ja ja, det fortjener han faktisk lige....
igår ringede jeg til kommunen, for at brokke mig over de stadig ikke havde fattet at eks'en var flytte og at de skulle få behandlet mine sager NU!
De påstod hårdnakket at han ikke havde afleveret korrekt flytteanmeldelse, og derfor stadig stod som boende her på adressen, og derfor kunne de ikke behandle noget som helst.
Jeg får ringet til eks'en spm heldigvis er hjemme, så han kører for 3. (!) gang på kommunen for personligt at aflevere flytteanmeldelsen... han huskede at skabe sig åndssvagt over for dem, og de ringede så til mig og sagde at nu var den modtaget....
Jeg tog i føtex med min søster, og eks'en ringede at nu havde han afleveret papirerne. Kommunen og føtex ligger tæt på hinanden, og han ville så komme til føtex og kigge efter julegaver til vores fælles unger.
I føtex gav han så lige en burger, inden vi gik ind. Og da vi gik rundt og kiggede, lagde han meget vægt på, at de gave ungerne skulle have fra ham, blev noget jeg også synes var godt.
Fori han kun har dem hver 14. dag, og pt bor hos sine forældre, synes han så, at alt han køber til ungerne skal være hos mig, og så skal jeg jo bare sørge for, at han får det med han skal bruge når de er hos ham.
Da vi var færdige i Føtex havde han ikke rigtigt fundet noget han kunne tænke sig at købe til dem, så han sagde han ville køre i BR, og min søster og jeg kørte så hjem.
Da jeg havde været hjemme lidt ringede han, og spurgte om jeg ikke ville have ungernes julegaver hjem med det samme.
Dette forstod jeg ikke helt, fordi han selv skal have den store til jul, og jeg spurgte ham, om han ikke hellere ville have i hvert fald den stores gave med hjem, så han kunne åbne den der, den 24. Men eks'en synes altså at gaverne skulle tages i brug med det samme, for det va rnoget de havde behov for nu mente han.
Så han kom hjem, inden jeg skulle hente ungerne i DP.
Og fandme om han så ikke har købt splinter nye autostole til de her unger.
Römer, dyreste, bedst i test, 9-36 kilo. 2 styks sgu, og han synes vi skulle deles om brugen af dem, så de fulgte ungerne og ikke kun blev brugt i hans bil....
Jeg var godt nok imponeret og glad, for jeg ville aldrig selv kunne finde penge til de autostole, og de gamle var faktisk tvivlsomme, især til den lille.
Det var lidt svært at finde den rigtige grimasse, ud over at smile og sige pænt tak, og at det var rigtig dejligt han ville dele dem med mig.
Under normale omstændigheder havde han jo fået kys og kram, og masser af lagengymnastik, men øøøhm ja, den går jo ligesom ikke lige vel
Så vi fik sat stolene i min bil, og så kørte vi sammen ned og hentede ungerne i DP'en, hun så godt nok sjov u i hovedet, og det samme gjorde ungerne heheheh.... men det virker sikkert også helt forrykt at vi kommer og henter sammen, i godt humør, når vi kun lige er gået fra hinanden for mindre end 2 måneder siden hehe....
Anyways, jeg synes det var en dejlig ting han havde købt til ungerne.... deligt han ville dele den.... dejligt vi hyggede os i byen, uden han virkede trist, og uden han virkede til at have særligt bagtanker med at mødes og gå i byen sammen.... Og hyggeligt at hente ungerne sammen....
Han fortjener lige et skulderklap for det...
Det korte af det lange, han blev rigtig såret da jeg bad ham flytte, og har været skiftevis meget ked af det og ønsket mig tilbage, og så sur over alt muligt, og så havde han det fint, og så blev han ked igen. sådan har møllen kørt lidt, men når han bare er almindeligt trist, eller har det fint, så kommunikerer vi fint sammen omring børnene.... Så det bår' dæjli'
