Pressemeddelelse
8 ud af 10 danske forældre klipper deres 1 til 10-årige sønner derhjemme. De fleste forældre bruger saksen, men blandt unge forældre med småbørn har den fået konkurrence af hårklipperen.
– Flere og flere har indset, at de både sparer tid og penge ved at klippe deres sønner derhjemme. Det er især en tendens, der er tydelig blandt forældre med mindre børn, siger Account Manager Michael H. Møller fra Philips.
Hele syv ud af ti forældre siger, at de selv klipper børnene, fordi det er for dyrt at gå til frisøren. Over halvdelen siger, at deres sønner ikke ønsker at blive klippet hos frisøren, og at de derfor selv er gået i gang med at rette frisuren til.
En af årsagerne til, at nogle forældre vælger at få deres sønner klippet hos frisøren er, at de er bange for at skade barnet med saksen. Men klipningen er en bekostelig affære - mere end hver tredje familie, som vælger frisøren, bruger årligt omkring 1.000 kr. eller mere på deres sønners frisørbesøg.
Philips hårklipper – et kup for hele familien
Philips hårklipper for børn er designet til dem, der ønsker at klippe deres børn på en professionel måde derhjemme. Den nye hårklipper er lydsvag, så barnet bliver ikke skræmt af generende lyde, og fordi afstandskammen er blød og behagelig er der ikke risiko for at ”frisøren” kommer til at lave røde mærker på huden eller i hårbunden. Hårklipperen er nem at anvende, holde i hånden og med 15 justerbare klippelængder kan frisuren varieres afhængig af hårlængde, tykkelse og smag.
– Hårklipperen er skånsom for både børn og deres forældres tegnebøger, så den er et kup for hele familien, siger Michael H. Møller med et smil.
Kilde: Philips’ webundersøgelse fra november 2009 med en repræsentativ fordeling på regioner, indkomst og køn. 1009 forældre, med sønner mellem 1 og 10 år, deltog i undersøgelsen.