"vokser mit barn som det skal ?"
Hej
Jeg har en søn på 18 mdr. som jeg er meget nervøs for pga. hans vægt han vejer ca. 9kg og er ca 74 lang.
han har ikke taget på i ca. 6mdr. nu han udvikler sig fint men er MEGET tit syg med opkast dirra eller anden sygdom. når jeg hen vender mig til vores læge siger hun bare at han jo er en glad of frisk dreng og det passer også han er det men jeg er nervøs for om han har en eller anden form for sygdom siden han ikke er større vi gøre alt for ham her hjemme for han skal tage på giver ham lidt ekstra fed mad, han får en flaske vælling til natten men han er ikke for god til og spise. det er tit han ikke vil have aftensmad. og det gøre mig så ked af det når jeg går i det uvisse og bare bliver spisset af med han jo er en glad lille dreng.
jeg håber du kan give mig nogen råd til eventuelt gøre noget andet ang. mad eller om hans vægt er som den skal være ved ikke hvad normal vægten er for en 18mdr gammel dreng.
på forhånd tak.
Lisbeths svar
Kære nervøse mor!
Du er bekymret for, om der er noget galt med din dreng, både fordi han ikke har taget på i 6 måneder og fordi han ikke er så god til at spise. Oven i det siger du også han ofte er syg, og din bekymring er, om han fejler noget ,og du oplever ikke du bliver taget alvorligt af din egen læge.
De fleste børn flader ud vægt mæssigt på kurven omkring 1 års alderen, de skifter kost og bliver mere aktive, når de begynder at gå .
Alligvel skal vægten ikke stagnere, og de 74 cm lyder heller ikke af meget. Men det er afhængigt af hvor høje I som forældre er.
Det vigtige er , om barnet følger sin kurve på vægt og højde skemaet. Du kan kigge i hans bog, se på vægtkontrollerne både af din sundhedsplejerske og lægebesøgene. Selvom han ligger under normal kurven i højden er det i orden , hvis han følger den linje han har ligget på hele tiden, siden fødslen.Vægten ligger også lidt under gennemsnittet, hvis den har gjort det hele tiden siden fødslen er det i orden.alligvel skal den stige, d.v.s han skal følge sin kurve.
Du skriver han meget ofte er syg, og det kan påvirke hans trivsel, så han ikke tager så meget på.Når han er syg har han heller ingen appetit.
Bliver han syg fordi han bliver smittet af de andre børn, er der et mønster?Har han mange feberperioder, hvornår kommer hans dårlige mave. Derer mange spørgsmål du kan skrive ned og svare på.
Jeg vil anbefale dig, at bede om en dobbelt tid hos din egen læge,. Bede om at blive lyttet til, sammen se på hans kurver, og fortælle hende hvor bekymret du er.og du derfor vil blive meget glad for at blive taget alvorligt, også selvom din dreng umiddelbart er en glad dreng.
Hvis ikke det besøg giver dig svar på dine spørgsmål, så du bliver tryg i forhold til, at han er sund og rask, så kan du bede om at blive henvist til en børnelæge.
Jeg siger ikke til dig han er syg.Du er bekymret, du kender dit barn bedst og du/I har krav på at blive taget alvorligt og blive sikre på om han er sund og rask og i trivsel.
M.H. t Kosten så giv ham små hyppige måltider, når han er småtspisende skal han tilbydes oftere
Jeg håber dette svar kan hjælpe dig til at få svar på de ting der bekymrer dig.
held og lykke med ham.
Og rigtig glædelig jul.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk