Melder jeg mig også under "prøver at blive gravid"
Jeg har efterhånden været en del (læs meget) forbi herinde og er blevet en del klogere efter alle de gode råd, der er herinde. Så nu er det altså på tide, at jeg fik oprettet min egen profil.
Efter min mens i september 2009 lagde jeg p-pillerne på hylden og vi har siden da prøvet at blive gravide. Jeg er selv 28 og min kæreste er 30. Fornemmer at der er stor aldersspredning herinde 
Det er ikke lykkedes for os endnu, men jeg er helt overbevist om, at det nok skal komme. Jeg har forsøgt mig med lidt testning, men det er svært at finde ud af, hvornår man skal teste. Min cyklus er rimelig stabil, men jeg er stadig i tvivl. Da jeg har følt ÆL både tidligt og sent i de seneste perioder. Jeg bliver også bange for at gå alt for meget op i at teste, at jeg glemmer at det skal være hyggeligt og en god periode indtil det lykkes. Men man må vel gerne hjælpe det lidt på vej??
Nu sidder jeg med min kalender fremme og bliver igen i tvivl om, hvordan man beregner alt det her?? Beregnes ens cyklus fra 1. mens dag til dagen før man får den næste mens? Og ÆL er så efter ca 10 dage eller hvordan?
Hvis det første omkring cyklus er rigtig har den første været 27 dage og den næste 26. Nu sidder jeg så på dag 28 og har ikke fået mens endnu. Jeg har følt mig mens-agtig (ondt i maven og trang til chokolade), men jeg har haft lidt mere ondt i maven denne gang og mere ondt i lænden. Det var først nu, da jeg ville skrive herinde at jeg fik talt sammen, så er ærlig talt lidt overrasket, rystet og spændt. Men jeg vil ikke sætte forhåbningerne højt. Jeg har vist haft samtlige symptomer på graviditet (typisk efter at have læst dem herind). Men ikke denne gang, så jeg er lidt forvirret. Jeg tog en test, men den var negativ, så nu må vi se hvad der sker
Hvad betyder forresten de tal I ofte skriver ex. 24+2?
Anmeld