K'allma by Leandra Alva er et nystartet babytøjs mærke, der designer og producerer eksklusivt tøj til piger i alderen 0-3 år, som produceres i nogle af moderjords bedste naturmaterialer - baby alpaca og pima bomuld.
Bag mærket står designeren Leandra Alva som har villet fusionere skandinavisk design med førsteklasses håndlavet peruviansk håndværk. Stilen i kollektionen er et miks mellem klassiske og moderne designelementer i et naturligt tidløst look, der er levende og karismatisk. De naturlige farver, former og materialer, som indgår i Leandra Alvas design udtrykker hendes kærlighed til den uspolerede frihed i hendes hjemland Peru. Leandra Alvas designs bærer det smukke navn K’allma, der i det gamle inka-sprog, quechua, betyder forgreninger. I navnet ligger en vision om at fremme udvikling og vækst i tredjeverdenslande gennem bæredygtig produktion og handel, som tager hensyn til miljøet.
Vores vinterkollektion består af lækre eksklusive sweatere, trøjer og tæpper som produceres i 100% baby alpaca og pima bomuld. Disse fibre er silkebløde, meget slidstærke, varme og allergivenlige. Farverne i kollektionen er klassiske og naturlige farver, som beige, brun, grå og sort.
Se vores smukke kollektion online og læs mere om baby alpaca og pima bomuld på www.kallma.dk.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld