En lille update fra os

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

346 visninger
4 svar
0 synes godt om
8. december 2009

JustAnotherName

Synes lige jeg vil give en kort melding, om hvordan det står til herhjemme nu.

Det er ikke meget tid jeg har haft til at følge med herinde, da jeg jo først fik en rift i øjet, og bagefter en omgang med diarre og opkast.

Igår aftes begyndte Celina at kaste op. Hun kan ikke holde maden i sig.
Idag var vi forbi lægen og få en lille kort snak, han anbefalede at hun ikke bliver ammet forløbig, da mælk ikke er det bedste for en sart mave. Så hun får bare en smule vand, og sover alt det hun nu kan.
Åhhh, det er træls når ens lille pusling bliver syg. Jeg selv er ved at være nogenlunde ovenpå igen nu, heldigvis. Men jeg havde til enhver tid selv taget en ekstra sygedag, hvis det kunne betyde, at Celina så var sluppet fri.

Indtil videre er Kenneth og Bianca gået fri. Og det håber jeg virkelig at de bliver ved med, for det er da en temmelig drøj omgang.
Også præget af, at Kenneth har arbejdet utrolig meget på det sidste.
Men nu har han en del fridage. Og planen er at Bianca skal passes fra onsdag til fredag hos min mor. Og Celina skal passes 2 timer onsdag middag. Og et par timer torsdag aften, hvor Kenneth og jeg så ville tage i biffen.
Men nu må vi se.... Jeg håber da ikke at Bianca ender med at blive syg, når hun skal være hos min mor. Og hvis ikke Celina kommer på højkant meget hurtigt, så må vi droppe alle andre planer.

Hun havde 37,7 temperatur tidligere idag. Men hun smiler og er glad.
Og umiddelbart virker det også til at hun er på vej til at få det bedre igen.
Hun har ihvertfald ikke kastet op siden i formiddags! 

Så håber jeg bare ikke at min mælkeproduktion daler af sådan et døgn uden amning. Godt nok er vi startet op på grød og mos ligeså stille, men jeg føler hverken at Celina eller jeg er klar til at give slip på dét endnu .....men jeg kan godt fornemme, at jeg ikke har HELT så meget mælk længere, som jeg har haft.

I øvrigt, så har Celina lige fået sin første tand i forgårs. Og nr. 2 er på vej frem idag

Nu satser vi bare på, at søvn og væske er vejen frem. Og så er vi forhåbentligt alle sammen friske og raske igen imorgen! 

 

Tak til alle Jer der har spurgt til os og svaret på mit tidligere indlæg

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

8. december 2009

anna-jonas

Åhhhhh...................det lyder ikke godt, med sådan en omgang til Celina. Mælkeprod. er nok sat lidt ned........................men så må hun bare lægges til oftere, så skal prod. nok komme op igen.

Rigtig god bedring med lillepigen...................krydser for at Bianca og Kenneth går ram forbi.

Knus Mette

Anmeld

8. december 2009

Ida.

Sikke da en omgang I har været/er igennem!! Håber de andre slipper - sådan en gang omgangssyge er bare noget af det værste...og så lige den stakkels lille Celina-pige tror da aldrig jeg har oplevet sådan en lille størrelse kaste op

God bedring!

/Ida

Anmeld

8. december 2009

JustAnotherName

 

Sikke da en omgang I har været/er igennem!! Håber de andre slipper - sådan en gang omgangssyge er bare noget af det værste...og så lige den stakkels lille Celina-pige tror da aldrig jeg har oplevet sådan en lille størrelse kaste op

God bedring!

/Ida



Bianca er 26 måneder, og har endnu ALDRIG kastet op.
Jeg frygtede sådan for at skulle opleve det...
Men vi er kommet helskindet igennem, og Celina har taget det hele med et smil. Og hun er da også ved at være sig selv igen hér et døgn efter det startede. Det er det gode ved dén forbandede omgangssyge - den tager heldigvis kun lige 1-2 døgn, og så er man ved at være frisk igen. Så jeg er forhåbningsfuld.

Her til aften gav jeg Celina en smule frugtmos. Og det er blevet nede i maven


Men det er bare ekstra synd når det er de små der blir ramt af sygdom!

Gid alle vores dejlige unger måtte gå fri for alverdens sygdomme og ulykker.
Men lidt vil jo ramme os alle nu og da, og for nogle er det desværre meget værre end en lille omgangssyge ...så man burde nok ikke pive!
Men lige når man står i det, med diarre og bræk uber alles, så er det altså lidt hårdt.

Det er træls at have et sygt barn. Men det er endnu værre at skulle pleje, når man selv er nede med sygdom også. Men man klarer sig jo på een eller anden måde altid igennem det alligevel, ikke ......Mødre er egentlig nogle pisse seje skabninger, som kan overkomme meget og tilsidesætte sig selv igen og igen, når det er nødvendigt

Anmeld

8. december 2009

JustAnotherName

Anna-jonas skriver:

Åhhhhh...................det lyder ikke godt, med sådan en omgang til Celina. Mælkeprod. er nok sat lidt ned........................men så må hun bare lægges til oftere, så skal prod. nok komme op igen.

Rigtig god bedring med lillepigen...................krydser for at Bianca og Kenneth går ram forbi.

Knus Mette



Tak søde Mette.

Bianca og Kenneth har det stadig OK, så vi satser på at de fortsætter uden at blive smittet. Og Bianca skal fortsat hjem til min mor imorgen til fredag ....så må vi jo hente hende igen, hvis hun skulle gå hen og blive syg.

Jeg tror jeg snyder en lille smule med amningen, og giver hende en lillebitte tår nu og da fra natten af, for hun virker til at være væsentlig mere tilpas nu, end hun var før. Og nu er det også snart ved at være et halvt døgn siden, at hun sidste brækkede noget op.
Så jeg satser på at det er ved at aftage nu, og hun ligeså stille, vil kunne klare at få mad fra mig igen....

Knus retur herfra

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.