Stort tillykke med den lille spire
.
Jeg blev gravid ved IVF efter at have forsøgt i 5 år og jeg havde det på samme måde. Kunne slet ikke forholde mig til det og var så bange for at blive skuffet igen igen. Efter et langt og opslidende behandlingsforløb var der en masse håb og drømme der var pakket godt og grundigt af vejen, som en slags beskyttelse af mig selv og det er rigtigt svært at skulle åbne op for den pose igen og turde tro på, at det virkelig sker.
Vi valgte at slå koldt vand i blodet de første 12 uger. Vi ville bare ikke udsætte os selv for et større slag end højst nødvendigt, hvis noget skulle gå galt i starten. Derfor har vi heller ikke købt noget babyudstyr endnu, men glæder os meget til at gøre det, hvilket vi har aftalt at starte med når jeg er halvvejs.
Er i dag i 18. uge og har stadig svært ved at forstå det. Tror bare det må have den tid der skal til og ser nu frem til at kunne mærke den lille sparke, for så bliver det hele måske mere virkeligt.
Men jo, jeg tror det er helt normalt at føle som du gør, men skal da gerne indrømme, at jeg også har følt mig meget "forkert" over ikke bare at være den super lykkelige "endelig" gravide.
Anmeld