Hmm..

Igår var vi på mcdonald. Ungerne løber straks hen til legehjørnet som er et gigantisk forhindringsbane. Jeg går derhen og kigger til dem og ser så at der er et par søskende der hvor drengen er vild. Hans mindre søster er langsommere end ham og han tager hende derfor under armene og kaster hende til siden så hendes hoved bliver smasket ind i væggen. Der lyder et knald og hun begynder straks at græde hjerteskærende. Jeg farer derhen og trøster hende, hendes forældre er der ikke og ikke i nærheden. Hun falder til ro ved at jeg puster og nusser hende, derefter vender jeg mig på drengen som står ved siden af og jeg siger i et hårdt tonefald at han skal passe på.

Mathias mener at jeg ikke skal opdrage på andre men mit hjerte kunne ikke bære den der lille pige der bare græder og ingen er der til at trøste.

Hvad ville i have gjort?

MorpåSjælland skriver:

Igår var vi på mcdonald. Ungerne løber straks hen til legehjørnet som er et gigantisk forhindringsbane. Jeg går derhen og kigger til dem og ser så at der er et par søskende der hvor drengen er vild. Hans mindre søster er langsommere end ham og han tager hende derfor under armene og kaster hende til siden så hendes hoved bliver smasket ind i væggen. Der lyder et knald og hun begynder straks at græde hjerteskærende. Jeg farer derhen og trøster hende, hendes forældre er der ikke og ikke i nærheden. Hun falder til ro ved at jeg puster og nusser hende, derefter vender jeg mig på drengen som står ved siden af og jeg siger i et hårdt tonefald at han skal passe på.

Mathias mener at jeg ikke skal opdrage på andre men mit hjerte kunne ikke bære den der lille pige der bare græder og ingen er der til at trøste.

Hvad ville i have gjort?

Hvis der ingen foraledre havde vaeret i naerheden, saa havde jeg gjort noejagtig det samme!

Jeg havde gjort akkurat det samme som du, så det skal du ikke føle dig skidt tilpas over!

Havde mit hjerte slet ikke kunne bære ..

Jeg ville også have gjort det samme. Hvis jeg havde været forældre til drengen havde jeg egentlig været glad for at der var blevet sagt noget, hvis jeg ikke lige selv var i nærheden. Men måske også fordi der på ingen måde tollereres vold herhjemme. Hvis man kalder det vold. ? Håber i ved hvad jeg mener.

Jeg tror desværre ikke jeg havde gjort noget som helst. Jeg er nok lidt for meget den, der type at hver passer sit, men jeg ville nok ønske jeg havde "nosserne" til at gøre det.

Så synes det er helt ok at du gjorde som du gjorde.

havde gjort det samme, jeg forstår så ikke man efterlader sine børn uden opsyn eller mulighed for at høre dem

MorpåSjælland skriver:

Igår var vi på mcdonald. Ungerne løber straks hen til legehjørnet som er et gigantisk forhindringsbane. Jeg går derhen og kigger til dem og ser så at der er et par søskende der hvor drengen er vild. Hans mindre søster er langsommere end ham og han tager hende derfor under armene og kaster hende til siden så hendes hoved bliver smasket ind i væggen. Der lyder et knald og hun begynder straks at græde hjerteskærende. Jeg farer derhen og trøster hende, hendes forældre er der ikke og ikke i nærheden. Hun falder til ro ved at jeg puster og nusser hende, derefter vender jeg mig på drengen som står ved siden af og jeg siger i et hårdt tonefald at han skal passe på.

Mathias mener at jeg ikke skal opdrage på andre men mit hjerte kunne ikke bære den der lille pige der bare græder og ingen er der til at trøste.

Hvad ville i have gjort?

Når der ikke er andre voksne i nærheden og når børn er i det offenlige rum synes jeg det er ok. Han skal jo have af vide at det ikke er ok som du sagde til ham. Længere synes jeg ikke den er.

MorpåSjælland skriver:

Igår var vi på mcdonald. Ungerne løber straks hen til legehjørnet som er et gigantisk forhindringsbane. Jeg går derhen og kigger til dem og ser så at der er et par søskende der hvor drengen er vild. Hans mindre søster er langsommere end ham og han tager hende derfor under armene og kaster hende til siden så hendes hoved bliver smasket ind i væggen. Der lyder et knald og hun begynder straks at græde hjerteskærende. Jeg farer derhen og trøster hende, hendes forældre er der ikke og ikke i nærheden. Hun falder til ro ved at jeg puster og nusser hende, derefter vender jeg mig på drengen som står ved siden af og jeg siger i et hårdt tonefald at han skal passe på.

Mathias mener at jeg ikke skal opdrage på andre men mit hjerte kunne ikke bære den der lille pige der bare græder og ingen er der til at trøste.

Hvad ville i have gjort?

Det syntes jeg er helt ok når deres egen forældre ikke er i nærheden, hvad nu hvis det var dit barn han havde gjorrt det ved. Jeg havde reageret på samme måde. Og en skal jo fortælle ham at det er forkert.

I nogen situation er det altså oki at opdrage på andre hvis dem der rigtig skal ikke er der.

Havde gjort præcist det samme og har gjort det før, hvis jeg er nogle steder hvor der er en der er voldsom overfor de andre.... Er ligeglad med om forældrene er der, for så må de få noget styr på deres børn....

Var i Oslo sidste år til nytår hos min bror, og da vi var på færdgen var der en mega voldsom dreng i kuglerummet, der var rutsjebane og han puffede og skubbede alle ned, selv de små, så selvom voksne ikke måtte gå derind gik jeg derind og kaldte ham hen til mig. Sagde til ham jeg ikke ville se det skubberi éen gang mere! Han kiggede godt nok meget efter mig derefter og jeg siger dig jeg holdt øje med ham!!! Flere af ungerne slog hovedet da han bare gav dem et los ned af rutsjebanen, så de fløj rundt i hinanden!

GRRR!!!!!