikke opføre sig pænt altså en form for time out !!!

Der er meget andet, og det kan da godt være I her tænker at det er mig der er dum, men helt tosset kan jeg jo ikke have gjort det, for jeg har 3 børn som ved hvordan man skal opføre sig ude, de siger pænt ja tak og nej tak, tak for mad og tager deres tallerken med ud, det har de lært fra helt små - det er bare noget med at hjælpe hinanden... de spørg altid om lov inden de fortager sig noget i andres hjem...

Min veninde roser altid mine børn fordi de kommer over og siger tak for mad og de selv bære deres tallerken ud(glemmer de det så husker jeg dem på det) jeg har aldrig hørt deres børn gøre det, men de får det så heller ikke at vide...

Det er nogle magtkampe uden lige de har - fordi det er så vigtigt for hende at de gør som hun siger og jeg føler lidt de kæmper for det modsatte - altså børnene... - det er lidt svært for mig at forklare... men jeg håber I forstår...

det eneste hun rigtig får ud af det her er endnu mere umulige børn. sidst vi var sammen kom jeg til at spørge hende hvorfor det er så vigtigt for hende at have alle de regler (og tit ender det jo med der ikke er hold i dem, ment på den måde hun gir sig når de har skabt sig længe nok) og hun svarede bare at hendes børn skulle opføre sig ordenligt, hvor til hendes egen mand svarede grinene - flot klaret ;)... og så snakkede vi ikke mere om det...

ved ikke om I kan finde hovede og hale i det her, det er ikke så nemt at forklare sig på skrift....

Knus Pia....

Jeg har helt sammen holdning som dig pia...
Nå vi få børn skal de på ingen måder tvinges til at sige og vente på vi "voksne" sipser færdig det kan jo tage evigheder...
Hvis de er tørstige eller skal tisse om natten så ville jeg aldrig kunne sige nej, det må vente til imorgen.

Jeg tisser selv om natten selvom jeg tisser af enden jeg gå i seng... og det hender da osse at jeg er tørstig om natten...

Forstår ikke helt din veninden hun minder mig lidt om bree fra desp... Hvor alt skal være så fint så fint ikke noget ondt om din veninde kender hende jo ikke... jeg har bare en anden holdning...

Uha, det er jo altid nemt at være klog på andres børn og især i situationer der er taget ud af kontekst. Så lidt svært at skrive om det din veinde gør, når man ikke ved hvad børnene ellers oplever.

Men jeg kan sige hvad jeg selv vælger og gør...
Jeg ikke bruger straf på nogen måde og jeg tror heller ikke det virker at skælde ud.
Jeg behandler mine børn med den respekt som jeg selv som menneske forventer og som jeg også forventer de bahandler mig og andre mennesker.
Jo flere regler jo mere bøvl...jeg har kun én eneste regel her i huset og det er at man skal opføre sig så vi alle kan være have, altså AT VISE HENSYN. Og det gælder jo hele resten af deres liv også, at det er væsentligt og vigtigt.
Bordskik kan jeg ikke se nogen mening med og timeout synes jeg slet ikke om og mener heller ikke er en god måde.
Vigtigt for mig at mine børn lærer at tænke selv, stå til ansvar og gøre sine egen erfaringer...envidere så skal de altid mærke at de er en del af en familie og at dermed er uundværlige.
Alt det der med opdragelse...blive i sengen, bordskik osv, synes jeg er så uendeligt ligegyldigt for hvilke mennesker man få ud i den anden ende...så det bruge vi ikke.
Endvidere så har jeg heller ikke grænser for hvad de må lege med og hvor længe..
Det med at sige tak for mad osv har jeg ikke lært mine unger, ejheller ikke at bande. Men da jeg siger tak for mad og ikke bander, ja, så gør mine børn det samme...vvi er jo de store rollemodeller...det er ikke det vi siger, men gør.
Så ja, vi er nok ret enige Pia, men det ved vi jo...
Knus Eva...som får meget ros for mine drenge og som saftsusemig også er stolte af de tre fantastiske mennesker som jeg er så heldig at være i familie med.

Jeg har faktisk haft mange af de samme tanker som dig :) Jeg har bare ikke set mine blive brugt i praksis endnu.

Jeg føler lidt at vi ikke har nok regler til Jesse, får han får sjældent et nej. Han får - næsten - hvad han peger på bare han husker at sige be om. Og vi er igang med tak for mad og andre høflige ting.

Men han skal da ikke sidde sammen med os 20 min efter han er færdig med at spise. Han gør det hvis der er andre børn eller han er i dp - men når det bare er os må han gå når han er færdig.

Han hjælper med at dække bord og med at tage det af igen.

Jeg tror at man kan have få regler, bare de få man har så bliver overholdt og er konsekvente (der er noget galt med min stavning, jeg kan bare ikke lige se hvad :$)

Men det kommer altså også helt an på alderen hvad man kan forlange af dem. Og jeg tror godt jeg ved hvad du mener med dit indlæg, for jeg har en veninde med 3 børn som gør det samme.

Jeg vil gerne have en velopdragen dreng, som jeg er stolt af at tage med ud i verden, MEN jeg tror ikke på at han bliver sådan en ved at baske ham i hovedet med regler dagen lang;) Her må man gerne gå fra bordet, når man er mæt, og man får vand, når man er tørstig, osse selvom det er 3. gang siden man blev puttet. Som Eva skriver, så tror jeg på at JEG og hans FAR skal vise vejen, og den måde vi opfører os, smitter af på ham... Og han er en høflig lille dreng, der siger 'tak for mad', 'godnat og sov godt', 'hav en god dag' og sågar ' tak for idag'(L), men han siger det, fordi vi gør det, og ikke fordi vi siger til ham, at han skal. Så når man selv er høflig, rolig, varm, kærlig og betænksom, så tror jeg på, at børnene bliver ligeså. Opdrager man med alt for mange regler, ender man med små soldater som måske nok makker ret, men gør det fordi de ikke tør andet:( Kh fra Trine som er SÅ meget mere til gulerod end pisk...

[citat][f][småt]Tullebobs skriver:[/småt][/f] Jeg vil gerne have en velopdragen dreng, som jeg er stolt af at tage med ud i verden, MEN jeg tror ikke på at han bliver sådan en ved at baske ham i hovedet med regler dagen lang;) Her må man gerne gå fra bordet, når man er mæt, og man får vand, når man er tørstig, osse selvom det er 3. gang siden man blev puttet. Som Eva skriver, så tror jeg på at JEG og hans FAR skal vise vejen, og den måde vi opfører os, smitter af på ham... Og han er en høflig lille dreng, der siger 'tak for mad', 'godnat og sov godt', 'hav en god dag' og sågar ' tak for idag'(L), men han siger det, fordi vi gør det, og ikke fordi vi siger til ham, at han skal. Så når man selv er høflig, rolig, varm, kærlig og betænksom, så tror jeg på, at børnene bliver ligeså. Opdrager man med alt for mange regler, ender man med små soldater som måske nok makker ret, men gør det fordi de ikke tør andet:( Kh fra Trine som er SÅ meget mere til gulerod end pisk...[/citat] Ja, der er forskel på at være afrettet og opdraget..;)

Vores prinsesse er såmen også ganske velopdragen, selvom hun selvfølgelig til tider også har sine dage hvor hun ikke er så sød.
Og vi har da regler men ikke nogle jeg mener er strenge, men da den lille meget gerne snart skulle komme til verden er der lige lidt der er nød til og blive lavet om på, for det ændre jo hverdagene en del når hun lige pludselig ikke er den eneste der skal have opmærksomhed :D
Og opmærksomhed er hun RIGTIG glad for hehe :D

Hejsa Pia..

Jeg kan nemt følge dig.. Her er Mikkel 2 år, og siger tak for mad når vi har spist, vil han have vand når han er kommet i seng, så får han vand..

Self. har vi som alle andre nogle regler, som f.eks. IKKE tegne på dørene, (hvilket er logisk nok) at sige tak for mad, at sige be om, når han vil have noget, ingen fjernsyn når vi spiser og ikke lege med mors eller fars telefon..

Jeg må sige at jeg er stolt af at Mikkel er som han er, jeg synes selv at jeg har en velopdregen dreng, jeg ikke er flov over at tage med ud og spise f.eks..
Hvis han bliver streng eller ikke vil høre når han har fået det afvide 3 gange, så er det en tur på værelset ind til han er sød igen...

Jeg har aldrig brugt den der med at så er det i seng, og kommer heller aldrig til det. For her hos os skal det være noget positivt at komme i seng, det er en hyggestund, fordi man er træt og en ny dag skal begynde når man har sovet - jeg vil ikke gøre ham "bange" for at komme i seng, eller bruge det som straf for ham..

Tusind tak for alle jeres gode svar.... - det var dejligt at læse dem...

Knus fra Pia.